Brev:
Spiser meget lidt flaske ad gangen

Kære Helen.
Jeg skriver til dig fordi jeg efterhånden er fuldstændig desperat.
For 4 mdr siden blev jeg mor til verdens dejligste dreng, født ved planlagt kejsersnit i uge 38, fordi han lå med numsen nedad. Fra starten fungerede amningen dårligt, han kunne ikke danne vacuum og jeg begyndte derfor at bruge suttebrikker allerede efter 3-4 dage på opfordring fra en jordemoder. Han spiste meget langvarigt og hyppigt (amninger op til 3-4 timer i varighed) og havde gulsot som dog lå under lysgrænsen, men han har først haft normale blodprøver da han blev 3 mdr.
De første 2 uger fik han supplerende MME på sprøjte og kop, derefter fuldammede jeg i nogle uger, men da amningerne stadig varede i timevis begyndte vi at give erstatning på en flaske engang imellem igen.
Efter 10 uger med dårligt fungerende amning var jeg fuldstændigt kvæstet - jeg var hele tiden bange for om han nu fik nok, fordi han meldte sig hele tiden, og jeg kunne ikke gå nogen steder med ham, fordi han ikke spiste sig ordentligt mæt. Vi gik derfor over til flaske, og håbede at det ville være løsningen.
Problemet er at han stadig spiser meget små mængder af gangen og madningerne trækker ud i over en time nogle gange.
Han melder sig og spiser 40-50 ml i et stræk - derefter afviser han flasken og skal tilbydes den igen og igen hvorefter vi til sidst når op på mellem 100 og 200 ml på de gode dage.
Det tager ca 45-60 minutter at give ham mad. Han begynder efter nogle minutters madning at vendehovedet væk, men jeg er ikke sikker på at han decideret afviser flasken, det føles nærmere som om han søger lidt. Ofte er vi nødt til at liste flasken ind i munden hvorefter han sutter. Madningerne er ofte forbundet med gråd, fordi han både bliver ked af det når han tilbydes flasken, men også når jeg lægger den væk. Jeg har prøvet at gå op i str på flaskesut (vi burger MAM str 2), men så får han det helt galt i halsen og bliver forskrækket.
Han tager rigtig fint på, og har hele tiden gjort det. Han er i øvrigt glad ...
... og dejlig, men vi bruger jo så meget af hans vågne tid på at give mad at det fylder alt oppe i mit hovede.
Jeg har prøvet alt for at få ham til at spise, svøbt ham i dynen, sat ham i en skråstol, gået rundt med ham mens jeg giver mad etc. Han vil kun spise ordentligt på min venstre arm. I dag prøvede jeg lidt kogt vand på kop, men det hele røg ved siden af (det kræver nok lidt træning), og prøvede også at give MME på teske hvilket han klart syntes var interessant - han fulgte skeen med øjnene og åbnede munden.
Min sp siger at jeg skal vente med grød til han er ældre fordi han tager så flot på.
Jeg er simpelthen så bange for at han kommer til at associere mad med noget dårligt, og at han med tiden vil afvise flasken mere og mere, og jeg er ved at være mør af at bruge så meget krudt på at tilbyde flasken igen og igen. Jeg har også forsøgt at lægge den væk efter de 40-50ml, og så vente på ham, men så trækker det lige så meget ud. Jeg har prøvet at give mad i et mørkt rum, men også med fjernsynet kørende eller mens jeg synger sange for ham for at se om det kunne hjælpe.
Jeg har i perioder skrevet ned hvor meget han spiser, men jeg fik det simpelthen dårligt af det - dengang spiste han ca 800ml, og det vil jeg vurdere at han også gør nu i gennemsnit. Han vejer 6,6kg.
En anden ting er at han, når han vågner om natten for at spise, kun spiser mellem 50-100ml, og det er opslidende når han så vågner igen 2-3 timer senere.
Jeg ved at der kan være en fase omkring dette tidspunkt hvor de er småtspisende og småt sovende - jeg håber bare sådan at det kan blive bedre med flasken- jeg havde jo virkelig troet at flasken ville være løsningen. Jeg har også tænkt på om der kan være noget med hans mavesæk, da han nogle gange gylper klart op, og også nogle gange gylper ufordøjet mælk op efter et par timer, og jeg har også tænkt på om det kan være den type erstatning vi giver (vi kombinerer almindelig Nan med Allomin syrnet.
Jeg håber, du kan hjælpe mig.
Venlig hilsen
Den desperate mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









