Brev:

Småtspisende 5 årig

Kære Helen

Jeg skriver til dig, fordi min mand og jeg er lidt fortvivlet. Vi har en skøn datter på 5 år. Hun er normalt udviklet og er allerede nu glad for at lære bogstaver og små opgaver.

Hun er netop startet i førskole (det gør man 1 år for skolestart i vores del af kommunen) og det har betydet nye voksne og børn men også kendte børn.

Vi har netop været til 5 års undersøgelse hos lægen. Her målte hun 107 cm og ca 17 kg. Så hun ligger i den nederste del af gennemsnittet, men ser harmonisk ud. Hun dyrker både svømning og gymnastik og er generelt god til at bruge sin krop. Hun er lidt af en drengepige med kjole på ;0).

Det der generelt bekymre os er at hun er ret småtspisende. Det skal siges at jeg er overvægtig (ikke pga store madmængder, men pga underbehandlet lavt stofskifte i længere perioder), min mand er normal vægtig. Vi spiser grøntsager til alle hovedmåltider (også morgenmad!). Kan da egentlig lige remse op hvad hun får i løbet af dagen.

Morgenmad (kl 630): variation af havregryn, cherios (typisk havre), røræg/tomat, skyr. Hun spiser måske en halv børneskål. Dertil mælk i kop.

Aflevering (kl 7.20): her sppiser hun typisk en ½ bolle med syltetøj, som bliver tilbudt i førskolen.

Formiddag (kl 9). De kan tage en mad i madkassen, hvis de har lyst.

Frokost (kl 12): 1½ rundom rugbrød med forskellig slag pålæg, grøntsager, frugt, nødder... (hun spiser sjældent det hele. I ...

... dag havde hun fx kun spist en enkelt trekant ananas!)

Eftermiddag (kl 14): Et stk frugt og groft brød

Hjemkomst (kl 16): spiser typisk en bolle eller lign (beder om mad hele tiden!!)

Aftensmad (kl 17.45-18): kartoffel, groft pasta, grove ris, kød, forskellige slags grøntsager (hun spiser typisk 1 lille kartoffel, 1-10 bider kød, en håndfuld grøntsager)

Hun kan sidde længe og spise og indimellem længere end jeg synes et måltid burde vare. Hun er generelt ikke særlig glad for kød.

Vi synes hun er ret sur og opgivende om eftermiddagen og vil bare gerne se tv. Hun er generelt ret sulten hele eftermiddagen og det er der jo ikke noget at sige til. Det udløser desværre også en del konflikter. Jeg forsøger også nogen dage at tage hende med i køkkenet men det gider hun sjældent og jeg synes heller ikke jeg vil kæmpe med hende om det. Jeg har nogle gange bedt personalet i førskolen være opmærksom på, at hun får spist sin mad (hun kan nemlig godt lide at pjatte tiden væk).

Vi er lidt i tvivl om vi til måltiderne herhejmme skal sætte et minimum hun skal spise eller skal vi stole på at hun får spist det hun har behov for. Vi ønsker jo at hun skal synes det er hyggeligt at spise og går op i om hun kan mærke mæthed. Hun virker ærlig talt nogen gange lidt madforskrækket og det synes jeg jo ikke man skal være i en alder af 5 år.

Har du nogen gode råd??

Venlig hilsen
en fortvivlet mor (og far)

Læs Helens svar »

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her

Viden om børn: