Svar: Aflevering i dagpleje, forskellige tidspunkter
Kære Stine
Tak for dit brev :)
Det lyder super godt, at du har mulighed for at være lidt fleksibel, når jeres datter skal køres ind i dagplejen. At du er hjemme to morgener om ugen, giver dig mulighed for at give hende lidt ekstra tid om morgenen - enten hjemme eller i dagplejen, alt efter hvad hun viser behov for. Det er vigtigt, at afleveringen går så roligt som muligt.
Dagplejer vil sandsynligvis bede dig om at aflevere hende senest kl 8.30, så de kan gå i legestue eller hvad de nu skal, og dette skal du naturligvis forsøge at følge. Men vær fleksibel, hvis hun viser behov for måske at kunne sove lidt længere eller have brug for lidt mere tid i forhold til morgengrøden osv. Så morgenen hjemme bliver så hyggelig som muligt. Undgå stress, hvis I kan det:) Det kunne hos jer måske være en god regel, at hun afleveres mellem kl 7-8, så har dagplejer også noget at regne med.
I begyndelsen vil det ofte være godt at dagene ligner hinanden så meget som muligt, fordi hun ikke kender til tid og ikke ved, hvad klokken er. Hun fornemmer tid efter, hvad der sker i løbet af dagen. Så en nogenlunde ens dagsplan hjælper hende med at finde ud af hverdagen. Det vil sige, at det vil være rigtig godt, at hun forholdsvist hurtigt oplever både at lege, spise og sove i dagplejen. Så hun ved at hele dagen består at disse ting - og først derefter kommer mor. Hvis du kommer efter 1-2 timer gennem længere tid, så vil hun kunne sidde og spejde efter dig, fordi hun tror, at du skal komme ind af døren og det kan være svært for hende at slappe af, nyde at være i dagpleje, lege og tage del i alt det der sker.
I de første uger, kan det også være, at hun vil have glæde af en fridag om onsdagen, når du nu har mulighed for dette - det afhænger helt af, hvordan det går og hvordan hun reagerer på at blive passet. Det kan også være at hun de første uger bare nyder at komme af sted og elsker at være der - og efter en månedstid, så har hun pludselig brug for lidt mere hjemmetid og så er det super dejligt, at du netop her kan være fleksibel efter hvad hun viser behov for.
Med hensyn til søvn, så bør hun fortsat tilbydes to lure ...
... dagligt - en formiddagslur og en middagslur. De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de kan nøjes med kun en lur dagligt. Og netop nu hvor hun skal køres ind og vænne sig til en helt ny hverdag, nye rutiner, nye børn, voksen osv. så skal hun have lov til at sove og kan have ekstra behov for de to afbræk i løbet af dagen. Det kan godt tænkes, at hun vil begynde at sove formiddagsluren lidt tidligere og at den måske vil blive lidt kortere, og middagsluren på samme måde rykkes frem - så at hun fremover vil begynde at sove og være parat til at sove omkring kl 20 om aftenen.
En dagsplan kan se således ud - dagplejer har måske en lidt anden rytme, men den kunne godt ligne denne:
Morgen 6.30-7: Havregrød, vand af kop.
Afleveres i dagpleje
Formiddag 8.30-9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur og sover måske en times tid
Frokost 11.30: Rugbrød, grøntsager, kød, fisk, kartofler, ris, pasta. Der kan være varm mad eller kold mad. Vand af kop.
Evt. flaske og puttes til middagslur, sover her måske 1.5-2 timer
Eftermiddag 15: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden vand af kop.
Hentes af mor
Har evt. brug for et lille mellemmåltid derhjemme - lidt brød, frugt, lidt tykmælk eller lignende (max 100 ml), vand af kop
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være moset mad og mad i stykker, udgangspunktet er familiemad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød som fast del af putteritualet. Får børstet tænder.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.
Jeg synes du skal prøve at spørge dagplejer, hvordan rytmen plejer at være og så se om ikke du stille og roligt kan få jeres datters rytme til at passe nogenlunde med dette:)
Det er ikke noget problem, at hun ikke er blevet passet før - hun skal nok lære dagplejer at kende hen af vejen - og dagplejer skal lære hende at kende:)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre:)
Held og lykke med start i dagpleje!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








