Svar: Lidt mere nattesøvn
Kære trætte mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dag og rytme:)
Umiddelbart ser planen fin ud, jeg har dog forslag til lidt ændringer. Blandt andet vil jeg foreslå, at du indfører et mellemmåltid om formiddagen, som en fast del af hendes putteritual. Derudover vil jeg foreslå, at du ammer hende før hun puttes til middagslur og i stedet springer amningen om eftermiddagen over. Det vil være passende for hendes alder, at hun ammes 4 gange i døgnet, og jeg vil anbefale, at disse amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften.
Det er super, at hun er i stand til at slippe brystet og lade sig putte uden dit bryst i munden. Dette skal I naturligvis holde fast i. Men det vil være rigtig godt, at hun stadig får de fire amninger, samt lidt mere mad - det er vigtigt, at hun fyldes tilstrækkeligt op hele dagen igennem, så hun ikke vågner og søger dig/brystet om natten.
Derudover kan du overveje om ikke du i en periode skulle forsøge at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. Badet vil aktivere hende rigtig godt både motorisk og mentalt og hun vil derfor sandsynligvis være lidt mere parat til at sove middagslur, når du så putter hende der. Samtidig kan det gøre, at hendes middagslur måske kommer til at ligge en lille smule senere, hvorved hun bedre vil kunne springe den 3. lur over, som I fornemmer hun vil trives bedre med.
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes. Du må meget gerne tage hende over i din seng og amme hende liggende og lade hende få roen sammen med dig og på den måde hjælpe hende til at sove længere.
Morgen 06.30-07: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30-9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos (evt. fra glas), vand af kop
Puttes til formiddagslur og sover som nu ca. 1.5 time:)
Kommer op, tilbydes lidt vand af kop. Kommer i bad og aktiveres rigtig godt både motorisk og mentalt.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30-14
Eftermiddag 16: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet er mere og mere jeres mad. ...
... Tilbydes også her kogte blomkålsbuketter, kogte broccolibuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden at gumle på selv og du supplerer med mos af en ske. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 som nu.
Sen aften 24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes herefter tilbage i egen seng, hvor hun hjælpes til at sove videre til næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen.
Du skal være opmærksom på, at du ikke får skabt en vane, hvor din datter skal op i dine arme og vugges igen og igen for at kunne sove. Prøv om du kan arbejde på at lulle hende i søvn i sengen, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun falder i søvn og ikke din favn. Prøv derfor at få hende over i sengen, før hun sover helt. Og prøv om du kan lulle hende i søvn, vugge hende med dine hænder på hendes krop i sengen.
Stille og roligt skal du prøve at minimere behovet for at blive vugget. Derfor mit forslag med, at du tidlig morgen forsøger at tage hende over til dig, ammer hende liggende i din seng og på den måde lærer hende at sove, uden at hun skal op i dine arme og vugges, men hvor du stadig giver hende den nærhed, som hun naturligt søger og har brug for.
Det kan være en god idé, hvis du kan koble hendes seng til dobbeltsengen. Fjerne tremmerne fra den ene side, og sætte jeres senge sammen. Naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det giver dig mulighed for at ligge ved siden af hende, berolige hende med dine hænder, kærtegn, holde hende i hånden osv. så hun kan mærke, at du er der, men igen uden at du behøver tage hende op og gå rundt med hende - samtidig med at hun jo så lærer at sove i egen seng hele natten.
Alt efter hvor motorisk godt i gang hun er, så kan hun også så småt være i separationsfasen og af den grund søge dig ekstra meget. At hun lige nu søger ekstra nærhed og tryghed kan således godt hænge sammen med hendes alder og det udviklingsspring som hun lige nu går igennem...
Du nævner tandfrembrud og det kan naturligt også spille ind på søvnen. Derudover skal du være opmærksom på om hun kan have ondt i ørerne og af den grund vågne... Det lyder ikke umiddelbart til at være tilfældet hos jer, men det skal altid overvejes :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre:)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











