Svar: Aflevering og forståelse i vuggestuen
Kære M
Tak for dit brev - og sikke en fortælling!
Først - selvfølgelig kan du blive hos din datter i 5 minutter og hjælpe hende med at komme ind af døren. Hun har brug for lige at have dig hos dig, se sig omkring, mærke at du er rolig og tryg ved det hele - og så bliver hun stille og roligt klar til dagen, klar til at sige farvel og så kan du gå. Det er så fint, det er på ingen måde problematisk og hvorfor skal det pludselig være et problem…
Jeg er helt med på, at hun 2 år gammel ikke skal gøres til en baby - men det er faktisk ikke det du gør. Det du gør er at hjælpe hende til at håndtere det store skift, som er mellem hjem og institution. Du hjælper hende med at få de to meget forskellige verdener til at hænge sammen. Og du er netop vigtig - du er bindeleddet mellem hjemmet og institutionen. Måden du kommer ind på, taler med pædagogerne på, ser din datter, lader hende spejle sig i dig - det er så vigtigt. Og på samme måde er pædagogernes måde at tage imod hende på vigtig. Det betyder ikke, at de med det samme skal tage hende ud af din favn - men de skal se hende - altså direkte kikke på hende. De skal sige hej til hende "Hej X, kommer du der, hvor dejligt". De skal småsnakke lidt med dig, så hun hører, at I voksne har det godt sammen, interesserer jeg for hinanden osv. og så hun derved bliver tryg ved at du går og de tager over.
Det der sker lige nu, er det fuldstændig modsatte. Hun får ikke lov til at komme ind og spejle sig i dig på en rolig måde, hun bliver ikke "set" altså egentlig set. Det lyder som om, at de har "læst" eller "besluttet" at børn skal afleveres på denne måde - uden hensyn tagen til den forskellighed, som børn naturligt har. Du bliver ked af det og frustreret - hvilket din datter naturligt mærker med det samme. Der bliver rullet øjne af dig, og du bliver opfattet som en forælder, der ikke vil samarbejde - altså alt sammen stik imod det der egentlig bør ske - og dermed alt sammen noget der modarbejder det I egentlig alle ønsker: at hun skal blive afleveret stille ...
... og roligt og på en god måde… Hvilket hun i følge dig faktisk allerede blev - så hvorfor skulle det pludselig laves om. Det er jo ikke sådan at bare fordi hun nu har ramt 24 måneder, så skal hun partout kunne gå ind med mor i hånden i stedet for i favnen. Sådan fungerer det jo ikke, det må komme stille og roligt.
Du skal naturligvis lytte til, hvis de siger, at de synes, du skal stille lidt flere krav til hende, hvis de synes du pylrer for meget om hende, behandler hende som om at hun er meget yngre end hun er. Det kan godt være, at du "servicerer" for meget i deres øjne og måske har de ret, hvis du tænker over det - måske er der nogle ting, hvor du godt kan støtte hende i at prøve selv osv. Men det kan jo være så mange ting - du har tidligere nævnt, at hun måske bliver klar til at slippe bleen inden for de næste måneder, det kan være, at det er det. Det kan også være at tage sko på selv eller andre ting, som hun naturligt kan lære. Men det behøver bestemt ikke være at klare skiftet fra hjem og institution på egen hånd og uden sin mor i 5 minutter.
Hvis det var dette de ville, så kunne de jo også have kaldt til et møde omkring det og sammen med dig lavet en aftale. "Vi kunne rigtig godt tænke os, at afleveringen om morgenen foregår anderledes" - det havde været et godt udgangspunkt. Men at gøre det, som det sker nu, det er naturligvis ikke okay.
Jeg kan godt forstå, at du får ondt i maven af det møde, men spørgsmålet er, om ikke du er nødt til at tage til mødet, fordi I jo er nødt til at tale om tingene og nødt til at få jeres samarbejde til at fungere. Og så skal din mand måske tage med, selvom han ikke plejer at aflevere. I er trods alt to forældre, og han kender også jeres datter og ved hvad hun har behov for - og så er det rart ikke at sidde alene, ligesom det er godt efterfølgende at have en at drøfte situationen med.
Jeg vil anbefale dig at læse lidt i bogen "Børn og institutioner" af Erik Sigsgaard. Her kan du blandt andet læse lidt om vigtigheden i, at de to verdener knyttes sammen.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.
Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.