Svar: Flere spørgsmål til kost
Hej med dig
Tak for dine spørgsmål, som jeg meget gerne vil besvare:)
Med hensyn til honning, så er det sådan at honning frarådes til børn under 1 år. Honning kan indeholde bakteriesporer, der hos børn som stadig drikker meget mælk, kan formeres og dannes et giftstof. Botulisme kaldes denne forgiftning.
Jeres datter må gerne få lidt honning med den alder hun har:) Du skal dog være opmærksom på at honning også er rent sukker og at hendes sukkerindtag ikke bør være for højt.
Med hensyn til kerner i brød, så vil de fleste børn når de er omkring 18 måneder kunne tygge så godt, at de kan spise grovere brød med hele kerner. Problemet med hele kerner er, at hvis barnet ikke kan tygge dem godt nok, så får barnet ikke næringen fra dem og de kommer hele ud i bleen. Man kan sagtens købe fiberholdigt brød uden hele kerner, så barnet stadig får fibre.
Med den alder jeres datter har vil det være rigtig godt, at du varierer mellem forskellige typer af brød, så hun får forskellige meltyper, gryn, kerner og flager.
Rosiner kan have et højt indhold af ochratoksin A, som er et kræftfremkaldende giftstof, der dannes af skimmelsvampe og som kan være i rosiner. Derfor anbefales det, at børn under 3 år ikke får mere end 50 gram rosiner om ugen. Jeres datter kan få lidt rosiner en gang imellem, men bør ikke få det hver dag. Det betyder ikke noget, hvis hun spiser mange rosiner én dag og ikke spiser nogen de næste dage. Det er det samlede indtag over en periode, som skal begrænses.
Er der store mængder rosiner i figenstænger? I givet fald, så skal du naturligvis være ekstra opmærksom her. Jeg mener dog at de figenstænger, som Castus producerer (og det er et dansk firma) indeholder figner og dadler - om de også kan indeholde ...
... rosiner, synes jeg du skal spørge dem om. Det vil være relevant at spørge ind til dette og du må meget gerne give mig en tilbagemelding:)
Med hensyn til tørret frugt, så skal du være opmærksom på, at de kan have et energi- og sukkerindhold, der er 5-6 gange højere end frisk frugt. Derfor kan tørret frugt ikke spises i samme mængder som frisk frugt. Det kan også klistre til tænderne og give grobund for huller. Så tørret frugt og frugtstænger er fint en gang imellem, men det bør ikke erstatte frisk frugt og bær:)
Hvordan I kontrollerer jeres datters indtag... hmm.. Hvis I køber de helt små rosinpakker, så vil 3 pakker om ugen være en rettesnor. Det er hendes ugentlige maxindtag :)
Kanel - det indeholder kumarin, der er et naturligt aromastof. Man skelner normalt mellem to typer kanel: Kassiakanel og ægt kanel (også kaldes ceylonkanel). Indholdet af kumarin er langt højere i kassiakanel end i ægte kanel, og det er hovedsageligt kassiakanel, der anvendes i Danmark.
Kumarin kan skade leveren og det er sundhedsskadeligt at spise større mængder kanel - både for børn og voksne.
Derfor anbefales det, at du varierer med frugt, bær osv. som topping på grød fremfor at drysse med kanel og at du generelt er opmærksom på om I spiser eller drikker noget, der kan indeholde kanel. "Alt med måde" og "spis varieret" er gode leveregler, også i forhold til kanel.
Og til sidst - det er helt okay at sende flere spørgsmål! Dine spørgsmål er jo inden for samme emne "kost og ernæring" :)
Hvis man vil spørge om både søvn, udvikling, mad, bedsteforældre osv. så er det en god idé at stille spørgsmålene enkeltvis, så kan jeg give et langt mere uddybende svar til hvert emne:)
Rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











