Annonce

Annonce

Svar: Skemad og modermælkserstatning - 6 mdr.


5. oktober 2015

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker:)

Min umiddelbare tanke er, at din dreng vil have brug for 5 flasker i døgnet, nu hvor han er 6.5 måned gammel. Derudover vil det være rigtig godt, hvis du kan give ham 3 hovedmåltider - morgenmad, frokost og aftensmad - og så to mellemmåltider i form af frugt. Det, at du adskiller grød og frugt, kan være godt for at holde hans mave i gang og samtidig lærer han, at grød ikke behøver smage sødt...

Det lyder umiddelbart fint med ca. 1 dl. skemad, vand af kop. Suppler også gerne med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, som han selv kan sidde at gnaske og gumle på. Det at sidde og sutte, gnaske og gumle i noget, er også med til at sætte lidt gang i tarmbevægelserne, samtidig med at han får øvet sig mundmotorisk og også får lidt ekstra mæthedsfornemmelse, fordi måltidet forlænges.

Når du holder mængden af skemad på ca 1 dl., så giver det plads i maven til en flaske. Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at arbejde på en rytme, hvor din dreng tilbydes skemad, når han vågner af en lur og tilbydes flaske før han skal sove næste lur. Det betyder, at der måske vil gå 1-1.5 time imellem at han tilbydes skemad og mælk - og igen er der så bedre plads i maven til begge dele.

En plan for dagen med 5 flasker og flere måltider skemad vil se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7.30: Tilbydes lidt havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden at sutte på, frugtmos (hjemmelavet eller købt babymos), vand af kop.

Puttes til formiddagslur (uden flaske - eller kan få en lille flaske her, det må du vurdere)

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - måske kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 16: Tilbydes frugtmos (hjemmelavet eller købt), frisk blød frugt i hånden, vand af kop. - og tilbydes også stadig flaske her.

Powernapper måske - eller den springes nu over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske og sover videre

Han er en fysisk stor dreng og kan naturligt ikke nøjes med 750 ml væske i døgnet. Det er for lidt. Det vil være rigtig godt, hvis han får 5 flasker af ca 180-200 ml og derudover hvad han kan drikke af vand. Drikker han lidt mindre er det naturligvis også fint - det samme, hvis han drikker lidt mere. Det er blot for at sige, at det indtag du beskriver lyder rigtig fint og du skal ikke skære yderligere ned lige nu.

Sveskemos kan være med til at sætte gang i maven - banan kan derimod virke forstoppende. Du kan prøve med sveske blandet med f.eks. æble. Du kan også prøve med blommemos og abrikosmos.

Det lyder som om, at han trives med Movicol og det brev han får dagligt. Hvor meget du må give ...


Annonce

... ham, skal du drøfte med jeres læge.

Han må gerne få havregrød, flerkornsgrød og øllebrød. Du kan variere lidt mellem de forskellige grødtyper og derudover også sørge for at give ham grøntsager og frugt. Tommelfingerreglen er at to af dagens måltider kan være grød, resten bør være grøntsager og frugt. Dette for at sikre variation og også for at holde maven i gang naturligt.

Det kan også anbefales, at du ikke tilbyder ham en masse forskellige fødevarer dag for dag, men forsøger at give det samme i et par dage, før du giver noget nyt. Det kan være en god idé, at du f.eks. giver havregrød i flere dage, hvis du varierer grøntsagsmosen, så han får mindst et måltid dagligt, som han har fået før og er vænnet til. Netop for at hans mave kan følge bedst muligt med:)

Det er normalt at afføringen ser anderledes ud, når han begynder med skemad. Den kan ændre farve og konsistens, og nogle gange vil du kunne se "madrester". Det skyldes, at han ikke helt bearbejder føden endnu, eller at han ikke kan tygge maden godt nok. Giv ham derfor ikke for grov mad, men sørg for at give ham blendet mad, så han kan optage næringen af det og i takt med, at han bliver bedre til at tygge, så kan maden gradvist gøres grovere.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til hans uro, kravlen "ind i dig" og hans tendens til at være svær at trøste, så tænker jeg, at det meget vel kan hænge sammen med hans alder. Netop 6 måneders alderen er for mange en lidt svær periode, hvor barnet kan virke svær at stille tilpas. Mange forældre fortælle, at de har en oplevelse af at de gir og gir hele tiden - men uanset hvad de gør og hvor meget de er omkring barnet, så er der ikke rigtig noget der virker, de får blot utilfredshed tilbage. Sådan er det naturligvis ikke, men følelsen kan godt være der...

Meget spille ind, måske er jeres dreng ved at få tænder, det gør ondt og det kan naturligt påvirke hans humør, hans søvn og hans appetit. Han øver også sin stemme og kan skrige meget højt - ikke som utilfredshed, men som stemmetræning. Han er godt i gang motorisk, triller, drejer om sin egen akse, begynder at krybe, løfter numsen, får fat i sine tæer osv. osv. Han begynder også at vise mere selvstændighed og utilfredshed f.eks. når han får sig drejet væk fra det legetøj, som han prøver at få fat i, eller hvis han får slået sig selv, fordi han endnu ikke helt kan koordinere sine bevægelser, eller hvis du prøver at lade ham ligge lidt alene og ikke sidder ved siden af ham hele tiden...:)

Det er en periode, og det går over igen...

Om natten skal du være opmærksom på at hjælpe ham med stillingskift og kærtegn. Giv ham dynen på, som han har sparket af, trøste med beroligende ord, nærhed osv. men prøv om du kan hjælpe ham videre i søvnen, der hvor han er - og uden at du behøver tage ham op. Prøv også om du kan berolige ham, uden at han behøver få sutten i munden hver gang... Du skal hjælpe ham med så lidt aktivitet fra din side som muligt:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce