Svar: Drikker ikke mælk nok
Kære Astas mor og far
Tak for jeres brev :)
Det lyder som om, at jeres sundhedsplejerske, jeg og også jeres læge er enige om, at jeres datter bør spise mindre mængde skemad og drikke mere mælk. Men det er naturligvis rigtig svært, hvis hun ikke vil have mælken, det forstår jeg godt...
Det er rigtig godt, at I har lavet en aftale med lægen om, at bruge mælk i hendes grød og mos, så hun sikres ekstra den vej igennem. Det er også rigtig fint, at I har en aftale om mindst 400 ml mme - og så er det rigtig godt, at hun er god til at drikke vand.
Hvordan får hun vand? Er det af kop? Kan hun evt. få lidt ekstra mme på samme måde? Kan hun evt. få vand i flaske, for på den måde at få ekstra væske i hende?
Hvad er det hun afviser? Er det flasken? Altså det at sutte af flasken? Eller er det smagen af modermælkserstatning? Det er ret vigtigt at finde ud af, hvad det er, hun ikke bryder sig om.
Hvis det er flasken hun er imod, så kan det være en god idé at forsøge med en anden type flaske eller flaskesut. Det kan også være en idé at tilbyde hende ekstra mme af en kop, for på den måde at øge hendes indtag. Det kan også være en idé, at I skruer antallet af flasker ned, så hun tilbydes 4 flasker i døgnet - også selvom hun ikke er ældre end hun er. Det vil sige, at de fire flasker skal ligge tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Altså forsvinder flasken formiddag og eftermiddag. Det at få flaskerne med længere mellemrum kan gøre, at hun begynder at ville synes bedre om at få dem, nogle gange kan det ligefrem gøre, at hun begynder at nyde at kunne få sin flaske, når hun så får den.
Hvis det er modermælkserstatningen, som hun ikke bryder sig om, så vil det være en rigtig god idé, at I forsøger med en anden type erstatning, fra en anden producent. De smager alle sammen lidt forskelligt, og måske kan hun bedre lide en anden. Hvis man ammer, så vil mælken tage smag efter den mad, mor spiser. Det vil sige at mælkens smag hele tiden er lidt forskellig. Når man giver flaske, så får barnet hele tiden samme smag og mange børn kører naturligt lidt træt i dette og kan derfor godt have brug for lidt fornyelse:)
Nogle gange hjælper det at udskifte alle flasker, andre gange kan man med held give to forskellige typer modermælkserstatning, så hun hver anden gang får skiftevis den ene og den anden og på den måde hele tiden lidt forskelligt.
Det kan også være et forsøg værd med en vælling, fordi hun måske bedre vil kunne lige smage af dette - nogle børn elsker vælling. Der der kan være med vælling er, at det nogle gange mætter lidt mere, og hvis barnet har tendens til ikke at ville drikke mælk nok, kan det derfor nogle gange ...
... være en dårlig idé, at barnet drikker vælling - men det er en balance, for hvis hun vil drikke det, er det bedre end at hun ikke drikker noget:)
Nogle børn synes også at modermælkserstatning smager bedre koldt. Derfor kan det være en god idé, at I prøver at tilbyde hende kølig mælk fremfor varm mælk, for at se, om hun bedre kan lide dette.
Og så er der også nogle børn som synes, at modermælkserstatning smager surt og hvor man derfor med held kan komme 1 tsk sukker i 100 ml erstatning, for på den måde at søde erstatningen. Det er naturligvis ikke nogen god idé at gøre gennem længere tid, men for at få barnet til at acceptere flasken og mælken kan det nogle gange være nødvendigt.
Og så er der jo så hele problematikken omkring mængden af skemad. Det er vigtigt, at hun f.eks. spiser 1 dl. fremfor 2 dl. for at sikre plads i maven til netop mælken. Det er altså bedre at hun spiser 1 dl. grød eller mos og drikker 100 ml mælk af sin flaske, end at hun spiser 2 dl. grød eller mos og derefter afviser flasken.
Hvis du har forsøgt alt ovenstående siden hun var lille og tænker, at du aldrig lærer hende at tage flaske, så er det jo sådan det er. Du har dog fortalt tidligere, at Asta spiser kæmpe portioner - og det er sandsynligvis her årsagen derfor skal findes. Det er derfor både jeg og jeres sundhedsplejerske har sagt, at I må skære ned i mængden af mad. Hvis du ikke kan ændre på dette, så må du sikre hende den mælk, hun nu engang vil indtage, og derudover må du så sikre hende vand. Heldigvis er hun jo glad for at drikke vand, og det er vigtigt, at hendes væskebehov dækkes. Hun kan desværre ikke spise sig til sit væskebehov...
Med den vægt hun har er hendes behov for væske knap 1000 ml i døgnet. Hvis hun ikke drikker mælk, så må hun drikke vand, så dette behov bliver dækket.
Hendes behov for kalk og vitaminer må så stilles på anden vis - både ved at tilbyde hende så varieret en kost som muligt, og også ved at bruge mme i hendes grød og mos. Men derudover må du også tale med jeres læge om hvorvidt hun bør tilbydes et dagligt kalktilskud. Kalk er vigtigt for hendes muskler, knogler, tænder, og mælk er en vigtig kilde til kalk. Men nogle børn drikker jo ikke mælk eller tåler ikke mælk, og her er det muligt at sikre dem kalk via tilskud.
Kalktilskud kan blandt andet gives som brusetabletter, hvilket betyder, at I kan give tilskuddet i vand. I kan tale med lægen om, hvorvidt dette vil være relevant for jeres datter, når hun ikke er ældre end hun er. Når hun ikke følger "de officielle anbefalinger", så er det altid vigtigt at have lægen inde over:)
Jeg håber, I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











