Annonce

Annonce

Svar: Amning og væske nok


15. august 2015

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

De fleste børn har brug for 4 amninger (eller flasker) i 7 måneders alderen og jeg anbefaler ofte, at de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. At du har valgt at amme før formiddagsluren i en periode er helt okay, men du har nok ret i, at denne amning stille og roligt skal trappes ud - det vil være rigtig godt, fordi det giver plads til lidt mere rigtig mad i maven:)

Det er dog vigtigt, at din dreng får væske nok - han skal både have brystmælk, men også vand af kop. Som udgangspunkt skal du naturligvis regne med, at han får hvad han har behov for, hvis du følger ham og hans signaler. Med den alder han har, behøver du normalt ikke vække ham, men må gå ud fra, at han vågner, hvis han har brug for mælken/væsken. Når det er sagt, så er det sandsynligvis også varmt, hvor du bor, og derfor skal du naturligvis være opmærksom på, at han kan have behov for ekstra væske - derfor ville jeg umiddelbart være lidt påpasselig med at skrue for hurtigt ned for amningerne…

De fleste børn er mellem 8-9 måneder før de kan nøjes med kun 3 amninger i døgnet, men hvis du skønner, at jeres dreng kan dette, må du naturligvis gerne amme ham de 3 gange. Hvis du fornemmer at du har masser af mælk og at mælken flyder lidt til ham. Du kan høre at han spiser effektivt, han synker, har masser af mælk i mundvigene, når han har spist, og der er masser af mælk på din brystvorte, når han slipper osv. Så kan det sagtens tænkes, at han måske får 200 ml eller mere hver gang han dier hos dig - og så er det helt fint. Udfordringen ved at amme er jo, at man aldrig helt ved, hvor meget barnet egentlig får, men er nødt til at tro på det man ser. Derfor skal du naturligvis også holde øje med hans vandladninger. Urinen skal være klar og han skal stadig tisse 6 gange i døgnet…

Det kan være et forsøg værd at du tager ham op og lægger ham til brystet sen aften. Dette kaldes et drømmemåltid og det vil for det første gøre, at han er fyldt ekstra op til natten og måske derfor vil sove mere roligt. For det andet sikrer det ham ekstra væske, uden at dette indtag påvirker hans indtag af mad om dagen. Det kan altså nogle gange være bedre at amme ham kl 23 (hvis du kan holde dig vågen til det:)) og putte ham igen - og så springe amningen om morgenen over, for at give bedre plads i maven til morgengrød.

Du kan også prøve at amme ham kl 06, hvis han der vågner af sig selv og søger, og se om han så kan sove lidt videre - og så stadig have plads i maven til grød kl 7.30 - mange børn har ingen problemer med at spise grød, selvom de er ammet tidlig morgen.

Og så kan du naturligvis også vælge at bibeholde amningen om ...


Annonce

... formiddagen lidt endnu, for her at sikre ham ekstra. Når det anbefales at trappe ud af denne amning, så er det fordi du stille og roligt så kan lære ham at sove, uden at han behøver brystet hver gang. På sigt skal han jo lære at sove uden denne afhængighed af dig og netop formiddagsluren kan være en god måde at øve dette på…

Du fortæller, at du er i tvivl om, hvorvidt nedtrapning vil gå ud over din mælkeproduktion. Jeg tænker, at hvis du f.eks. vælger at amme sen aften og giver et "drømmemåltid", så vil det stadig være godt for netop mælkeproduktionen. Det vil sige, at hvis du ammer før middagslur, aften og sen aften, så vil du stadig kunne opretholde den mængde mælk, som han har behov for (og en evt. ekstra fjerde amning kan du så lægge ind, hvor du fornemmer det kan passe bedst og hvis du skønner det nødvendigt). Generelt gælder, at jo længere tid der går mellem hver amning, jo mere vil din mælkemængde blive nedsat. Hvis du kun ammer før formiddagslur, middagslur og aften og slet ikke ammer derefter, så kan det faktisk godt gå ud over din mælkeproduktion. Samtidig er det godt, hvis amningerne kan ligge nogenlunde spredt ud over hele døgnet, så han ikke skal indtage både skemad og brystmælk, samt vand af kop inden for de samme 12 timer. Det vil være rigtig svært for de fleste børn og derfor vil det være godt med netop amning sen aften og/eller tidlig morgen. Du producerer også mere prolaktin, som er det mælkestimulerende hormon sen aften, nat og tidlig morgen.

Det er en rigtig svær balance, og jeg kan godt forstå, du bliver i tvivl. Prøv som du skriver at følge ham, og det han viser behov for. Men vær opmærksom på hans vandladninger, og hvor varmt det er hos jer. Sørg for at han også får masser af vand til måltiderne og ind imellem som tørstslukker. Hvis han får for lidt væske, vil du mærke det. Hans væskebehov er ca. 110 ml pr kg han vejer.

Symptomer på dehydering:

- Han har ikke tisset i 6 timer (er du i tvivl, så læg et papirlommetørklæde i bleen og se, om det bliver vådt).

- Han er tiltagende træt og slap i kroppen.

- Han virker meget tør i munden, har tør tunge og mangler spyt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

- Hans øjne virker tørre og indfaldne og han græder evt. uden tårer.

- Fontanellen - den store bløde plet øvers på hans hoved buer indad, når han ligger ned.

- Hans puls er hurtig.

- Han virker kold.

Du kan læse mere i min bog "Helens bog om børn og sygdom".

Hvis du oplever nogle af disse symptomer, så er det vigtigt at få ham lagt til brystet og få givet ham væske hurtigst muligt - og det kan også være en god idé at kontakte en læge:)

Jeg håber, at disse tanker kan hjælpe dig lidt videre på vej:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.

Flaske med modermælk

Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce