Brev:
Anerkendende pædagogik
Kære Helen.
Tak for dit svar, på mit forrige brev. Vores 2 piger står skrevet op til en anden institution (og har hele tiden gjort det), men der er desværre lang ventetid.
Derfor er vores to piger (hhv 1,7 og 3,2 år) i den samme institution som de har været i i et lille års tid nu.
Jeg har lært pædagogerne lidt bedre at kende, og jeg er helt sikker på, at de gør alt af det bedste hjerte, men jeg synes der er nogle ting, der med fordel kunne gribes bedre an.
Jeg er nået dertil, hvor jeg vil gå til pædagogerne og eventuelt ledelsen med nogle observationer, men det kunne være rart at få dit syn på sagen først. Jeg beskriver nogle observationer fra min ældste datters børnehave. Det er en mellemgruppe hvor børnene er fra 2,5 til 4 år. Jeg håber du har nogle reflektioner:
1) Børnene skal sidde med hænderne på ryggen ved samtlige måltider fra maden hentes i køkkenet til der bliver sagt ”værsgo”. De må ikke tale sammen – ofte heller ikke mens de spiser.
2 De var på besøg hjemme hos os i går, hvor jeg observerede følgende situationer:
a. De sidder og snakker om familie, hvor man bor og hvem man er. En pædagog spørger min datter hvor gammel hun er. Hun siger (helt flov) at hun er 3 år gammel og holder 2 fingre i luften. Pædagogen retter hende og siger - nej, det er vist ikke helt rigtigt - prøv igen. Hun siger hun er 3 år gammel og tæller med fingrene og ender med at holde alle 5 fingre oppe. Pædagogen retter hende og holder tre fingre oppe og siger – det her er tre. Min datter bliver lidt betuttet men vi går videre.
b. Vi sidder og spiser boller og en af pædagogerne bemærker til en pige: ”xxx du propper maden i dig – det gør du bare altid. Sid stille og roligt ligesom alle de andre børn”.
c. Børnene skal tage overtøj på, og den samme pige beder om hjælp til sine sko. Hun får at vide at ”du skal tage dine sko på, xxx for ellers kommer du jo ikke med hjem i cyklen”. Jeg hjælper hende med skoene og anerkender at de er meget stramme at få på, så det kan jeg da godt forstå, at hun har svært ved (Og er dermed måske nok lidt illoyal overfor pædagogen, men de var virkelig svære, og pigen fortjente i min verden lidt anerkendelse for det faktum).
3) En sætning der ofte går igen er ”Nu er det sidste gang jeg siger det”….
4) En dag hvor vi sad i garderoben, da jeg hentede pigerne kom en af pædagogerne hen til mig og sagde ” vi grinede sådan af xxx ...
... (min datter) i dag – hun blev ved med at sige at hun skulle til Gittenor i weekenden, og vi kunne simpelthen ikke finde ud af hvad hun sagde”.
5) Vi var på bondegårdstur hvor forældrene var med, hvor der var en pige der ikke turde at give en hest en gulerod. En af pædagogerne siger til hende, at det er noget pjat at græde over det. Holder hendes hånd hen under hestens mund, mens den tager guleroden og hun græder som pisket. Bagefter slipper hun pigen, siger: ”det var noget pjat – se der skete ikke noget” og går væk fra den grædende pige, der bliver trøstet af hendes mor (som også var med).
Jeg har gengivet lidt forskellige situationer af varierende karakter, som gengiver et andet reaktionsmønster end jeg ville have brugt. Nogle sikkert helt almindelige og vel pædagogisk funderet – andre åbenlyst upædagogiske. Du må meget gerne komme med reflektioner på de forskellige observationer og måske også et godt råd til, hvordan jeg kan gribe en samtale an.
Helt generelt så synes jeg at det primære problem er ”stemningen”. Den er sur og negativ, og der er aldrig nogle der siger fx til eksempel 2.b:
”Orv, du er sulten, xxx. Husk at trække vejret ned i maven når du spiser, så du ikke får ondt i maven”.
Eller til 2.c:
”XXX, det er altså også nogle svære sko du har. Du må blive ved at øve dig,- så lige pludselig så kan du selv, og så kan du måske være den der er først klar til at gå ud af døren”…
For mig er det en kulturændring, som jeg tror de ville blive virkelig glade for at sætte fokus på. Og jeg tror simpelthen at de stakkels mennesker er så kørt ned og lullet ind i rutiner, at de slet ikke ser alternativerne.
Hele besøget hjemme hos os sluttede for øvrigt med, at min datter brød grædende sammen og sagde, at hun var for genert til at vise mere rundt. Hun kom grædende med pædagogerne tilbage til børnehaven (jeg skulle arbejde), og min manglende tiltro til, at de kan håndtere sådan en situation på en anerkendende måde er nok det, der fik mig til at skrive dette spørgsmål til dig.
Jeg ser frem til at læse dine tanker om situationen.
(Ps. Vi er altså ikke altid overpædagogiske hjemme hos os – jeg tror bare det ligger i vores natur at forsøge at lade vores børn komme værdigt ud af så mange situationer/konflikter som muligt). Det bliver så en skærende kontrast til en børnehave med en lidt hård tone.
Med venlig hilsen
en formodentlig lidt sensitiv mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.