Svar: Børnehavestart - 3 årige tvillinger
Kære du
Tak for dit brev og meget fine tanker :)
Jeg kan godt forstå, at du bliver lidt bekymret og gør dig mange tanker omkring, hvordan det skal gå med start i børnehave. Der er meget stor forskel på at have været i dagpleje og så starte i en børnehave og nogle af de største forskelle, som jeres datter (døtre) vil møde er f.eks.:
- Der vil være betydeligt flere børn.
- Der vil være betydeligt flere voksne.
- Alle børn og voksne er nye og fremmede.
- Omgivelserne er større. Der er flere stuer, rum, spisesteder, legepladsen osv.
- Der vil være helt nye regler, ny måde at gøre alt ting på.
- Aldersfordelingen vil være anderledes. Hvor dine piger i dagplejen har været nogle af de ældste børn, så bliver de i børnehaven nogle af de yngste.
Ingen af disse ting behøver give problemer, men det vil naturligt gøre det ekstra udfordrende at starte - især når man så samtidig er født for tidligt og på mange måder er en lidt sensitive pige, som har brug for stor genkendelighed og struktur. Det bliver en helt ny verden - og hun vil derfor reagere. Og ja, reaktionen vil komme derhjemme, og det skal I naturligvis være forberedt på.
Det lyder som en rigtig god idé, hvis du kan bruge de sidste uger af din barsel på at køre pigerne ind. Hvis der er mulighed for, at du kan være sammen med pigerne bare to dage, så I er "på besøg", tænker jeg at det vil være godt. Det giver din datter mulighed for at søge dig, observere den nye verden med sin sikre base i nærheden. Så hun ikke føler sig presset, men får lov til blot at være der, tage tingene i det tempo, som hun har behov for, suge til sig af indtryk.
Det giver også mulighed for, at I så hjemme kan tale lidt om det hele. Tale om de andre børn og voksne, om lege de har leget, ting de har prøvet osv. så du på den måde hjælper hende med at lade de første indtryk bundfælle sig. Det kunne være godt, hvis du kunne spørge i børnehaven, om de har et fælles foto af alle børnene, som du kunne få en kopi af. Så kunne I kikke på billedet derhjemme, tale om hvad børnene hedder osv. Så du på den måde hjælper hende til lidt mere overskud.
Herefter vil det være godt, at du kører den plan, som du har tænkt. Så de starter med at være der et par timer - gerne så længe, at de når både at spise der og lege der, og så kommer du og henter igen. Giv dig tid, når du henter, lad pigerne vise dig rundt, fortælle dig, hvad de har lavet osv. hvis der er behov for det. Tal med de andre børn og pædagogerne. Jo mere hun (og hendes søster) mærker, at du tager aktivt del i børnehavens verden, jo mere tryg vil hun naturligt blive ved det hele. En følelse af at mor synes det er et dejligt sted og at her er hyggeligt og rart, vil hun naturligt spejle sig i.
Stille og roligt udvider du så med halve dage, hvor de er der længere og længere tid af gangen, så de gradvidt vænnes til en længere dag i børnehaven. Du må her forsøge at være lidt fleksibel, alt efter hvad behov de viser. Nogle dage vil de måske være der lidt længere, fordi børnehaven her arrangerer en tur eller andet, som de naturligvis skal kunne komme med på - og dagen efter vil de så have brug for en kortere dag, fordi det er ekstra svært også at skulle på tur… Du er derfor nødt til at pejle lidt ind efter, hvad du ...
... fornemmer din datter (eller begge døtre) kan kapere. Derfor er det rigtig godt, at du har flere uger til det...
Prøv at tale med børnehaven om, hvornår på dagen det vil være bedst af aflevere. Måske har de tidlige og rolige morgener. Det kan være lidt forskelligt fra institution til institution, hvor tidligt børnene kommer. Hvis mange børn f.eks. først kommer kl 8.30, så kan det være en fordel at du afleverer tidligere end dette. Det vil give jer mulighed for at komme mere roligt ind af døren. Der vil være en pædagog, som har bedre tid til at tage imod jer, sige godmorgen til dine piger, så de føler sig velkommen og set. Der vil være mindre støj, og pigerne vil have lettere ved at komme med i en leg og tage del i dagen. Jo senere du afleverer, jo flere børn vil der være, jo højere støjniveau og jo sværere er det at komme med i børnenes leg - de er igang, og det kan være svært at spørge "Hvad leger I? Må jeg være med?".
Det vil være rigtig godt, at du får en samtale med pædagogerne før I starter, så de ved lidt om pigerne, og så I kan lave særlige aftaler. Det er altid en fordel, hvis dine piger kan få en primær pædagog, som tager imod og som de ved, at de kan henvende sig til hvis de bliver kede af det eller vil spørge om noget.. Det er rart at vide, hvem af de voksne de kan gå til…. hen af vejen vil de måske foretrække en anden og det er helt okay, men lige i starten vil det være godt at de ved "du kan altid gå hen til Marie" eller lignende.
Jeg kan forestille mig, at nogle af børnene i børnehaven måske stadig har brug for en middagslur eller et middagshvil. Den mulighed skal også tilbydes dine piger. Og det vil være godt, hvis du/pædagogerne kan sige direkte "her må du gerne lægge dig, når du trænger til ro" eller lignende, så din datter hører om dette præcise sted og ser hvor det er. Så hun netop ved, at hun kan søge derhen, når hun har brug for en pause, brug for at koble fra, slappe af. I takt med at hun bliver ældre, vil hun naturligt blive bedre til selv at mærke dette behov og dermed bedre til selv at trække sig tilbage. Lige nu skal hun sandsynligvis hjælpes til det, så en af pædagogerne måske en gang imellem tager hende i hånden og siger "kom, læg dig der, så læser jeg en historie imens" eller lignende - flere børn må naturligvis gerne være med. Men netop for at give et afbræk skabe lidt rammer for ro og hvile undervejs i løbet af dagen. Det er hun højst sandsynligt ikke den eneste, der har behov for.
Derhjemme skal du være opmærksom på at hun (de) naturligvis kan blive ekstra træt, tydeligt mange overskud, være pylret, ked af det, - der skal ikke så meget til, før "bægeret flyder over"… Det vil være rigtig godt, at I i indkøringsperioden derfor forsøger at skrue helt ned for andre aktiviteter. Ikke tager i byen, inviterer gæster osv. At du sørger for at handle ind, imens pigerne er af sted, forsøger at få vasket tøj og ordnet praktiske ting, så du har tid til at sætte dig og bare være med dem, når I er hjemme sammen. Netop for at give ro og tid til at gøre ingenting, så de blot kan tulle rundt og dermed skabe fornyet energi til en ny dag i børnehave.
Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre og håber at I får en god start i børnehaven:)
Fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
9. august 2025 | Diverse | 18 mdr.
Kære helen Jeg har et lidt spøjst spørgsmål. Men forleden da jeg...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.
Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire