Svar: Urolig og krævende dreng

---

Kære Mor

Tak for dit brev og alle dine tanker - og fine beskrivelse af jeres lille familie:)

Der er ingen tvivl om, at I har tre meget forskellige børn, og det er helt naturligt, at du bliver usikker på, om alt nu er, som det skal være. Faktisk siger man ofte at netop nummer 3 er helt sig selv, man forventer at med to andre, så må nummer tre ligne den første eller den anden, men det gør han ikke - han er sin egen:)

De normale rammer er meget vide og jeg kan ikke umiddelbart ud af dit brev og din beskrivelse af din lille dreng, se at noget skulle være galt. Det du fortæller lyder helt normalt og som det skal være. Han lyder til at være rigtig godt igang med at udvikle sig på alle måder:

- Han søger naturligt tryghed. Han har brug for at vide at du er der, at du ikke er forsvundet. Fysisk kontakt og nærhed har altid betydet meget for ham. Han har det bedst i din favn.

- Han har svært ved start i vuggestue. Det skyldes sandsynligvis både det bombardement af stimuli og oplevelser, som han lige nu får. Det skyldes sandsynligvis også, at han oplever at være adskilt fra dig. Han er stadig så lille at han ikke forstår, hvor du er henne, når han ikke kan se dig. Han har brug for at se dig, for at vide, at du ikke er forsvundet. Derfor er det ekstra svært for ham at blive afleveret og derfor vil han naturligt klynge sig ekstra til dig, når I er sammen.

- Alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes, når han sover. Derfor vil han lige nu sove uroligt og ekstra dårligt - drømme rigtig meget. Fordi netop drømmene er bearbejdelse af dagen. At han lige nu sover ekstra dårligt spiller naturligt ind.

- Lysten til at ville selv spirer. Han vil ikke længere mades, men vil spise selv. Han vil sandsynligvis heller ikke skiftes, men vil protestere, når du lægger ham på puslebordet, kravler rundt, drejer sig, sparker. Alt sammen udtryk for en spirende selvstændighed og egen vilje. Han er rigtig godt igang med separationsfasen og igang med at finde ud af, hvem han selv er og det lyder som dette, du mærker lige nu.

Når alt dette er sagt, så tænker jeg dog også, om du har hørt om begrebet "high need babies"?

Hig need babies kaldes også signalstærke børn. Det er børn, som på mange punkter virker ekstra krævende. Mange børn har brug for hjælp til en ting - de kan have brug for hjælp til at koncentrere sig om maden eller brug for hjælp til at overgive sig til søvnen - så har de såkaldte high need babies ofte behov for hjælp til det hele. Og derfor er det så utroligt svært for forældrene.

Det betyder at man føler det ekstra svært at opfylde ...

---

---

... deres behov og som forældre får man ofte en følelse af ikke at slå til. Der er dog ikke noget i vejen med ens barn og det er ikke fordi du ikke gør det godt nok eller fordi du gør noget forkert. Det er "bare" sådan jeres lillebror er, det er hans personlighed. Og måske vil det hjælpe dig at læse om det og opleve at andre familier oplever det samme:)

High need babies er meget aktive og lader sig meget let forstyrre. Nogen kalder dem "kortluntede". Når de græder, så græder de ofte mere end andre børn og det samme, når de er glade - så er deres glæde også overvældende. De er i det hele taget meget intense, og man kan godt få følelsen af, at der ikke rigtig er noget imellem at være helt ulykkelig og være jublende lykkelig.

Disse børn sover ofte også mindre en jævnaldrende børn og de har ofte rigtig svært ved at overgive sig til søvnen. Når de endelig sover, så er deres søvn ofte kortere, end du som mor måske ønsker :) De accepterer ofte ikke en substitut for mor - det er mor som er bedst, de sover bedst i mors favn og kan blive dybt ulykkelige, hvis andre prøver at tage over… Og du beskriver jo netop de første mange måneder sådan - jeres dreng skulle sove i din favn, for at han kunne sove…

High need babies er meget følsomme overfor forandringer, men samtidig er de på ingen måde vanedyr, der trives med at dagen i dag ligner dagen igår - og det er faktisk en af årsagerne til at det er så svært med disse børn. For bedst, som du tænker, at nu har du fundet ud af hvordan - nu virker de rutiner du har skabt - ja så dur det ikke mere. Det der virkede så godt torsdag, virker pludselig ikke lørdag, og så føler du naturligvis, at du skal starte forfra igen. Det bedste du kan gøre her er at acceptere, at der ikke findes en universal løsning - du er nødt til at gøre det, som du umiddelbart fornemmer vil virke bedst i den pågældende situation.

---

---

Og det er derfor helt naturligt, at din dreng reagerer ekstra kraftigt på vuggestuestarten, fordi han naturligt har svært ved alt det nye….

Hvis du har overskud til det, ville det måske hjælpe dig at læse lidt… Du kan læse mere om disse børn i min bog "Helens bog om grød og trøst" og en anden bog, som du måske kunne have glæde af er "Helens bog om dit barns udvikling". Den giver lidt idé om, hvad du kan forvente, hvad der er "normalt" :) Du kan også "Signalstærke børn" af Anja Sigvard Nielsen, og du kan også finde råd på hjemmesiden babykaos, hvor du også finder bogen "Babykaos - sådan overlever du din high need baby"...

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre:)

Knus med på vejen og fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---