Svar: Søvn og amning fylder meget
Hej med dig
Tak for dit brev :) Du må meget gerne amme tre gange dagligt, nu hvor din dreng er 9 måneder - og da I skal flytte om en måned, så synes jeg, at det lyder som en god plan, at du bibeholder netop disse tre amninger og når I så er flyttet og faldet på plads, så kan du skrue ned og amme to gange dagligt.
Det er super fint, at han kan sove hele natten. For at bibeholde denne rytme tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du fast begynder at tilbyde ham godnatgrød før sengetid - og så ammer ham før han skal sove som nu. Han lyder ikke til umiddelbart at have behov for brystet om natten.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur (denne amning kan du springe over, når han bliver 10 måneder)
Frokost 11.30: Brødhapsere, grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), pølse, 1/2 hårdkogt æg - rester fra aftensmaden som lasagne, risretter eller lignende. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos eller frugtgrød med lidt mme. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevelige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød, som fast del af putteritualet ca kl 19.30, får herefter børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 og sover herefter til næste morgen:)
At han vågner, græder, søger dig om natten, kan sagtens skyldes, at han er i separationsfasen og derfor har ekstra meget behov for at mærke dig, rent fysisk behov for at være tæt på dig.
Han har en alder, hvor han drømmer ...
... rigtig meget og det kunne godt lyde som om, at han vågner af drømme og derfor har svært ved at komme videre. Det er helt okay, hvis du efter flere forsøg på at putte ham, oplever kun at kunne hjælpe ham med brystet. Du må gerne trøste med brystet - men vær opmærksom på at han skal die kortvarigt, blot et par minutter til han er faldet til ro, så skal du forsøge at lirke brystet ud af munden på ham og hjælpe ham videre i søvnen, uden at han behøver dit bryst i munden.
Generelt om dagen gælder også, at selvom du ammer ham før han skal sove, så skal han ikke falde i søvn med brystet i munden, men lige opleve at slippe brystet og kunne falde i søvn uden denne afhængighed.
Det lyder som om at temperaturen hos jer svinger meget og det kan naturligt også forstyrre hans søvn. Det lyder dog som om, at du gør det bedste du kan gøre. Hvis et tæppe eller dyne er for varmt, kan han evt. puttes med et dynebetræk eller et tyndere bomuldstæppe... Det kan stadig give ham følelsen af at være puttet, uden at han ligger og koger.
Hvis det er varmt om natten, vil han naturligt også kunne vågne og søge brystet fordi han har brug for væsken. Af den grund er det okay, at du giver ham en trøstetår om natten - samtidig skal du dog sikre dig, at han drikker nok væske hele dagen og aftenen, så han lærer at indtage sit behov i dagtimerne og ikke om natten - hvilket han nu lyder til at være ret god til:)
Når du fjerner en af amningerne om dagen, så vil jeg umiddelbart anbefale, at du fjerner amningen før formiddagsluren. Det giver mere plads i maven til frokosten - efter frokost kan han så lege lidt, blive ammet og derefter puttet til middagsluren - at amme ham før middagsluren vil måske gøre, at han lettere får sovet sin middagslur og at det bliver en lidt længere lur:)
Rigtig god rejse og flytning til Europa! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











