Brev:
Konflikter og tisseri i bukserne
Kære Helen
Vores datter Anna er nu 3 og 2 måneder. Hun er kvik, motorisk og sprogligt langt fremme og udvikler sig fint. Hun er også viljestærk og egenrådig - det hører vi også fra institutionen. Vi har (derfor) en del konflikter med hende, men grundlæggende ser vi det som noget positivt - og vi forsøger at gå ind i i de svære situationer og ud igen på en rolig og bestemt måde.
Den seneste tid har konflikterne dog været meget værre end "normalt" - både i hyppighed og i omfang - og så har vi i de sidste par uger haft et dumt tisse-i-bukserne-problem, som er kommet til at fylde alt for meget.
Der er sket flere større forandringer i Annas og vores hverdag i de seneste 3 måneder - nogle har vi besluttet skulle ske, andre er kommet uforudset:
1. Bleen fik hun af i påsken (slut marts).
2. Børnehavestart i starten af april.
3. Sutten blev sendt til Julemanden i midten af april (og så havde hun en uge med skoldkopper lige bagefter!).
4. Lillesøster på vej (termin slut august). Hun er meget optaget af lillesøster inde i maven (positivt) - hun tæller os allerede som 4 (far, mor, Anna og lillesøster i maven), krammer og kysser uopfordret min mave, vil gerne lege far-mor-baby-lege, er nysgerrig efter at snakke om dengang hun selv var baby osv.
5. Middagsluren er hun på eget initiativ begyndt at springe over i hverdagene. Vi har dog aftalt med børnehaven, at de prøver, om hun kan sove til middag hver anden dag, så hun ikke er helt bombet torsdag-fredag.
Vi har forsøgt at indpasse de forskellige forandringer i forhold til hinanden, så godt vi har kunnet, men fx kom hun til at smide bleen samtidigt med børnehavestart, fordi de i institutionen (integreret) flyttede startdatoen i flere omgange (af årsager, der ikke havde noget med Anna at gøre) - og til sidst besluttede vi at tage den af henover påskeferien uanset hvad. Hun virkede meget parat og interesseret, og det gik også rigtig fint det første lange stykke tid.
Overordnet har hun klaret de mange forandringer rigtig flot - og vi har også været opmærksomme på at give hende ekstra kontakt og nærhed i det omfang, hun har villet. Fx putte sammen i sofaen med en bog, sidde på skødet og nusse når savnet af sutten var for stort, et par nætter i mors og fars seng, ekstra hjælp med tøj-af/på osv.
De seneste 4 uger har vi så haft konflikter om ALT - fra morgen til aften, dog primært i hverdagene. Det er alle situationer: Tøj-af/på, måltider, ud af døren om morgenen, afhentning i børnehaven, ind/ud i bil eller op/ned på cykel, toiletbesøg, putning osv. Noget af det virker som "almindelige" 3-års konflikter og er relativt hurtigt overstået - i andre situationer er det som om, vi har et uhensigtsmæssigt mønster. Som eksempel får du her en beskrivelse af en typisk afhentning i børnehaven (hvilket faktisk har været et problem gennem længere tid):
Det er primært (og har altid været) mig, der henter Anna. Hun er glad for at se mig, kommer løbende hen til mig, vi krammer osv. Måske vil hun vise mig noget, eller vi snakker lidt med de andre børn eller om det, hun var i gang med at lege - men kun ca. 5 min. Herfra kan der ske lidt forskelligt: Nogle gange har jeg hentet hendes overtøj og sko, andre gange gør vi det sammen - afhængigt af hvor de er i institutionen (på egen stue/i fællesrum/på legeplads). Herefter løber hun i forvejen hen til indgangen, og så starter det "sjove"... Hun kommer ikke, hvis jeg kalder på hende, og oftest lader jeg hende løbe, for det er egentlig helt OK, at hun får overtøj og sko på henne ved indgangen.
Når jeg indhenter hende, har hun givet sig til at lege igen, og så vil hun ikke med. Jeg siger til hende 2-3 gange, at nu skal vi gå, og til sidst går jeg hen til hende, løfter hende op og bærer hende med - under hyl og gråd. Jeg må typisk tvinge hende i overtøj og sko - en enkelt gang har jeg ladet hende gå ud i regnvejr uden (hun bad ret hurtigt selv om at få støvler og jakke på). Hvis hun får held til at stikke af fra mig, griner hun som om det er en fangeleg - for så at hyle og skrige igen, når jeg fanger hende og igen bærer hende med. Det virker lidt, hvis jeg siger "nå, nu vil jeg hjem, jeg går ud til cyklen nu" og så går hen mod døren (jeg truer aldrig med at gå uden hende). Så løber hun hen til mig - menukort og jakke kommer stadig på under hyl og gråd, mens jeg holder fast på hende. Jeg hidser mig ikke op og forsøger at være fast og tydelig - men indeni bliver jeg vred og træt, og når vi langt om længe kommer hjem, er jeg ikke i humør til hygge eller leg (forsøger ikke at være sur udadtil). Og det har ikke været rart for nogen af os.
Det er mest et problem med mig (jeg er blødest/mest fleksibel), men far oplever det også, når han en gang imellem kan hente - og så er der andre situationer med lignende mønster, hvor vi begge oplever det. Vi gør vores bedste for ikke at ...
... skælde ud, men markerer tydeligt med ord, stemme og kropssprog, når der er noget, vi ikke synes er i orden (fx slå/sparke/råbe os ind i ansigtet) - og nogle gange løber det da også af med os. Vi taler generelt positivt og lægger vægt på det, vi gerne vil have, at Anna gør/at der skal ske - og ikke på det, vi ikke vil have. Indimellem bliver det meget fysisk, hvor vi holder fast på hende eller løfter hende/bærer hende med, fordi vi nogle gange ser det som den eneste mulighed for at forhindre hende i at stikke af. Fx hvis hun vil løbe ind i vores soveværelse og gemme sig i sengen (under grin og fnis som en leg), når vi er på vej på badeværelset for at gøre klar til natten. Så må vi spærre hende vejen og evt. bære hende det sidste stykke - og så kører konflikten her fra. Det hjælper IKKE, hvis vi lader hende løbe og så fanger hende, laver sjov, kilder hende osv. Konflikten kommer bagefter alligevel.
Hvad kan vi gøre for at bryde mønsteret? Og hvordan håndterer vi den overvældende mængde af konflikter? Vi har snart 3 ugers sommerferie sammen alle tre, kan det måske hjælpe? Vi er ikke bange for konflikt og ser det som en naturlig del af at være en familie, men det slider hårdt på os for tiden. Omvendt er vi blevet opmærksomme på, at vi tit kommer til at forhandle med Anna eller stille hende mange spørgsmål. Dette gør vi uden at tænke over det, for det er jo sådan vi gør med hinanden...
Oveni er der så det med tisseriet: Indtil for 2 uger siden har Anna haft små-uheld i bukserne, når hun ikke nåede på toilettet i tide eller hvis hun fik sagt til for sent - men både vi og børnehaven har set det som et spørgsmål om tilvænning. Nu er hun så begyndt bare at tisse i bukserne uden at sige noget - det er kun i børnehaven, det foregår, ikke herhjemme, og vi har 3-4 par våde bukser med hjem hver dag 1 gang har hun også lavet stort i bukserne. Pædagogerne fortæller, at når de "opdager" det, eller hvis hun selv siger det bagefter, så virker hun meget upåvirket og siger bare "pyt, pyt - det gør ikke noget".
Vi har herhjemme med vilje ikke gjort et stort nummer ud af de små uheld - har bare hjulpet hende med at blive vasket og få rene bukser på. Vi har omvendt heller ikke været særlig systematiske omkring det med toiletbesøg, fx har vi ikke haft faste tisse-tidspunkter. Fra start har hun protesteret voldsomt, når vi har sagt, at nu skulle hun lige med ud og tisse - indimellem med tis i bukserne som resultat, fordi de år så gik for lang tid med ikke at ville på toilet. Det har fungeret bedst, når vi har ladet hende selv sige til. Vi spørger hende stadig, men hun siger altid nej - og indimellem siger hun så selv til et par minutter senere. Hvis vi skal på tur, kan vi nogle gange få hende på toilet, fordi det så er noget, vi alle skal, inden vi skal af sted. Vi har aldrig brugt tvang, dog er vi er vi lidt strikse med, at vi skal vaske hænder bagefter. I børnehaven siger hun også nej, når de siger, at nu skal hun ud og tisse - dog vil hun gerne gå med på de tidspunkter, hvor alle børnene skal ud og tisse og vaske hænder.
Pædagogerne har bedt om, at hun kun får bukser på og ikke kjole, da det giver problemer, fordi kjolen skal trækkes op, samtidig med at strømpebukserne skal trækkes ned. Anna er meget ked af dette (kjole har været yndlingstøj gennem lang tid), og vi har fået en ekstra konflikt, når hun skal i tøjet om morgenen. Vi siger til hende, at hun skal have bukser på, når hun er i børnehave, for det har Marianne (pædagog) sagt - og så holder vi fast i dét. Hun får kjole på, når vi er hjemme/i weekenden - det går fint. De har også foreslået fra børnehaven, at vi indfører en fast tisse-rutine og at vi evt. bruger et ur, som kan give lyd, når det er tid - og det er også blevet antydet, at det måske var for tidligt for hende at smide bleen (hvilket vi synes er lidt for nemt at sige - og lidt ukonstruktivt - efter 2 måneder uden ble).
Vi er forvirrede og kede af det, og selvom vi ikke skælder ud osv., så er vi alligevel kommet med flere irettesættelser over de sidste par uger, og vi minder konstant Anna om, at hun skal huske at sige til, når hun skal tisse. Anna enten ignorerer os eller siger "ja ja mor/far, det skal jeg nok"... Det føles dumt og ikke særlig konstruktivt.
En del af vores oplevelse omkring det her handler nok om kommunikationen med pædagogerne i børnehaven - men kunne alligevel godt bruge lidt gode råd til at komme videre. Hvad er det, der sker med Anna - og hvad kan vi gøre? Vil det være en god idé at starte med faste tisse-tidspunkter nu (fx i sommerferien)? Og hvad med det med at bruge et ur? Umiddelbart vil jeg helst, at det er os som forældre, hun lytter til og ikke et ur...
Pyha, en ordentlig smøre, du får her. Jeg håber, du kan hjælpe med lidt tanker og ord omkring det hele, som kan inspirere os på vejen videre.
Mange hilsner
Annas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S