Brev:
Min datter spiser ikke nok mad

Hej Helen
Først og fremmest tak for din hjælp. Du har før været til stor hjælp for mig og min lille familie.
Jeg har en datter på 14 måneder. For to måneder startede hun i dagpleje og hun er meget glad for at være der. Hun vil dog intet spise når hun er der, og det har derfor også været rigtig svært for os at tage sutteflaskerne fra hende. Hun får en flaske om aftenen og et par stykker om natten. Vi er klar over at det er for meget mælk og vi vil også gerne helt af med sutteflaskerne.
Vi havde en rigtig svær start da vi begyndte på skemad og hun har aldrig været den helt store spiser. Hun spiser dog flere og flere forskellige fødevare nu. Men alligevel er det ofte de samme ting hun gerne vil spise og hun virker ikke tryg ved ny mad. Vi har netop tilbragt 3 ugers sommerferie sammen, vores datter, min kæreste og jeg. Der har været rigtig meget ro på, og vi har lagt mange kræfter i at få vores datter til at spise mere mad. Altså flere forskellige fødevare og generelt større portioner. Vi synes dog stadig at hun spiser for lidt. Vi spiser ofte med hende, men det er stadig begrænset hvor meget der kommer ned i løbet af dagen. Hun er sulten om natten og skriger på flasken. Selvfølgelig er det også tryghed og en vane med flasken til putning og om natten, men hun spiser meget og virker sulten.
Jeg er klar over at hendes mælkeindtag hænger sammen med hvor sulten hun er om dagen, men det virker som en ond ...
... cirkel der er svær at bryde, og vi har brug for konkrete råd til hvordan vi får vores datter til at spise mere mad og hvordan vi kommer af med sutteflaskerne? Samtidig er det svært når hun ikke vil spise i dagplejen som hun skal tilbage til nu.
Hun får maden serveret lidt forskelligt alt efter hendes humør. Med ske, med gaffel, sammenklappet, i små bidder, madet osv. Nogle gange spiser hun en helt masse uden problemer, nogle gange spiser hun lidt og kaster ellers det meste på gulvet, andre gange virker det mere som stædighed end det at hun ikke er sulten. Hun kan også finde på at blive helt hysterisk, græde og kaste sig rundt i stolen. Sommetider spiser hun mere når vi er på tur og ude af huset udendørs. Hvis vi er hjemme, ser vores dag oftes sådan her ud:
Vågner kl. 6.00
Morgenmad kl. 7.00
Formiddagsmad kl. 9.00
Frokost kl. 11.00
Puttes til lur kl. 12.00
Vågner mellem kl. 13.30 og 14.00
Eftermiddagsmad kl. 15.00
Aftensmad kl. 17.30
Puttes med flaske kl. 19.00 (er meget nem at putte!)
På denne måde følger vi også dagplejerens rytme.
Jeg håber virkelig at du kan hjælpe os. Vores datter er ikke direkte undervægtig, men lægen fortalte os sidst at hun var en smule lille af sin alder. og det vil vi selvfølgelig meget gerne gøre noget ved. Hendes vægt er 9,8 kg. og vi har en fornemmelse af at den stiger meget langsomt. Hun er 75 cm.
På forhånd tak for hjælpen!
Med venlig hilsen
Sandra
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...
19. september 2025 | Opdragelse | 14 mdr.
Hej Helen, Mit barn på 14 måneder går i vuggestue og har snart gjort det i 4...
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






