Annonce

Annonce

Svar: 1 årig datter kan ikke sove alene og uden bryst


11. september 2015

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anna

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Det lyder ganske rigtigt som om, at din datter bruger dig som sut, og det gør det jo rigtig svært for dine forældre at passe hende. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kan få trappet gevaldigt ned for amningerne eller evt. stoppe helt.

Udfordringen er, at din datter naturligt ikke forstår, hvorfor hun nogle gange må die og andre gange ikke må. Hun kender ikke klokken og forstår ikke, at der kan være forskel på tidspunkter, forskel på dag, aften og nat. Hun er vant til at få brystet og søger det naturligvis - og bliver så ulykkelig, hvis og når, du pludselig nægter hende det.

Du kan godt prøve at trappe ud af amningerne, men om det kan lade sig gøre, tør jeg ikke sige. Du kan forsøge og se hvad der sker. Alternativet kan være at stoppe helt med amning...

I første omgang tænker jeg, at det vil være godt, at du trapper ud af amningerne om natten. Jeg vil anbefale dig, at du lægger dig og ammer hende i din seng eller på madrassen. I må gerne sove sammen, fordi hun så mærker din nærhed, har dig helt tæt på, - det er ikke dig, men brystet hun skal lære at undvære:)

Du skal holde fast i, at du om aftenen ammer, og hun så slipper og triller om på siden og sover. Det er vigtigt, fordi hun skal nå at registrere at brystet er væk fra munden. Hun skal kunne overgive sig til søvnen uden brystet i munden - og det lyder som om, at hun kan det, så det holder du fast i.

Når hun så vågner om natten og søger brystet, så giver du hende det, men skal så lirke brystvorten ud af munden på hende. Hun skal således ikke fylde sig med mælk, men blot lige trøstes og beroliges. Du skal forsøge at trække brystet til dig igen og igen, sandsynligvis skal du gøre det flere gange. Men til sidst skulle hun gerne acceptere at sove uden brystet i munden.

Samtidig med at du lirker brystet ud af hendes mund, så sætter du nogle andre kærtegn i stedet. I ligger sammen i sengen, hun kan mærke dig, dine hænder på hendes krop, du nusser hendes hånd osv. Så disse ritualer stille og roligt tager over og brystet forsvinder. Så du på den måde får sat et nyt beroligende ...


Annonce

... ritual i stedet for brystet.

Jeg vil anbefale dig, at du introducerer en godnatgrød som en fast del af hendes putteritual. Grøden giver ekstra mæthed og sikrer, at hun ikke vågner og søger brystet om natten, fordi hun er sulten. Det vil være rigtig godt, hvis du kan have en aftenrytme, der ser således ud:

17.30: Aftensmad, - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød, vand af kop ca. kl 18.45. Får børstet tænder.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til natten ca. kl 19

Derudover tænker jeg, at du sandsynligvis også kan være nødt til at holde brystet "indespærret", så hun ikke har fri adgang, men så det er dig der styrer, hvornår hun får bryst og hvornår hun ikke gør. Tag et t-shirt på, som hun ikke kan hive op og prøv også at aflede hende, så hun glemmer brystet. F.eks. om dagen vil det være rigtig godt, at du tilbyder hende vand at drikke, når hun søger brystet, ligesom du meget gerne må give hende frugt, ristede rugbrødsbjælker, skorper og lignende at gumle på - så hun oplever at få noget i munden, men så det ikke er brystet.

Det er klart, at hun vil blive ulykkelig og protestere voldsomt, når du pludselig fjerner brystet, som er det mest genkendelige og trygge hun har. Derfor lykkes det sandsynligvis ikke uden gråd og protester - og det vigtige her er, at du naturligvis sørger for at hendes behov for mad og vand er tilstrækkeligt dækket dag og aften. Men derudover, er det også urolig vigtigt at du stadig forsøger at være der for hende, berolige og betrygge. Derfor må du gerne tage hende op og derfor anbefaler jeg, at du lægger dig sammen med hende, så hun fornemmer at du ikke forsvinder, selvom brystet forsvinder:)

Dine forældre vil kunne følge samme rytme om aftenen. I stedet for amningen kan din datter få lidt lun mælk af en kop sammen med godnatgrøden og derefter blive puttet af dem. Hvis hun føler tryghed ved at de lægger sig sammen med hende, så må de naturligvis gerne gøre det.

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce