Svar: Måltidskriser
Kære Madsen
Tak for jeres brev og fine beskrivelse af, hvad I har forsøgt og hvad I tænker:)
Det er helt naturligt, at børn i jeres drengs alder begynder at spise mere selektivt og afviser visse former for fødevarer. Han vokser ikke længere helt så meget som tidligere og hans naturlige lyst til at smage og putte i munden bliver mindre. Nu er det spændende at undersøge maden på en anden måde, ligesom det er meget spændende at finde ud af, hvad det han gør, gør ved jer...
Han udvikler mere og mere selvstændighed og egen vilje og hans evne til at ryste på hovedet og sige "Nej!" bliver større. Og netop omkring maden, er det muligt at markere sin vilje. I alle andre sammenhænge kan I "tvinge" ham - f.eks. når han skal have en ble på, skal have jakke og sko på osv. I kan her holde ham og tvinge ham til det, selvom han protesterer højlydt. Men lige omkring maden, så kan I ikke. Hvis han ikke vil spise, så kan I ikke få ham til at spise - og det giver naturligt frustrationer.
Når han så samtidig har været syg, haft nedsat appetit og I har været bekymret for hans vægt, trivsel osv. så er det naturligt ekstra svært - derfor er I havnet der, hvor I er begyndt at lave specielle retter til ham - han har lært, at hvis han afviser maden, så tilbydes han noget andet, noget han måske synes er mere lækkert...
Han har også lært, at hvis han afviser maden, så gør det noget ved jer. I begynder måske at diskutere hen over hovedet på ham, hvad I skal gøre nu. I bliver og ser frustrerede ud, I lokker, forsøger med afledning, legetøj eller lignende - alt sammen for at få ham til at spise - men med den alder han har, naturligt ekstra spændende at undersøge. Han er jo rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer.
Det er for det første rigtig vigtigt, at I giver ham mad, som I selv spiser. Det er vigtigt, at I laver børnevenlige retter og I skal sørge for, at der er mindst en ting, som han kan lide og gå igang med. Nogle gange kan det godt være et kvart ...
... stykke rugbrød med lidt smør, men det serveres sammen med den øvrige mad.
Det kan være en god idé at servere lidt af gangen, så måltidet ikke virker for overvældende, så han kan overskue det. Mange børn har glæde af at få maden af en tallerken der er inddelt i rum og så kan han selv bestemme i hvilken rækkefølge han vil smage og spise - og hvad han måske nogle gange vil lade ligge...:)
Han lyder til at være motorisk godt med.. Det vil være rigtig godt, hvis han så småt begynder selv at kunne kravle op i sin høje stol (måske er det lige tidligt nok). Jeg ved ikke, hvilken høj stol I har, men det vil være godt, hvis han med jeres støtte får fornemmelsen af, at han selv styrer, når han sætter sig til bordet, og at det ikke er jer, som fjerner ham fra hans leg og sætter ham ved bordet. Han skal komme til bordet af sig selv:)
Det vil være rigtig godt at give ham madro - og det er derfor det hjælper, når I fjerner jer fra bordet og lader ham spise selv. Hvis det lige nu hjælper, så er I nødt til at gøre dette, så han får noget at spise. Men på sigt skal I naturligvis igen spise sammen og nyde det hyggelige ved det fælles måltid. Her kan det være en god idé, at I fjerner ham fra bordenden og sætter ham ned langs siden af bordet. Når han sidder for bordenden, så har han mor og far på hver side. Det vil ofte øge det pres han føler omkring maden - I sidder begge og kikker på ham, og han kan meget let føle sig presset.
Det er helt okay at I tilbyder ham en godnatgrød eller et måltid mad før han skal sove, så han ikke går sulten i seng og så han ikke vågner kl 05, fordi han der har brug for mad. Det er her vigtigt, at måltidet serveres adskilt fra aftensmaden, - læg evt. et bad ind imellem. Vær også opmærksom på at han nogle gange måske kan få rester fra aftensmaden, så han ikke tilbydes "dessert" som sød grød eller yoghurt, men får en frikadelle og et stykke rugbrød eller lignende...
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.






