Svar: Søvn og junior seng
Kære Mie
Tak for dit brev:)
Der kan være mange grunde til, at jeres dreng pludselig vågner to gange om natten og er ked af det.
Det kan for det første handle om, hvordan I putter ham, når han puttes. Hvis I lægger jer ved siden af ham, fordi han nu har en åben seng, som giver jer mulighed for dette, så kan han naturligvis godt vågne om natten og være ked af det, fordi han oplever, at I ikke er der. Når I så kommer ind til ham, og atter lægger jer hos ham, så falder han til ro, sover videre - så går I og han vågner igen, og sover naturligt først videre, når han atter mærker, at I er der.
Det kan også være hans alder og udvikling. Mange børn vil i 2 års alderen begynde at blive lidt bange for mørke. De protesterer tydeligt over, hvis døren til værelset lukkes. De vil være sikre på ,at de kan komme ud og mange børn har brug for en dæmpet natbelysning, som hjælper dem med at orientere sig, når de vågner.
Det kan også være, at han igen er blevet afhængig af sin flaske.. som jeg læser jeres brev, så havde han faktisk lært at sove igennem og har gjort det indtil for 2 måneder siden - men har så en periode, hvor han pludselig bliver ked af det og hvor I så har givet ham flasken igen? Det kan godt have gjort, at han derfor nu vågner, græder og søger sin flaske ekstra. Det er derfor vigtigt, at I stopper med flaske og i stedet tilbyder ham lidt vand af en kop, hvis han vågner og er tørstig. Alternativt kan I forsøge med en drypfri kop ved hans seng, så han selv kan tage sig en tår vand, hvis han har brug for dette om natten :)
Sygdom, ondt i ørerne og lignende kan også spille ind på hans opvågning om natten og det lyder som om, at det netop har været dette, som i første omgang har været årsagen til at han igen har efterspurgt flasken.. Det ændrer dog ikke på, at han ikke længere bør få flaske om natten og I skal sikre jer, at han ikke vågner fordi han er blevet uhensigtsmæssig afhængig af denne igen.
Ekstra drømmeaktivitet kan også være forklaringen hos ...
... jer. Han oplever naturligt verden større og mere farlig. Han møder mere og mere modstand, er rigtig godt igang med at finde ud af, hvem han selv er, hvordan han påvirker andre og hvordan de påvirker ham - og han vil naturligt drømme rigtig meget. Han kan derfor godt vågne, græde, søge jeres nærhed og fysiske kontakt om natten på grund af stor drømmeaktivitet. Det kan her nogle gange hjælpe at tale dagen igennem med ham, før han skal sove. "I dag, da du stod op, fik du havregrød - mmm smager godt", "så kom du i vuggestue, hvor du legede med.. det var sjovt", men så faldt du og slog hul på knæet, AV!", "så fik du plaster på..." Og så kikker I på plasteret og mindes denne episode. Så I på den måde får talt lidt om alt det der er sket, både det gode og det mindre gode...
Det kan naturligvis også være, at han ikke er parat til en åben seng endnu. At sengen er for stor og for utryg for ham. De fleste børn vil vise behov for en åben seng, når de er 2.5-3 år gamle. De begynder ofte at klatre over tremmerne og græder, når de puttes i seng, viser tydeligt tegn på at ville op. Jeg kan ikke ud af jeres brev se, om han selv har vist behov for en åben seng, eller om I har følt at det var hans behov... Hvis I fornemmer, at han ikke er helt parat til den større og mere åbne seng, så kan det være en god idé at skifte tilbage til tremmesengen igen. Det vigtigste er, at han sover trygt og godt og forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart.
Har I indført et fast ritual? Det kan være at starte med bad, derefter godnatgrød og kop med lun mælk i køkkenet, så børste tænder. Blive puttet i seng, få læst historie højt, vise billeder, tale lidt om dagen, putte med bamse, sut osv. og falde i søvn. Ritualet skal være det samme aften efter aften og ritualet skal være ens, når han puttes i tremmeseng og i juniorseng - så eneste forskel er sengen, alt andet er tryg, genkendeligt, præcist som det plejer at være...
Håber du kan bruge dette lidt videre:)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











