Svar: Søvn og mælkeindtag 10 mdr.
Kære Stine
Tak for dit brev, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de kan begynde at nøjes med kun en lur dagligt, men nogle gange oplever man, at de er klar lidt før - og det er naturligvis okay:)
Samlet set, så får jeres dreng den søvn han behøver, måske lidt i underkanten, men det er okay, og han lyder til at trives med sin middagslur - du skal dog være opmærksom på, at det godt kan handle om den alder og store udvikling, som han lige nu går igennem. Netop nu vil det være meget mere interessant for ham at følge med i, hvad der sker omkring jer og han vil han en naturlig modstand mod at skulle sove, han vil hellere lege, opleve og være aktiv og "tiden skal ikke soves væk".
Når han begynder i dagpleje, så kan han dog godt få behov for at få en formiddagslur igen. Alt det nye er naturligvis spændende, men det kræver også rigtig mange ressourcer at være væk hjemmefra og være adskilt fra dig. Det kan være svært for ham og derfor kan han blive ekstra træt og igen få behov for mere søvn. Det er derfor vigtigt, at I og dagplejer er med på, at han godt kan have brug for at sove to lure dagligt igen og det skal der være plads til. Det lyder også som om, at jeres dagplejer er helt med på dette og netop putter børnene, når hun mærker at de har behov for det:)
Med hensyn til hans mælkeindtag, så vil det være rigtig godt at han tilbydes 2 flasker dagligt indtil han er 12 måneder. Han bør samlet få ca. 400 ml og det lyder som om, at han få lidt mindre end dette i sine flasker, men det er okay - jeg går ud fra, at du også bruger mme i hans grød og mos, så han den vej igennem sikres ekstra mælk og energi. Derudover skal han drikke vand af kop, så han får væske nok.
Når han bliver 1 år, så kan I trappe ud af den ene flaske, det vil ofte være den flaske, som han lige nu får om dagen. I stedet kan han her få lidt mælk af en kop en overgang. I løbet af 1-2 måneder, kan han så trappe helt ud af flasken og om aftenen kan han få en godnatgrød, en ...
... banan eller lignende som en fast del af sit putteritual, og derudover kan han få sit behov for væske dækket af en kop.
Det er meget fint, at I lige nu giver ham små hapsere af mad, som han selv kan spise enten med fingrene eller med en gaffel. Det er også rigtig fint, at I lige nu nogle gange vælger at give hapserne enkeltvis og uden tallerken. Det hjælper ham til at spise og koncentrere sig om at bruge pincetgreb og gaffel og at maden skal i munden, fremfor at han leger med tallerkenen… Jo bedre han bliver til at spise, jo mere vil I kunne sætte tallerkenen foran ham igen:)
Det vil være en god idé at købe en kop med to hanke, og så lære ham at bruge begge hænder, når han skal drikke. På den måde kan han bedre styre det og I kan give ham det lille råd med på vejen "to hænder skat" eller lignende. I kan godt købe en gammeldags tudkop, hvor låget kan fjernes hen af vejen, så den kan bruges som en drikke kop med to hanke, når han bliver bedre til at finde ud af det:) Øvelse gør mester og han lyder til at være rigtig godt igang!
En dagsplan til jer kunne se således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand eller mme af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Sover evt. formiddagslur, måske blot 45 minutter… Se hvad tiden bringer.
Frokost 11: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte pastaskruer, kogte grøntsager, stykker af frikadelle osv. Også meget gerne grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Tilbydes flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtgrød med mme. Vand af kop.
Aften 17.30: Familiemad, børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød ca kl 18.45-19, får børstet tænder.
Flaske og puttes til natten og sover som nu til næste morgen tidlig...
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









