Svar: Tisse-trods hjemme
Kære J og M
Tak for jeres brev - og meget fine beskrivelse af jeres lille pige, hele jeres forløb og alt hvad I tænker og har tænkt undervejs :) Og velkommen til!
Det lyder som om at I er meget søde forældre med en kæmpe stor tålmodighed. Det er rigtig dejligt, at I rummer hende så godt, forsøger at møde hende, anerkender hende, lytter til hende, forsøger at følge hendes behov osv. osv. som I så fint fortæller at I gør - MEN det er helt okay at holde fast i, at hun skal tisse på toilettet, når I kan se at hun rent faktisk skal tisse, eller når I kan regne ud, at det er ved at være tiden.
Og jeg synes ikke I skal spørge hende. I skal ikke spørge om hun skal ud at tisse, men derimod tage hende i hånden og sige "kom vi skal lige ud at tisse, før vi kører". Det er en fast regel og det står ikke til diskussion, den regel gælder også for jer, alle tisse før de kører hjemmefra.
Hvis hun bryder sammen og siger, at hun ikke vil, fordi I bestemmer det hele, så må I gerne give hende ret, for det er faktisk rigtigt, at I lige her bestemmer. "Ja lige nu bestemmer jeg, og jeg vil gerne have, at du går på toilettet". Og får I så et "dumme mor/far" retur, så må I anerkende dette og svare "jeg kan godt forstå, du synes det er dumt!", "men vi skal op at handle, og derfor skal vi alle sammen tisse før vi kører".
Hun lyder til at være ret god til at formulere sig og lyder til at være en ret kvik pige af sin alder. Derfor vil det være helt okay, at I forsøger at forklare reglerne og holder fast i at de er sådan. Og så skal I naturligvis også fortælle hende, når der opstår situationer, hvor hun gerne må bestemme og hvor I rent sprogligt får sagt det, så hun hører det "du må bestemme, om du vil have kjole eller bukser på i dag?", "vil du bestemme, hvor vi skal sidde ved bordet?", "du må bestemme, om vi skal læse bog eller bygge puslespil". Så det bliver tydeligt for hende, hvad hun bestemmer, og hvad I bestemmer.
Hvis det udvikler sig til en konflikt, og hvor hun så ender med at tisse på gulvet, fordi hun nægter at tisse på toilettet eller hvor hun mod store protester ender med at tisse, ...
... fordi I kræver det, - så må I efterfølgende tale med hende om situationen og forklare ganske kort, at det er vigtigt, at hun går på toilettet, når I beder hende om det, og så også lave en aftale med hende omkring det (som hun naturligt nogle gange kan følge og andre gange ikke kan, fordi hun ikke er ældre end hun er). Det er vigtigt, at I holder fast i jeres regler, samtidig med at I naturligvis skal vise hende at I godt forstår, at det kan være irriterende at skulle tisse, når man lige leger eller lavet noget andet.
Det kan også være en god idé at tale med hende om kroppen og hvordan man er skabt. Måske kan I låne en billedbog på biblioteket om, hvordan kroppen fungerer og vise hende, at hun inde i sig har en blære, som er en lille pose, hvor alt tisset er. Og det er ikke en helt almindelig blære. Det er en drilleblære. Den driller, for nogle gange vil den tisse, når man leger rigtig godt, og andre gange tisser den, når man slet ikke vil det, atter andre gange, så sidder hun måske på toilettet og skal tisse - og så vil den pludselig ikke. Den driller! Og man må jo ikke drille, og derfor skal I hjælpe hinanden med at få den til at finde ud af det. Derfor er det vigtigt, at hun går på toilettet, når I beder hende om det, så blæren lærer, hvordan den skal gøre.
For mange børn kan det hjælpe netop at tale om blæren som en drilleblære. Det giver dem en god følelse, at det ikke er dem, der gør noget forkert, det er ikke dem, som ikke kan finde ud af det, det er drilleblærens skyld…
Andre børn har glæde af et belønningsskema. Det kan f.eks. være at I hænger et skema op på køleskabsdøren. Der er mange små felter og hver gang det lykkes at gå på toilettet, når I beder hende om det, så får hun bagefter en stjerne. Når papiret er fyldt, så udløser det noget spændende, det kan være en lille ting, som hun har ønsket sig eller måske en større ting som f.eks. en biograftur, så der på den måde er en gulerod/en belønning for at gå på toilettet og holde sine tissetidspunkter.
Jeg håber, I kan bruge mine tanker, og at det giver lidt idé til, hvad der måske kan hjælpe jer lidt videre:)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









