Svar: Mad - hvor meget?
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din drengs mad- og mælkeindtag:)
Det er stadig vigtigt, at du holder mængden af skemad på et niveau, som sikrer din dreng mælk/væske nok. Det er vigtigt, at han ikke får så store mængder skemad, at han ikke kan drikke sin mælk.
I takt med at han bliver ældre, vil han naturligt skulle tilbydes flere skemåltider dagligt - morgenmad, frokost og aftensmad og også meget gerne mellemmåltider formiddag og eftermiddag. Sammen med skemaden skal han tilbydes vand af kop. I takt med at antallet af måltider på denne måde sættes op, og han bliver bedre til at drikke vand, så vil antallet af hans flasker skulle skæres ned, og på den måde vil skemaden stille og roligt komme til at fylde mere og mælkeindtaget fylde mindre.
De fleste børn vil i 5 måneders alderen have behov for 6-7 flasker i døgnet og spiser skemad 2 gange dagligt. Jeg plejer at anbefale, at man begynder med skemad tre gange dagligt, når barnet er 6 måneder og her også begynder med lidt mellemmåltider - og giver flaske ca. 5-6 gange i døgnet. Hos jer har jeg anbefales tre mindre måltider allerede, men dette fordi han er en fysisk stor dreng og en dreng som virker meget sulten:) Når han bliver 7 måneder, så vil skemaden fylde mere, mellemmåltiderne erstatter flaske, og han vil i denne alder ofte trives med 4 flasker i døgnet. I 8-9 måneders alderen vil det være rigtig fint med 3 flasker og i 10-12 måneders alderen vil det være fint med 2 flasker.
Nogle børn spiser meget og andre børn spiser mindre - der skal naturligvis være plads til en varieret appetit. Hvis din dreng kan spise 1-1.5 dl. grød og mos, drikker vand af kop og stadig tager imod sin flaske, så må du naturligvis gerne give ham dette. Begynder han at afvise flasken, fordi han er for mæt eller begynder han at søge ekstra flaske om natten, fordi skemaden om dagen fylder så meget, at den nedsætter hans indtag af mælk for meget, så må du skrue ned for mængden af skemad igen.
Samtidig vil det også være rigtig godt, at du giver ham lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og sutte på, gumle på osv. Og mulighederne for dette bliver naturligt større, når han bliver ældre. Lige nu kan du forsøge med en agurkering. Du kan skære ...
... et stykke agurk på 1.5 cm tykkelse, fjerne midten, så det bliver til en ring. Sæt ringen på hans tommelfinger, så kan han bedre holde fast på den. Det at sidde og gumle på lidt, styrker ham mundmotorisk, men det forlænger også hans måltid, så han begynder at føle sig mæt og derfor ikke overspiser.
Han skal have ca. 120 ml pr kg han vejer, når han er 5 måneder gammel og det svarer til et indtag på 1200 ml, - præcist som du fortæller at han ofte drikker. Det lyder fint, at du derfor tilbyder ham dette, men også rigtig fint, at du ikke lader ham drikke meget større mængder, men i stedet forsøger at finde balancen mellem skemad nok og mælk nok. En del af væskebehovet vil også blive stillet af vand, som han kan få af kop.
En plan for dagen til et barn på 6 måneder kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos - og der begyndes stille og roligt med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Flaske og sover evt. en lille powernap, men den begynder måske at kunne springes over i netop 6 måneders alderen.
Aften 18: Grøntsagsmos - og der begyndes også her med lidt kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20. tidspunktet kan variere lidt efter, hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure om dagen.
Sen aften 23-24: Flaske og sover videre. Stille og roligt skal han så i denne alder lære at sove uden mælk til næste morgen tidlig, hvor han så tilbydes flaske igen. At sove igennem i denne alder vil være at kunne sove 5-6 timer uden mælk f.eks fra kl 23.30 til 05...
Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". Vær opmærksom på at få fat i den nye udgave. Der står "ny revideret udgave" på forsiden, øverste højre hjørne. I bogen finder du dagsplaner, opskrifter osv.
Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.








