Annonce

Annonce

Svar: Pludselig vågen om natten


30. maj 2015

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Karina

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge.

Der vil naturligt være en sammenhæng mellem jeres datters indtag af mælk og mad i løbet af dagen og hendes behov for mælk om natten. Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk midt nat, at hun tilbydes tilstrækkeligt hele dagen igennem. Derfor er det rigtig godt, at du er opmærksom på hendes indtag.

Hun spiser ikke morgengrød, har ofte ingen appetit her. Det hænger sandsynligvis sammen med at hun er ammet kl 06 og derudover jo også er ammet midt nat. Det lyder som om, at mælken mætter hende for meget. Du kan derfor lige nu godt overveje, om ikke du kan springe amningen kl 06 over og i stedet stå op og starte dagen med grød… På sigt skal hun naturligt ikke ammes midt nat, men denne amning kan så måske flyttes, så klokken bliver f.eks. 05, så i stedet for at hun som nu ammes både kl 03 og 06, så ammes hun fremover kl ca. 05 i stedet for…

For at nå frem til dette, kan det være en god idé at amme hende ekstra kl ca. 24 - eller alternativt tilbyde hende en flaske her. Det kaldes et drømmemåltid og hvis hun spiser godt her, så vil hun ofte kunne sove måske 5-6 timer, før hun så har behov for mælk igen.

Nu hvor hun er 7 måneder, vil det normalt være passende med 4 amninger eller flasker i døgnet. Og jeg anbefaler, at de ligger tidlig morgen (ca. 05), før middagslur (ca. 13), før putning aften (ca. 19.30) og før natten (ca. 24). Du skriver, at du fornemmer at din mælkemængde ikke er så stor mere og du fortæller også at du supplerer med flaske. Du må naturligvis gøre begge dele, du kan gøre det, som du fornemmer fungerer bedst hos jer - men mælk 4 gange dagligt, vil være rigtig fint.

Derudover skal hun naturligt have grød og mos, mad i hånden og mere og mere familiemad, mad i stykker, mad med smag og mad med bid. Jo mere varieret jo bedre. En godnatgrød kan være en god idé, men jeg anbefaler det normalt først fra ca. 8 måneder, da det ellers kan give ekstra uro i maven og dermed ekstra natteuro, hvilket I jo ikke har behov for. I stedet kan en flaske sen aften, som du selv foreslår godt være en idé. Modermælkserstatning mætter ofte mere end modermælk. Du kan også prøve med vælling, som faktisk også kan mætte lidt ekstra…

Mit forslag til en dagsplan kunne se således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Puttes ...


Annonce

... til formiddagslur uden at få mælk først.

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Hvis du vil forsøge at sikre lidt ekstra mælk, må du gerne også amme her, men ellers skal amningen stille og roligt erstattes af mellemmåltidet.

Aften 18: Udgangspunktet er familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Mad i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til natten 19.30-20


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sen aften 23.30-24: Ammes/flaske og sover herefter uden mælk i 5-6 timer og får så mælk igen…

Som du kan se, så ligner min plan meget din - den største forskel er, at jeres datter ikke længere ammes før formiddagsluren, og at hun tilbydes ekstra mælk sen aften. Og det leder så til næste udfordring, som måske spiller ind hos jer - du skal være opmærksom på, om hun er ved at blive uhensigtsmæssig afhængig af dit bryst. Det er vigtigt, at hun nu lærer at sove uden at behøve brystet (eller flasken) i munden. Hvis hun er afhængig af bryst eller flaske eller af f.eks. at være i din favn, for at falde i søvn, så vil hun naturligt begynde at vågne op og søge efter dig, dit bryst og din nærhed igen og igen hele natten. Det handler om søvnassociationer. Det kan du læse mere om i min bog "Helens bog om børn og søvn".

Også alder og udvikling kan spille ind. Mange børn vil faktisk i 7 måneders alderen have en periode, hvor de vågner om natten - de er ikke kede af det, men ligger og snakker, pludrer med sig selv og kan godt ligge sådan i en lille times tid. Det virker nogle gange som om, at de synes det er særlig dejligt, at få lov til at ligge og øve sin stemme og høre sig selv tale, når det er midt nat og helt mørkt… Hvis det er årsagen hos jer, så er det vigtigt, at du ikke per automatik tager hende op og ammer hende. Så er det ikke mælk hun har behov for, men blot et udviklingsspring som hun lige nu går igennem…

Tænder og tandfrembrud kan naturligt også spille ind. Det gør ondt, når tænderne bryder frem og hun kan af den grund også blive ekstra brystsøgende. Det er her dog også vigtigt, at du ikke får sat hendes behov for mælk ekstra op om natten, men forsøger at trøste og berolige på anden måde end ved at tilbyde mælk...

Jeg håber du kan bruge lidt af dette videre, og at det giver en idé om, hvad der evt. kan være på spil hos jer:)

Fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce