Brev:
Søvn og amning - 5 mdr.

Hej Helen
Vi har en søn på 5 mdr, som er begyndt at sove rigtig dårligt om natten. Indtil for en måneds tid siden, vågnede han kun én gang om natten (kl 3-4) - og indtil for en uge siden kun to gange (kl 2 & 4-5). Den sidste uge er han vågnet 4-5 gange: kl 12, 2, 4, 6 - og nogen gange en ekstra gang indimellem. Jeg har også svært ved at få ham til at sove igen efter den sidste amning kl 6. Han sover i en bedside crib ved siden af mig.
Jeg har lidt på fornemmelsen, at den dårlige søvn hænger sammen med spisningen, så jeg vil lige give dig lidt mere info. Han blev født en måned for tidligt ved akut kejsersnit efter en blødning, og vi var indlagt på neo i 18 dage. Jeg kæmpede meget med at få amningen op at køre, formentlig pga det psykiske pres over at være indlagt (vi mistede en søn sidste år under indlæggelse på neo). Til sidst kastede jeg håndklædet i ringen, besluttede mig for at jeg ville amme, hvad jeg havde og derefter give flasketilskud for resten. Flasken bestod nok af 3/4 af hans indtag dengang.
Efter at være kommet hjem fortsatte det sådan i noget tid. Han fik 7 flasker i døgnet, og jeg ammede fortsat inden hvert måltid. Han sov meget lidt om dagen, men ok om natten - såfremt han sov på mig. Han udviklede kolik og skreg meget - dog ikke så meget efter kl 23, hvor han var udkørt efter at have været vågen siden kl 15-16 uden lure. Han har aldrig rigtig taget lange lure om dagen. Kl 23 kunne jeg amme ham i søvn, snige en flaske i ham og lægge ham i sin seng. Når han så vågnede til næste måltid, kunne jeg ikke lægge ham fra mig og måtte sove med ham på mig resten af natten, hvilket gjorde mig meget utryg.
Med hårdt arbejde og afgivning på søvn lykkedes det mig med tiden at få ham til at sove i sin egen seng hele natten ved nærmest at lægge mig henover ham efter er måltid. Sådan lå jeg resten af natten. I dag ligger han i sin egen seng hele natten.
Efter nogle uger opdagede jeg at min mælkeproduktion var gået op, og han fik derfor for meget mad. Jeg skar ned til 2 flasker af 60-70 ml omkring kl 18 og kl 23. Resten af tiden ammede jeg.
Som du sikkert kan høre, har min mælkeproduktion været årsag til mange bekymringer i de sidste 5 måneder. Efter at den har været god længe, synes jeg nu, at den er meget svingende. Sidste uge havde jeg rigtig meget mælk, mens jeg nu føler, at jeg ikke rigtig kan mætte ham. Han har dog sine 5-6 våde bleer i døgnet og er generelt ...
... glad, men jeg kan høre, han drikker mindre (eller i hvert fald tømmer brystet hurtigere). Jeg er begyndt at give en ekstra flaske på 60-70 ml om formiddagen, fordi jeg i sidste uge opdagede, at han derefter kunne sove i 1 - 1 1/2 time om formiddagen, hvilket han aldrig har gjort før. Ellers tager han 30 min lure.
Jeg kan kun få ham til at sove ved at amme ham, og han vågner ofte, når jeg lægger ham fra mig. Hvis han ikke vågner, bliver det i stedet kun til en kort lur, mens han kan sove 1 1/2 - 2 1/2 time, når han ligger ved brystet. Det er samme problematik om natten - Der kan jeg dog amme ham i søvn og løfte ham over i hans egen seng. Dog betyder det, at jeg skal amme ham hver gang han vågner - nogen gange 4-5 gange, og hvis han vågner, når jeg prøver at lægge ham tilbage, skal jeg give han brystet igen. Jeg er altid bange for, om jeg ikke kan få ham til at sove igen, hvis jeg løber tør for mælk - og den manglende søvn påvirker min mælkeproduktion yderligere.
Om dagen kan jeg kun få ham til at ligge i barnevognen, hvis han sover. Sekundet han vågner begynder han at skrige og vil op. Han vågner ofte efter 30-40 min, og jeg kan ikke trille ham i søvn igen. Derfor vælger jeg ofte den lette løsning, selvom jeg ved, det er forkert - og betyder, at jeg bliver fanget i sofaen.
Jeg tænker, om hans dårlige søvn kan skyldes, at han er sulten - eller i hvert fald ikke er dækket nok ind. Han er en temperamentsfuld herre, så jeg kan næsen ikke forestille mig, at han ikke ville sige til, når han er sulten. På den anden side føles det ikke som om jeg har uanede mængder i brysterne.
Jeg tænker også, om den hårde start kan være årsag til, at han har brug for mere tryghed, og at det er den, han søger. Faktum er i hvert fald, at jeg er den eneste, der kan få ham til at sove, fordi han nu kun kan ammes i søvn - og det er uanset hvor træt eller overtræt han er.
Han blev for to uger siden vejet til 6,14 kg og følger sin kurve, men er gået et lille hak ned. Han blev målt til 65 cm lang.
Mit spørgsmål til dig er, hvordan jeg ved, om han vågner om natten pga sult eller tryghed? Hvordan får jeg ham til at sove uden at skulle amme ham i søvn (selvom jeg selv synes, det er dejligt og hyggeligt)? Og kan jeg få ham til at tage længere lure andre steder end på mig? Tror du jeg skal øge erstatningen på flaske? Jeg tænker at starte grød snart - hvad tænker du om det?
Med venlig hilsen
Mia
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.
Svært ved at sove indendørs og puttes til natten
Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor





