Svar: Skæld ud!

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og hvor dejligt at høre fra jer igen :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer.

Mange forældre synes at 2 års alderen er en rigtig svær alder - i udlandet taler man om "the terrible twos". Førhen i tiden talte man meget om "trods alder" - i dag kalder vi det selvstændighedsalderen, fordi barnet ikke gør noget, for at være imod os, men gør det, det gør, som et led i at udvikle selvstændighed. Jeres dreng er rigtig godt igang med at finde ud af, hvem han selv er, hvad han kan, vil og ikke kan eller ikke vil. Han øver sig i at finde ud af, hvordan verden reagerer på ham, og det han gør. Og han er nødt til at afprøve grænser, nødt til at ville noget andet end I vil, for at kunne finde ud af, hvem han selv er. At han nogle gange er "rasmus modsat" er derfor et sundhedstegn.

Børn i 2 års alderen har ikke særligt nuancerede følelser, og nogle gange kan deres reaktioner virke voldsomme i forhold til, hvad der udløser dem. Jeres dreng vil få det der kaldes anfald af fortvivlelse. Når dette sker, så er han ikke uartig, men oprigtig ked af det. Han er skuffet over, at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, maden falder af skeen osv. Det vil ofte være over små små bitte ting som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget.

Børn i 2 års alderen er meget følsomme overfor, hvordan vi reagerer på dem. Han er rigtig godt igang med at udvikle sit selvbillede, igang med at finde ud af hvem han selv er og hvordan andre ser på ham. Han øver det blandt andet ved at sige "Det er min! MIN MIN! Han er måske også begyndt at sige "jeg" om sig selv i stedet for "mig" alt sammen udtryk for en indre bevidsthed om sig selv.

Han forsøger at finde ud af, hvordan I reagerer på ham. Han har rigtig meget brug for ros, det gør ham glad og stolt, når han mærker, at I tror på ham, tror på at han kan, og at I synes det er godt, det han gør. Og han bliver rigtig rigtig ked af det, når han mærker, at I ikke vil, som han vil, eller hvis I irettesætter ham eller stopper ham i noget. Han kan naturligt føle stor skam, hvis han får at vide, at han gør noget forkert. Og derfor er han naturligt særligt følsom og sårbar overfor, hvordan du/I reagerer på det han siger, og det han gør.

Også når verden bryder sammen for ham, når han får anfald af fortvivlelse. Her har han brug for, at I viser ham, at I forstår ham. Han har brug for at høre, at I forstår, at det er rigtigt irriterende, at han ikke selv kan finde ud af at få lynet sin jakke, eller det er rigtigt irriterende, at I giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan, eller at det er dumt at I giver ham den blå kop, når han hellere ville drikke af den røde...

Hvis I bliver vrede på ham, kalder ham hysterisk eller sender ham på værelset, så kan I måske godt få ham til at holde op med at græde, men det hjælper ham ikke på sigt…

Når I sætter jer til bordet og han protesterer, eller når han skal I seng og protesterer, hellere vil lege, løbe rundt, have det sjovt - så er det fordi hans hjerne er umoden.

Man kan inddele hjernen i tre dele:

Storhjernen, som også kaldes den rationelle hjerne. Denne del af hjernen styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke osv.

Mellemhjernen, som også kaldes Pattedyrhjernen eller det Limbiske system. Denne del af hjernen udløser store følelser, de skal styres af storhjernen. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske mv.

Krybdyrhjernen, som er den nederste del af hjernen. Den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner, som sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur. Det er også den del af hjernen, der styrer, at vi kan bevæge os og kæmpe eller flygte, hvis vi føler os truet.

Hos en lille dreng, som ...

---

---

... jeres dreng, så fungerer forbindelsen mellem storhjernen og mellemhjernen ikke særlig godt. Han er styret af sin mellemhjerne - når han løber rundt, i stedet for at sidde ned, eller når han hellere vil lege end at spise, eller når han f.eks. bryder sammen og kaster sig i gulvet, fordi I kom til at give ham æblet skrællet - så er det alt sammen fordi det er mellemhjernen, som er den styrende hjerne.

Mellemhjernen skal styres af den rationelle hjerne, storhjernen og for at få skabt de forbindelser, der sætter ham i stand til lige at tælle til ti eller kunne acceptere at koppen har en anden farve, så er I nødt til at vise ham det, som I gerne vil lære ham. Forbindelserne til storhjernen aktiverer I med jeres reaktion.

Jeres dreng kan ikke lytte til jer i en sådan situation. I kan ikke kræve, at han skal "høre efter hvad du siger" eller "forstå, hvorfor I siger nej". I er nødt til at vise ham, at I forstår, hvad det er han vil eller ikke vil. I skal prøve at sætte jer ind i hans situation, sætte jer ind i hans følelser. Jo mere I kan lytte til ham og rumme ham, og alle de følelser han har, jo bedre vil det være for ham, og jo mere hjælper I ham til at tackle svære situationer fremover.

Så når du spørger "Er hans opførsel et udtryk for mangel på respekt, eller er det en impuls, han slet ikke kan styre?", så er svaret at han ikke gør det han gør, for at provokere eller irritere jer eller fordi han mangler respekt, men fordi han ikke kan andet og fordi det er sådan han lærer.

Det betyder jo ikke, at der ikke skal være regler. Der er masser er regler, som han skal lære og nogle gange må det også være, som I siger. I er det dog fortsat vigtigt, at I viser, at I forstår, hvis han kan have lyst til noget andet.

Det kan sammenlignes med at du/I går ind til din chef, der er noget du er utilfreds med, noget du er ked af eller noget du gerne vil opnå f.eks at få mere i løn eller lignende. Chefen kan møde dig på to måder:

---

---

1. Hvad vil du? Det kan der ikke være tale om. Hold dog op med at skabe dig! Sæt dig ud og tænk lidt over, hvordan du opfører dig og kom tilbage, når du kan finde ud af at opføre dig ordenligt ...! Eller måske med en trussel "hvis ikke du laver dit arbejde nu, så får du ingen frokostpause".

Eller 2. Hvad sker der? Hvorfor bliver du så vred? Frustreret? Ked af det? Hvad handler det om? Kom lige ind, sæt dig ned og lad os tale sammen, lad mig høre, hvad det er...

Hvis du bliver mødt som i eksempel 1, så vil du føle dig afvist og svigtet. Men bliver du mødt som i eksempel 2, så vil du føle dig lyttet til og forstået. Du bliver ikke afvist og du bliver ikke svigtet - heller ikke selvom du ikke får din vilje. Det er ikke sikkert at du får lønforhøjelse eller hvad det nu er - men det har rigtig stor betydning, at du føler dig mødt og lyttet til :) Og sådan skal I også mødes jeres dreng.

Og når det så er sagt, så er det også vigtigt, at I generelt møder ham lyttende og anerkendende og med forståelse for den lille dreng, som han naturligt stadig er. Det er ikke kun ved middagsbordet og når han skal puttes.

Det er vigtigt, at I hjælper ham med så fast en rytme i løbet af dagen som muligt. Det vil sige fast stå op tidspunkt om morgenen, fast puttetidspunkt i løbet af dagen og om aftenen. Faste spisetider osv. Det er vigtigt fordi rytmen påvirker hans indre ur. Den faste rytme har betydning for, at han føler sig sulten og parat til at spise, når I sætter jer ved bordet og det er spisetid, ligesom han skal følge sig træt og parat til at sove, når han puttes. Jo mere ens rytme, jo bedre vil dette ofte være.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre. Derudover vil jeg anbefale jer rigtig meget at læse min nyeste bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den beskriver jeg også en del omkring skæld ud og giver alternativer til, hvad man kan gøre i stedet...

Fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---