Brev:
Anerkendende pædagogik
Kære Helen.
Tak for dit svar, på mit forrige brev. Vores 2 piger står skrevet op til en anden institution (og har hele tiden gjort det), men der er desværre lang ventetid.
Derfor er vores to piger (hhv 1,7 og 3,2 år) i den samme institution som de har været i i et lille års tid nu.
Jeg har lært pædagogerne lidt bedre at kende, og jeg er helt sikker på, at de gør alt af det bedste hjerte, men jeg synes der er nogle ting, der med fordel kunne gribes bedre an.
Jeg er nået dertil, hvor jeg vil gå til pædagogerne og eventuelt ledelsen med nogle observationer, men det kunne være rart at få dit syn på sagen først. Jeg beskriver nogle observationer fra min ældste datters børnehave. Det er en mellemgruppe hvor børnene er fra 2,5 til 4 år. Jeg håber du har nogle reflektioner:
1) Børnene skal sidde med hænderne på ryggen ved samtlige måltider fra maden hentes i køkkenet til der bliver sagt ”værsgo”. De må ikke tale sammen – ofte heller ikke mens de spiser.
2 De var på besøg hjemme hos os i går, hvor jeg observerede følgende situationer:
a. De sidder og snakker om familie, hvor man bor og hvem man er. En pædagog spørger min datter hvor gammel hun er. Hun siger (helt flov) at hun er 3 år gammel og holder 2 fingre i luften. Pædagogen retter hende og siger - nej, det er vist ikke helt rigtigt - prøv igen. Hun siger hun er 3 år gammel og tæller med fingrene og ender med at holde alle 5 fingre oppe. Pædagogen retter hende og holder tre fingre oppe og siger – det her er tre. Min datter bliver lidt betuttet men vi går videre.
b. Vi sidder og spiser boller og en af pædagogerne bemærker til en pige: ”xxx du propper maden i dig – det gør du bare altid. Sid stille og roligt ligesom alle de andre børn”.
c. Børnene skal tage overtøj på, og den samme pige beder om hjælp til sine sko. Hun får at vide at ”du skal tage dine sko på, xxx for ellers kommer du jo ikke med hjem i cyklen”. Jeg hjælper hende med skoene og anerkender at de er meget stramme at få på, så det kan jeg da godt forstå, at hun har svært ved (Og er dermed måske nok lidt illoyal overfor pædagogen, men de var virkelig svære, og pigen fortjente i min verden lidt anerkendelse for det faktum).
3) En sætning der ofte går igen er ”Nu er det sidste gang jeg siger det”….
4) En dag hvor vi sad i garderoben, da jeg hentede pigerne kom en af pædagogerne hen til mig og sagde ” vi grinede sådan af xxx ...
... (min datter) i dag – hun blev ved med at sige at hun skulle til Gittenor i weekenden, og vi kunne simpelthen ikke finde ud af hvad hun sagde”.
5) Vi var på bondegårdstur hvor forældrene var med, hvor der var en pige der ikke turde at give en hest en gulerod. En af pædagogerne siger til hende, at det er noget pjat at græde over det. Holder hendes hånd hen under hestens mund, mens den tager guleroden og hun græder som pisket. Bagefter slipper hun pigen, siger: ”det var noget pjat – se der skete ikke noget” og går væk fra den grædende pige, der bliver trøstet af hendes mor (som også var med).
Jeg har gengivet lidt forskellige situationer af varierende karakter, som gengiver et andet reaktionsmønster end jeg ville have brugt. Nogle sikkert helt almindelige og vel pædagogisk funderet – andre åbenlyst upædagogiske. Du må meget gerne komme med reflektioner på de forskellige observationer og måske også et godt råd til, hvordan jeg kan gribe en samtale an.
Helt generelt så synes jeg at det primære problem er ”stemningen”. Den er sur og negativ, og der er aldrig nogle der siger fx til eksempel 2.b:
”Orv, du er sulten, xxx. Husk at trække vejret ned i maven når du spiser, så du ikke får ondt i maven”.
Eller til 2.c:
”XXX, det er altså også nogle svære sko du har. Du må blive ved at øve dig,- så lige pludselig så kan du selv, og så kan du måske være den der er først klar til at gå ud af døren”…
For mig er det en kulturændring, som jeg tror de ville blive virkelig glade for at sætte fokus på. Og jeg tror simpelthen at de stakkels mennesker er så kørt ned og lullet ind i rutiner, at de slet ikke ser alternativerne.
Hele besøget hjemme hos os sluttede for øvrigt med, at min datter brød grædende sammen og sagde, at hun var for genert til at vise mere rundt. Hun kom grædende med pædagogerne tilbage til børnehaven (jeg skulle arbejde), og min manglende tiltro til, at de kan håndtere sådan en situation på en anerkendende måde er nok det, der fik mig til at skrive dette spørgsmål til dig.
Jeg ser frem til at læse dine tanker om situationen.
(Ps. Vi er altså ikke altid overpædagogiske hjemme hos os – jeg tror bare det ligger i vores natur at forsøge at lade vores børn komme værdigt ud af så mange situationer/konflikter som muligt). Det bliver så en skærende kontrast til en børnehave med en lidt hård tone.
Med venlig hilsen
en formodentlig lidt sensitiv mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.