Svar: 2-årig vil ikke sove om aftenen

---

Kære AL

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille pige - og tillykke med 2 års dagen:)

Det er en fin beskrivelse, du har lavet af hende, og det I oplevede for nogle måneder tilbage. Det er helt normalt, at der i 18-20 måneders alderen kommer en periode, hvor børn har svært ved at overgive sig til søvnen og hvor de ofte også vågner om natten, græder og er tydeligt tryghedssøgende. Det handler om at børn i denne alder begynder at have farefornemmelse - præcist, som I har oplevet. Jeres datter har endda været i stand til at sætte ord på, det er rigtig godt.

Det er også rigtig godt, at I har valgt at være hos hende, når hun skulle sove, netop for at give hende den ro og nærhed, som hun har vist behov for. Det I kan overveje nu er, at arbejde på at det bliver muligt at gå fra hende, så I ikke behøver sidde hos hende eller være på madrassen til hun sover. Det bliver et meget langt ritual, det er hyggeligt, men naturligt også frustrerende, hvis I skal bruge en time eller mere på at putte hende hver aften - og det lyder lidt som om at hun begynder at tro, at det er sådan putningen skal foregå. Altså at hun lærer at hendes putteritual består i at I er der i en time, giver hånd, småsnakker lidt osv. indtil hun så sover…

I må gerne gå fra hende og vende tilbage igen og igen. Med den alder hun har nu, vil det være helt fint at forsøge dette. Hjælpe hende med at blive lagt ned, få dynen omkring sig osv. meget gerne gå tilbage før hun bliver ked af det, det er netop ikke meningen at hun skal begynde at græde og føle sig utryg. Men hun må gerne ligge og pludre, hoppe lidt rundt osv. for sig selv, hvis hun på den måde får brændt lidt ekstra energi af og derefter bedre kan overgive sig til søvnen. Det er helt okay, så længe hun ikke er ked af det og I behøver ikke sidde og vente på at hun bliver parat. Du fortæller at det nogle gange lykkes at gå ud, og det må I faktisk gerne forsøge at gøre til en fast rutine. Nogle gange vil det hjælpe at I f.eks. starter med at sidde og læse, tale lidt om dagen, siger godnat og går ud, går lidt frem og tilbage, vurderer hendes behov - og når hun så er parat til at sove, så sætter I jer hos hende, holder i hånden, synger en sang, som hun så falder i søvn til. Så I er der til at starte putteritualet, men går lidt undervejs og ikke er der til underholdning og så er I der, når hun igen har brug for at mærke jer, for at kunne overgive sig til søvnen. Stille og roligt vil man så nogle gange opleve, at hun rent faktisk med det samme kan puttes med godnathistorie, sang og falder i søvn.

En ...

---

---

... anden mulighed, som kan bruges, hvis hun bliver ked af det, når I går, kan være det jeg kalder for strygetøj metoden. Det går ud på, at I stiller jer i nærheden, gerne med vasketøj og strygetøj. I skal stå på værelset eller lige uden for døren. Det er vigtigt, fordi hun skal kunne se jer. Hun må ikke skulle rejse sig for at kunne se om I er der.

Det at lave noget praktisk som at stryge tøj eller lægge tøj sammen signalerer, at når hun skal sove, så har I noget kedeligt at lave. Der sker ikke noget spændende, der er ikke noget hun går glip af, når hun skal sove, så arbejder I. Samtidig giver det jer mulighed for at være i nærheden og vise hende nærhed, uden at I rent fysisk behøver sidde og holde i hånden. Hun kan kalde på jer "Moaar?!", og du kan svare "ja, jeg er lige her skat, nat nat". Så hun bliver bekræftet i, at I ikke går fra hende, hun er ikke alene. Du kan også give hende den lille kærlige besked "læg dig ned skat, læg dig ned" - det at hun selv lægger sig har betydning for, at hun rent faktisk bliver liggende og forstår, at det er det hun skal nu.

Samtidig kan denne metode så stille og roligt udvides, så hun lærer at være lidt alene. I kan f.eks. sige "jeg henter lige lidt mere tøj, så kommer jeg igen", så går I ud og kommer ind med en ny skjorte i favnen, som skal stryges. Hun oplever her ikke noget pres omkring at skulle sove, I går for at hente tøj, ikke fordi hun skal sove og det er vigtigt. Samtidig oplever hun også, at I er væk kortvarigt, I går og kommer tilbage og hun kan være helt tryg ved, at I således går. Stille og roligt kan denne metode så udvides med at I går og er væk i lidt længere tid - stadig skal hun kunne høre jer, I kan f.eks. sige "jeg går ud og tømmer opvaskemaskinen, så kommer jeg igen" og så kan hun høre tallerkenerne skramle osv. Hun kan således høre, at I stadig er der.

---

---

Ved at bruge denne metode, så lærer hun altså, at hun kan være helt tryg ved at være i sin seng, at der ikke sker noget spændende, der er ikke noget hun går glip af. I kommer igen, hun er ikke ladt alene, hun kan kalde på jer, hvis hun har brug for jer og hun kan trygt lægge sig til at sove.

Hun har jo også en alder nu, hvor hun naturlig bliver mere og mere bevidst om, at når hun ligger i sin seng, så hygger mor og far sig sammen uden hende. Og det kan hun naturligt godt protestere over. Hun vil naturligt være sammen med jer :) Så at vise hende, at I laver kedelige ting, at hun ikke går glip af noget, kan være en rigtig god idé.

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---