Annonce

Annonce

Brev:

18 mdr. og vågner om natten


18. september 2015

Kategori:
Alder:
18 mdr.

18 mdr. og vågner om natten

Kære Helen

Jeg skriver til dig ang. min søn på halvandet år. Han er generelt i godt humør, har gåpåmod – og er sprængfyldt med energi. Desværre fungerer det ikke så godt med søvnen.

Da han var omkring fire måneder gammel gik fra at sove hele dagen væk til kun at sove tre lure af 30-45 minutters varighed på en hel dag, samt at vågne meget tidligt om morgenen uden at være udhvilet. Begge dele resulterede i, at han var pylret og træt meget af tiden. Selvom han var træt, havde han meget svært ved at overgive sig til søvnen og kastede sig rundt i sengen/barnevognen, for at holde sig selv i gang.

Som et forsøg på at få ham til at falde til ro og sove, begyndte vi at age ham på kinden, holde hånden hen over hans øjne og holde ham i hånden, når han skulle sove. Selvom det stadig ofte tog 20-30 minutter at falde i søvn, fik det ham til at slappe af og gjorde derved situationen mindre frustrerende. Som udgangspunkt var ”hånden” altså en succes, og vi håbede derfor for en stund, at problemerne var ved at ovre.

Kort tid efter begyndte han imidlertid at vågne to-tre nætter hver uge og være vågen et par timer i træk. Dette er den dag i dag stadig et problem. Han vil ikke op og lege og er ikke sulten. Han kan bare ikke falde i søvn igen. Han kaster sig derimod rundt i sengen, vil have vores hånd ved sig, piller ved den konstant, og bliver meget ked af det, hvis vi tager den væk. Der er ikke umiddelbart et mønster i, hvilke nætter han vågner, så vi ser ikke en relation til, hvor meget han f.eks. har sovet i løbet af dagen eller om der er sket, noget usædvanligt.

For at mindske hans afhængighed af vores hånd, når han skal sove, har vi givet ham en bamse at sove med som erstatning. Den er han dog ikke faldet for, og bruger den i stedet til at kaste rundt med. Når han har været vågen om natten, formår han heldigvis som oftest at sove godt en time længere om morgenen – men han bliver dog hurtigere træt op af formiddagen.

I de sidste par måneder har han sovet i sin seng i vores soveværelse og indimellem også ...


Annonce

... kommet over i vores seng. Egentligt var han kommet på eget værelse, da jeg stoppede med natteamningerne omkring 9 måneders alderen, men det blev for hårdt at sidde ved siden af hans seng to timer i træk flere nætter om ugen, så han rykkede ind til os igen. Nu kan vi i stedet nå ham, mens vi selv ligger i vores seng.

Som et forsøg på at mindske hans opvågninger om natten, har vi aftalt med vuggestuen, at han max skal sove 2.5 time til middag. Til en start så det ud til at virke, men det er dog ikke så tydeligt mere. Vi har også fået tjekket hans ører – men det er ikke væske i mellemøret, der holder ham vågen.

Om aftenen bruger han også en del tid på at falde i søvn. Oftest sidder vi ved ham i 30-40 minutter før han endelig overgiver sig til søvnen ved 20-20.15 tiden. Vi har af to omgange (ved 6 og 9mdrs alderen) forsøgt os med ”godnat og sov godt”. Det virkede fantastisk på hans storesøster, men vi måtte begge gange sande, at det ikke virker på ham. Gråden tog ikke af, som ugerne gik.

Som det nok fremgår, bruger vi meget tid og energi på at få vores dreng til at sove. Det er hårdt for os, da det tapper os for den energi, der jo ellers skulle bruges på at pleje os som par og begge vores børn i løbet af dagen. Vi vil derfor være taknemmelige for et råd til, hvordan vi kommer ud af denne dårlige rytme vi har – særligt om natten.

Med venlig hilsen

De trætte forældre

P.s. Nedenfor kan du se, hvordan et typisk døgn ser ud for vores dreng:
Kl. 5.45-6.30: Vågner
Kl. 6.30: Morgenmad
Kl. 7.45: I vuggestue
Kl. 8.30: Frugt
Kl. 10.30: Frokost
Kl. 11.00-13.30: Middagslur
Kl. 14.30: Frugt/brød
Kl. 16.00: Hentes fra vuggestuen.
Kl. 17.00: Snack. (Er ofte træt på dette tidspunkt).
Kl. 17.45: Aftensmad
Kl. 18.15-18.45: Leg, nogle gange i bad. (På dette tidspunkt og ca en time frem har han MEGET energi, der skal brændes af).
Kl. 18.45: Natmad
Kl. 19.15: Natble, børste tænder og godnathistorie
Kl. 19.30: Ligges i seng, godtnatsang.
Kl. 23.30-3.00: Er han vågen, er det et par timer i dette tidsinterval.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?

Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...

Læs hele brevet og Helens svar


8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder - del II

Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder

Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce