Svar: Nattesøvn - 6 ½ måned
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev, velkommen til - og dejligt at høre, at I har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at sende mig et spørgsmål - og at I også har læst min bog om børn og søvn:) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer og prøve at komme med lidt kommentarer til de informationer I giver mig.
I fortæller, at han fra han var 3-4.5 måned kunne sove igennem, men at han ikke længere kan dette... Det er sådan, at i takt med at han begynder med skemad, så vil dette naturligt fylde i maven og for at der også er plads til mælk/væske nok, så vil det være naturligt, at han får mælk sen aften og tidlig morgen. Med den alder han har nu, så vil det være rigtig godt, hvis han kan sove 5-6 timer uden mælk. Det vil sige, at han f.eks. bliver ammet kl 19.30, kl 23.30 og 05 .... så hans længste søvnstræk ligger mellem midnat og tidlig morgen. Det kan også være at han vil trives bedre med en rytme, hvor han f.eks. ammes kl 19.30, kl 02 og kl 06 - så hans længste søvnstræk ligger om aftenen. Begge dele er normalt for alderen og det er vigtigt, at I ved, hvad I kan forvente af ham nu:)
Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at han får mælk/væske nok hele dagen igennem. Planen for dagen ser umiddelbart fin ud og det er også okay, at du lige nu vælger at give grød og frugt sammen og dermed springer formiddagsmåltidet over - MEN du skal være opmærksom på mængden af skemad. Det er vigtigt at han ikke spiser så store mængder skemad, at der ikke er plads i maven til mælken. Det betyder, at det er bedre, at I giver ham f.eks. 3/4 dl grød eller mos, sammen med vand af kop og han så tager imod brystet - end at I giver ham 1.5 dl. grød eller mos og han så afviser brystet eller ikke drikker mælk nok. I skal altså forsøge at finde balancen mellem, at han får skemad nok, men stadig ikke så meget, at hans indtag af mælk ikke er tilstrækkeligt - og han derfor er nødt til at søge sit behov for mælk/væske dækket om natten.
Du skriver, at når du giver ham frugtmos om formiddagen så oplever du nogle gange at han gylper det op. Derfor er det som sagt fint, at du lige nu servere grød og frugt sammen, men måske handler det om, at han skal have lidt mindre mængder og at du ved at tilbyde lidt mindre af gangen får mere mælk i ham og også får hans mave til at fungere lidt bedre...
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: 3/4 dl havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden at gumle på og tilbydes et par skefuldt til 1/2 dl. frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30, sover her måske 1.5 time.
Frokost 11.30-12: 3/4 dl. grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13.30 og må her gerne sove et par timer eller ...
... mere:)
Eftermiddag 16-17: Tilbydes et par skefulde frugtmos til max 1/2 dl. vand af kop og ammes også meget gerne eftermiddag. Amning vil være at foretrække fremfor frugtmos - det er bedre at du ammer ham her end midt nat:)
Aften 18: 3/4 dl. grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes og sover herefter til næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen.
Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder vil være 14.5 time i døgnet. Nogle børn sover naturligt lidt mere og andre lidt mindre, og det lyder som om, at jeres dreng har et stort sovehjerte - hvilket naturligvis er super dejligt. Normalt siger man også at søvn om dagen avler god søvn om natten, MEN der kan dog meget vel være en sammenhæng mellem hans tendens til opvågninger om natten og det faktum, at han dagssøvn fylder så meget som den gør. Det kan, som I så fint selv fornemmer, godt gøre at han om natten sover lidt lettere og derfor også vågner lettere om natten, sover mere uroligt, søger brystet mere osv. Det er igen en balance - for han skal naturligvis have lov til at sove, når han er træt og viser behov for det og lige nu lyder det ikke som om, at hans nattesøvn afkortes af at han sover så godt om dagen, som han gør - men på sigt, kan det måske godt hjælpe, hvis han ikke "sover dagen væk", men begynder at sove en lidt kortere formiddagslur, have lidt længere vågne perioder osv. Det kan dog sagtens tænkes, at tiden her vil arbejde for jer, og at han af sig selv og i kraft at sin alder, vil begynde at afkorte sin dagssøvn lidt - og jeg synes lige nu, at I skal se tiden lidt an og se om han af sig selv begynder at ændre lidt på dette...
Der sker, som I også er inde på, rigtig meget med ham både motorisk og mentalt. Det kan både gøre ham ekstra træt om dagen og det kan også være forklaringen på, at han om natten sover meget uroligt. Alt hvad han oplever skal bearbejdes i drømme og han kan lige nu godt vågne lidt op, ligge og småklynke, græde, smaske, virre med hovedet, sparke med benene osv. om natten fordi han drømmer. Det er her vigtigt, at I forsøger at vurdere, om han reelt har behov for at komme op og få ekstra mælk, være i favn osv. eller om I kan hjælpe ham videre i søvnen i sengen, hvor han ligger, men jeres hænder, nærhed osv. Det er godt, hvis I kan hjælpe ham videre med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Nogle gange er det nok med beroligende hænder, andre gange skal han hjælpes med at få skiftet stilling, hjælpes om på siden, eller have dynen på, som han har sparket af...
I skal naturligvis også overveje om tandfrembrud, sygdom eller andet kan spille ind, men hos jer lyder det ikke umiddelbart til at være forklaringen:)
Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie:)
Fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







