Svar: Bidt i vuggestuen
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Åh, hvor er det bare synd for din datter. En ting er, at hun en enkelt gang eller to oplever at blive bidt, men at det nærmest sker dagligt, og at det er så voldsomt, at du nogle gange føler dig nødsaget til at holde hende hjemme - det er naturligvis ikke rimeligt, og jeg kan godt forstå, at du bliver både ked af det og frustreret.
Det er rigtig godt, at du har talt med pædagogerne og lederen af institutionen. Det er også rigtig godt, at de er opmærksomme på problemet, men det lyder som om, at de er nødt til at "mandsopdække" det barn, som tilsyneladende forløber sig igen og igen. Du skal naturligvis være tryg ved at sende din datter af sted - og din datter skal være tryg ved at komme i institutionen. Heldigvis lyder det som om, at hun er glad for det, hun virker ikke mærket, og hendes humør er godt - hun vil stadig gerne derhen, og det er rigtig godt. Det er netop vigtigt, at du hjemme ikke begynder at tale om, at de andre børn er dumme eller at det ikke er rart at være der, når det andet barn bider osv. fordi det kan gøre, at hun naturligt kan blive ked af at skulle af sted.
Men du må gerne gøre det, du gør. Du skal naturligvis ikke med det samme spørge hende "er du blevet bidt i dag?" eller lignende. Når du henter hende, så har hun umiddelbart glemt episoden, har sine tanker andre steder ...
... og er blot glad for at se dig, glad for at I nu er sammen, og det er godt. Men når du ser, at hun har et bidemærke, så er det helt okay, at du viser, at du ser det. Du er ikke ligeglad og du møder hende "AV, det gjorde ondt" og giver hende forståelse "man må ikke bide" og vejledning "du skal sige stop!" osv. Det er fint.
Men det kan naturligvis ikke stå alene, og du har helt ret i, at det er vigtigt, at anerkende hende, og at det er forkert. Hun skal som sagt kunne være tryg ved at være i institutionen, og hun skal ikke bides voldsomt flere gange om ugen. Måske sker der et eller andet mellem hende og et andet barn, som udløser et særligt bideri her… Pædagogerne er derfor nødt til at være der, for at finde ud af, hvad det handler om, og hvorfor det sker igen og igen.. Og så finde en løsning. Kemien mellem de to børn fungerer måske ikke… Måske skal din datter og det andet barn være på hver sin stue, hvis det er noget, som især sker mellem netop de to… Du skal naturligvis også tale med pædagogerne om, at du efterhånden føler dig nødsaget til at holde din datter hjemme, for sådan skal det naturligvis ikke være.
Der er tilknyttet børnepsykolog til institutionen, og hvis personalet oplever, at den her situation er rigtig svær, så kan de altid kontakte PPR og få psykologisk rådgivning.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.