Annonce

Annonce

Svar: Konflikter og tisseri i bukserne


23. juni 2015

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Annas mor

Tak for dit brev, dejligt at høre fra dig igen - velkommen tilbage og stort tillykke med, at I nu også venter jer en lillesøster:)

Der er ingen tvivl om, at der sker rigtig meget med jeres datters udvikling i øjeblikket og at der også er flere ting i hverdagen, som naturligt spiller ind og som gør, at det er lidt svært at være hende (og også jer) netop nu.

Det lyder som om, at I møder Anna rigtig godt, I lytter, anerkender, giver hende plads, rum, forsøger at håndtere konflikterne positivt osv. Det lyder alt sammen rigtig fint og der er ingen tvivl om, at I elsker jeres datter højt og vil hende det godt! Men som du selv er inde på, så handler det meget om kommunikation og selvom Anna er sprogligt lagt fremme og en viljestærk pige, så er det vigtigt, at I er tydelige, når I kommunikerer med hende, f.eks. når I skal hjem fra børnehaven.

Det er helt naturligt, at hun har svært ved at slippe børnehavens verden. Det er rigtig svært for hende at skulle hentes - hun er igang med at lege, nyder at være der, nyder sine venner, legekammerater, alt det der sker og når I kommer så slutter det dejlige og rare. Det betyder ikke, at hun ikke også synes det er rart og dejligt at være derhjemme, men hun har svært ved selve skiftet. Det er svært at sige farvel til dagen og alle oplevelserne, slippe det hele og gå med jer hjem. Og hun har brug for jeres hjælp til at skifte mellem de to verdener (hjem og institution), - det gælder både når hun hentes og også når hun skal af sted om morgenen. Man taler om at barnet har et dobbelt socialiseringsrum, det er der, hvor de to verdener (institution og hjem) mødes.

Det er dejligt at Anna kommer løbene og viser glæde over at se jer. Det er også rigtig godt, at I lige bruger lidt tid på at tale med de andre børn og voksne - når I gør det, så viser I Anna, at hendes verden interesserer jer, at det hun oplever i børnehaven også har betydning for jer. Så det skal I blive ved med. Men - når det så er tid til at gå, så er det vigtigt, at I tydeligt fortæller, at nu er det tid til at gå. I kan f.eks. sige "Anna, du kan gynge to ture mere og så går vi", eller du kan sige "jeg henter din jakke og dine ting, når jeg har gjort det, så skal vi hjem".

Hvis hun løber fra jer, vil lege mere osv. så er det vigtigt, at I lytter til dette "jeg kan godt forstå du synes det er hyggeligt at lege, du kan lege videre i morgen". På den måde sætter I ord på hendes følelser og giver hende også viden om, at det ikke er helt slut, i morgen kommer endnu en dag. Men I må gerne fortsætte jeres sætning med et "jeg vil have, at du kommer nu".

Det er meget vigtigt, at I ikke stiller spørgsmål som "er du klar til at komme med hjem?", "har du fået leget færdig?", "vil du ikke med hjem nu?". Ligesom det er vigtigt, at I ikke formulerer jer for meget med et "du" og f.eks. siger "du skal komme nu!". Prøv i stedet at formulere jer med et "jeg" og sig f.eks. "Jeg vil have, at du kommer nu" eller "jeg bestemmer, og vi skal køre nu".

Hvis hun stadig ikke vil med, så vil det nogle gange være nødvendigt at gøre det I allerede gør - nemlig at tage hende og bære hende ud i bilen. Efterfølgende kan I så tale med hende om, at hun skal gå med jer, når det er tid til at gå hjem og så naturligvis komme videre og ikke bære nag.

Og når det så er sagt, så vil man faktisk også nogle gange kunne opleve - dog ofte med lidt ældre børn - at de kan have brug for at være i institutionen lidt længere. Især de 4-5 årige, kan godt synes at man kommer og henter dem for tidligt og de er slet ikke færdige med at lege. Så selvom I i bedste mening kommer allerede kl 15 og synes det er super, så er jeres datter måske ikke klar til at blive hentet der. Hun mangler stadig at få frugt med de andre børn og vil gerne have dette med. Hvis det er tilfældet, så kan man naturligvis også lytte til dette og nogle gange faktisk så lave en aftale om, at man går igen og kommer igen en time senere… Jeg tænker dog, at jeres datter er for lille til dette og at hun sandsynligvis bliver ked af det, hvis I vælger at gå igen, men det kan naturligvis komme an på en prøve… Det er jo ikke en trussel. Der må på ingen måde være tale om, at I siger "hvis ikke du kommer, så kører jeg!" - det er snarere en accept af, at hun har brug for mere tid, før hun er klar og så samtidig en aftale om, at når I så kommer igen, så skal hun gå med. Af samme grund derfor også ældre børn, fordi de kan begynde at forstå, hvad det betyder at lave en aftale…

Det vil altså være godt, hvis du melder klart ud. Du fortæller at det virker lidt, hvis jeg siger "nå, nu vil jeg hjem, jeg går ud til cyklen nu" og så går hen mod døren, så kommer hun løbende. Stadig under protester, men hun forstår at hvis hun skal med, så er det nu. Jeg tænker, at du måske skal øve dig i at være mere fast og tydelig tidligere i forløbet, at der måske nogle gange kommer til at gå lidt for lang tid, hvor hun faktisk ikke helt forstår dine signaler - at I skal hjem og ikke lege…

Det samme gælder, når hun hjemme løber fra jer, gemmer sig under sengen, nægter at ...


Annonce

... skulle i seng, tage nattøj på osv. Her søger hun tydeligt jeres opmærksomhed og vil jer rigtig gerne. Igen er det svært for hende at skifte situation. Det er svært at sige farvel til dagen og alt det hyggelige, svært at hun nu skal sove, imens hun ved at I jo sidder i stuen, hygger jer sammen… I har forsøgt at fange hende, kilde hende osv. men det bliver en leg som fortsætter indtil I bliver vrede. Her tænker jeg, at I kan være nødt til at melde fra på den måde at I ikke tager del i den leg. I kan melde klart ud, hvad I forventer og hvad der skal ske nu. I kan f.eks. sige "jeg vil have, at du tager nattøj på, jeg lægger dit nattøj her" eller "dit nattøj ligger her, du kan komme ud, når du er klar" eller "jeg går ind og gør din seng klar, bagefter skal du have børstet tænder". I skal ikke løbe efter hende, men lave noget andet imens. Hvis I ikke er der til at lege fangeleg, så er det naturligt ikke sjovt at blive ved - og hun vil jer jo gerne. Hun vil gerne hygge med jer.

Derfor kan det også nogle gange være en god idé at have fokus på det, som hun synes vil være rigtig dejligt - f.eks. at få læst godnathistorie - så I derfor siger "hvis du skynder dig med tøjet, så kan du få godnathistorie". Så fokus ikke bliver på konfliktet omkring tøjet, men derimod på det hyggelige som sker, når tøjet er kommet på…

Og så er det jo det med tisseriet. Det er her en rigtig god idé, at I indføre faste tissetider og nej - hun skal ikke spørges. Det er fint, at I indtil videre har ladet hende styre det selv, men hun kan ikke styre det. Hun tisser i buskerne 3-4 gange dagligt og må have helt tørt tøj på hver gang. Det er synd for hende, det er et nederlag hver gang, også selvom hun "lader som ingenting", så skal hun ikke opleve dette. Derfor skal hun følges på toilet og ikke spørges. I stedet for at sige "skal du tisse?" og hun så siger nej, så skal I tage hende i hånden og følge hende derud "kom vi skal tisse før vi kører" - og meget gerne en regel, som gælder jer alle. Som I så fint selv beskriver, så går det faktisk fint med at tisse, hvis hun ser at alle de andre børn også gør det, hvis hun selv skal, vil hun styre det selv…

Igen skal I være tydelige. Der er visse regler, som man er nødt til at følge, og de regler gælder alle, også selvom man nogle gange lige er igang med en leg eller ikke synes at man har tissetrang. Igen kan I f.eks. sige "jeg vil have at du går på toilettet nu" og hun svarer så måske "jeg skal ikke tisse" og så kan I sige f.eks. "det er okay, hvis du ikke kan tisse, men jeg vil stadig have at du forsøger". Så I er helt tydelige om, at det vil I have. Hun er nødt til at fornemme, at det forventes af hende, at hun går på toilettet, for hun skal ikke tisse i bukserne så mange gange dagligt. Så er alternativet, som børnehaven har antydet, at hun jo skal have ble på igen. Uden at true hende, kan I naturligvis også bringe dette på bane - at hun er nødt til at tisse på toilettet, når hun ikke har ble på.

I skal naturligvis vise hende, at I tror på at hun kan det og at I vil hjælpe hende, så det lykkes at blive helt renlig. Nogle gange hjælper det at fortælle om drilleblæren. At hun har en blære, lidt som en ballon, som indeholder alt hendes tis og den driller. Nogle gange så tisser den, når den ikke skal. Andre gange så vil den ikke tisse, når den skal… Det er ret fjollet og I er nødt til at hjælpe den med at finde ud af det. Man må jo ikke drille. Derfor vil I sammen hjælpe, og derfor skal hun på toilettet, når I siger det, netop for at drilleblæren kan lære det.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det at tale om drilleblæren vil få nogle børn til at samarbejde, fordi skyldes fjernes fra deres skuldre. Det er ikke fordi de gør noget forkert eller ikke kan finde ud af det, at de tisser i bukserne, det er drilleblærens skyld og sammen hjælper I den til at finde ud af, hvordan man gør.

Nogle gange kan det hjælpe at synge sangen "mor, jeg skal tisse" og løbe hurtigt ind til toilettet. Det er en sang, som mange børn synes er rigtig sjov og det kan gøre det sjovere at løbe til toilettet og dermed få det klaret uden konflikt…

Et ur der bipper - måske - i første omgang synes jeg, at det vil være langt bedre, hvis I kan samarbejde om at få hende ud på toilettet og direkte følge hende derud, så hun hjælpes med faste toilettider. Hvis hun hjælpes med at tisse, før hun løber ud på legepladsen, før legen er igang, så er der stor sandsynlighed for at det går godt. Mange børn vil ikke tisse, når de først er nået ud på legepladsen eller først er igang med en leg. Det er svært at afbryde en god leg og det kan også være svært at komme med ind i legen igen, hvis man har forladt legen for at gå på toilettet.

Derfor skal hun hjælpes med at gå på toilettet før hun løber ud på legepladsen, i forbindelse med måltider osv. Så hun på den måde naturligt kan holde sig indtil det igen er naturligt, at der er et ophold i legen. Og heller ikke i børnehaven skal hun spørges, men følges derud - igen en helt fast regel, at man tisser før man løber ud for at lege.

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng

Kære Helen, Jeg vil gerne starte med at skrive jeg er ordblind. Jeg håber...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 1 mdr.

Vredes udbrud - 2 år, 1 mdr.

Hej Helen. Vores datter er nu 25 mdr og er en glad pige med et stort...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce