Svar: 5 måneder og urolig om natten
Kære Maria
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig - og give jer et par opløftende ord :)
For det første - det lyder som om, at I har en dreng, der udvikler sig i rigtig fin retning og som trives godt. Det lyder også som om ,at han har nogle rigtig gode forældre, som er gode til at aflæse ham og se hans behov - og det er naturligvis derfor I bliver frustrerede, når I gør det hele så godt, og det så alligevel ikke rigtig virker:)
Jeg tænker dog, at den uro I fornemmer hænger rigtig meget sammen med hans alder og udvikling. Han lyder til at være motorisk godt i gang og han øver sig naturligt rigtig meget motorisk om dagen. Han triller omkring, drejer om sin egen akse, forsøger at få fat i ting, bruger sine hænder, sparker fra med sine ben osv. Alt sammen super godt - og om natten, når han sover, så øver han sig også. Han er dog stadig så lille, at han simpelthen ikke mestrer at få lagt sig rigtigt igen, når han får flyttet på sig. Derfor har han brug for din hjælp til stillingskift. Han har brug for at du lige hjælper ham med at komme ned i midten af sengen igen, få dynen på som han har sparket af osv.
Han lyder også til at være en dreng, som er meget opmærksom, og som følger rigtig meget med i, hvad der sker omkring ham. Du fortæller at I har været på besøg hos nogle venner og at du havde forventet, at han ville blive overtræt af dette - det gjorde han dog ikke, men jeg får et billede af en lille dreng, som under dette besøg har været rigtig meget på og fulgt rigtig godt med. Og alt hvad han oplever skal naturligt bearbejdes, når han sover. Derfor vil han nogle gange godt kunne drømme ekstra meget og derfor sove ekstra uroligt. Han vil kunne klynke og smågræde i søvne, ligge og virrer med hovedet, flagre med armene og benene - alt sammen noget der sker imens han sover, imens han drømmer.
Her er det super godt, at du med svøb, voksipose eller dine hænder hjælper ham til rent fysisk at holde sammen på sig selv. At du netop samler hans hænder på brystkassen, eller holder hans fødder eller "krøller ham sammen med benene i skrædderstilling" som du skriver - det virker rigtig godt. Det hjælper ham til at finde fysisk ro og komme videre i søvnen. Og det må du meget gerne gøre.
Brug også gerne voksiposen indendøre, da I sover koldt er det rigtig fint - og den kan hjælpe ham til fysisk ro... Men vær samtidig også opmærksom på, om hans uro også nogle gange skyldes behov for at skifte stilling. Da han er så motorisk aktiv som han er, så vil han måske have glæde af at kunne flytte mere på sig under søvn - trille om på siden, trille ud i kanten af sengen osv. Hvis han stadig ligger i lift, så skal han ud af denne og sove direkte i sin seng.
Når du hjælper ham, så er det vigtigt, at du forsøger at hjælpe med så lidt aktivitet fra din side som muligt. Det vil sige, at du i første omgang skal prøve at berolige ham med dine hænder og nærhed, så stillingsskift, og hvis det ikke virker, så må du tage ham op. Prøv om du kan undgå at han skal gås rundt med, vugges i armene osv. ...
... Det vil være rigtig godt, hvis I ikke får skabt en vane, hvor han skal op i din favn og sove om natten, men netop hjælpes videre, hvor han er.
Hans børneeksem kan også spille ind... :( Desværre kan det klø, svie og irritere rigtig meget om natten og kan være forklaringen på, at han sover så uroligt. I skal være meget opmærksomme på ikke at give ham bad lige før han bliver puttet under sin dyne. Det er vigtigt, at huden får mulighed for at få lidt luft mellem bad og søvn. Det er også vigtigt, at I sørger for at smøre ham med fugtighedscreme flere gange dagligt. Brug gerne netop det at smøre ham ind og sørge for en god hudpleje, som del af et putteritual. Det kan på sigt være med til at forberede ham til, at det er sovetid og dermed hjælpe ham til at overgive sig til søvnen.
Vær opmærksom på, hvad han har på af nattøj og hvad materiale hans voksipose, dyne, dybebetræk osv. er lavet af. Det er vigtigt, at han bliver holdt lun, men han skal også kunne komme af med varmen, og han skal helst ikke puttes i noget, som får hans hud til at klø ekstra meget. Bomuld kan være bedre end uld til børn med børneeksem, vælger I at bruge uld, så vil det være godt med en blandingsvare f.eks. bomuld/uld eller silke/uld. Kunststof er ofte ikke nogen god idé...
Det er korrekt, at det ofte kan hjælpe at få mælk, som en fast del af putteritualet - men det fungerer ikke hos jer og når jeg ser jeres dagsplan, så lyder han ikke umiddelbart til at mangle noget og jeres plan fungerer. Man skal som udgangspunkt ikke ændre noget, der fungerer godt:) Rytmen er således fin, indtaget af mælk lyder passende, det samme med de to måltider skemad og tidspunkter han tilbydes dette på.
Når du skriver "tilbydes mælk eller vand", så går jeg ud fra, at du mener modermælkserstatning eller brystmælk. Det er meget vigtigt, at det er denne form for mælk han får. Jeg ved ikke hvilken type erstatning I har givet eller giver ham, men I kunne evt. forsøge med NAN HA som har delvist hydrolycerede proteiner, for at se om det ville være godt for ham...
Så for at svare på dine spørgsmål - så kan det hos jer godt handle om eksem - jeg tror ikke umiddelbart, at det handler om sult. Det kan også handle om stimulering - men måske snarere er det alderen og udviklingen som spiller ind. Jeg hælder derfor mest til at årsagen skal findes i hans alder og bearbejdning af dagens indtryk - og at tiden derfor til en vis grad arbejder for jer - hvis det er en trøst?:)
Det er rigtig fint, at du om natten reagerer, når han begynder at virke urolig, klynker osv. Det er super, at sengen er koblet til din seng og at du med dine hænder kan berolige ham, uden at gøre ret meget andet. Du skal derfor ikke lade ham græde, men reagerer ret hurtigt med netop "håndspålæggelse" :) Men hvis han græder meget, skal du naturligvis tage ham op, trøste og berolige - prøv dog med så lidt aktivitet fra din side som muligt.
Hold fast i alt det gode, som I allerede gør. Det lyder ikke som om, at I gør noget forkert :)
Rigtig meget held og lykke fortsat, glæder mig til at følge jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







