Svar: Søvn - kæmper en brav kamp
Kære Astas mor
Tak for dit brev :) Og velkommen til - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Det som umiddelbart falder mig i øjnene, når jeg ser jeres dagsplan er, at mælk ikke indgår som en fast del af Astas putteritual. I løbet af dagen, får hun ofte mælk når hun vågner af en lur - og jeg vil foreslå dig, at du laver om på rytmen, så mælk indgår som en fast del af hendes putteritual.
Jeg vil også foreslå dig, at du tilbyder hende flere små måltider hele dagen igennem, og at hun også får flere mælkemåltider - bryst eller flaske. Jeg kan ikke helt ud af din plan se, hvor meget hun egentlig spiser og drikker. Men det vil være rigtig godt med 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider nu og derudover 5-6 amninger eller flasker i døgnet - og det ser ud som om, at hun får mindre end dette.
Mit forslag til en dagsplan, ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes eller flaske og sover videre til kl 0.630-7, hvor dagen så starter.
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30-9: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, lidt frugtmos, vand af kop.
Bryst eller flaske og puttes til formiddagslur ca. kl 9
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Bryst eller flaske og puttes til middagslur ca kl 13.30 som nu
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes lidt frisk frugt, frugtmos, vand af kop. Og tilbydes også her bryst eller flaske som nu
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Kommer i bad, hygger, leger, pludrer osv.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så tilbydes mælk igen og atter sover lidt videre.
Som du kan se, så følger min dagsplan jeres nuværende plan, men jeg har byttet rundt på mælkemåltider og skemåltider og derudover er der i ...
... min plan mere mælk - og mælk indgår som fast del af putteritualet.
Måske er du/I bange for at det giver jeres datter dårlige vaner, at hun skal have mælk for at sove - men det er faktisk vigtigt, at hun lige nu får det. Hun er stadig så lille at mælken skal udgøre en større del af hendes indtag, og det er bedre for hende, at hun får mælk, falder til ro og overgiver sig til søvnen på en tryg og god måde, end at hun falder i søvn, vågner, græder og vænnes til at I skal gå rundt med hende i armene, vugge hende igen og igen, for at hun kan sove.
Det er også vigtigt, at hun både får mælk og skemad nok hele dagen igennem, for ikke at behøve det om natten - og for at kunne sove fra midnat og til næste morgen tidlig. Det er vigtigt, at I udelukker behov for mælk om natten. For at give plads nok i maven til både mælk og mad, er det en god idé at skabe en rytme, hvor hun tilbydes lidt skemad, når hun vågner sammen med vand af kop og så tilbydes mælk før hun som sagt skal sove. Mængden af skemad skal holdes på et niveau, som giver plads til mælken. Det vil sige, at det er bedre at give hende f.eks. ¾ dl. skemad sammen med vand af kop og hun så efter 1-1.5 time kan få mælk og sove. End hvis i giver hende 1.5 dl. skemad og hun så afviser mælken eller ikke drikker mælk nok, fordi hun har fået for stor en mængde skemad.
De fleste børn er 7 måneder før de kan nøjes med mælk (bryst/flaske) fire gange i døgnet. Jeg anbefaler at disse amninger eller flaske ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Og først i 8-9 måneders alderen vil det være passende at trappe ned til 3 amninger eller flaske i døgnet - disse anbefaler jeg ligger før middagslur, aften og sen aften.
Jeg tænker altså, at der er en sammenhæng imellem jeres rytme, og jeres datters indtag af mælk og mad - og de problemer, som I oplever med hendes søvn om aftenen og natten...
Jeg håber, I kan bruge dette lidt videre og glæder mig til at følge jeres lille familie:)
Fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to











