Svar: Natble - 22 mdr.
Hej med jer :)
Det er rigtig godt, hvis I kan få jeres datter til at drikke mere væske hele dagen igennem - også når hun er i vuggestue. Så størstedelen af hendes indtag ikke skal dækkes om aftenen. Kan I ikke prøve at tale med vuggestuen om, at få skabt nogle rutiner, hvor børnene tilbydes mere væske - nu hvor det bliver sommer og varmere i vejret, vil det være naturligt, at de skal have mere fri adgang til rent drikkevand i løbet af dagen…
Derudover kan det være en god idé med en større ble, som forhåbentlig kan suge lidt ekstra, så hun ikke tisser igennem - det er også synd, hvis hun skal vækkes, hives op midt om natten og sengen bundskiftes og kan det undgås med en større ble, så er det en god idé.
Og så er der naturligvis den mulighed, at I tager hende om om aftenen og skifter hendes ble der, så hun starter før natten med en tør ble, som så kan holde til næste morgen tidlig… Når jeg tøver lidt i forhold til dette, så er det fordi hun ikke er ældre end hun er. Havde hun været et år ældre, så havde det været super, fordi I kunne følge hende på ...
... toilettet og det kunne være en del af hendes renlighedstræning, men det er hun for lille til. Og I risikerer, at hun måske vågner for meget og vil være svær at få til at sove igen, så I pludselig kommer ind i en vane, hvor hun oplever at hun skal op, være vågen i en time, før hun så kan sove videre…
Hvis I vælger at skifte bleen, så prøv om I evt. kan gøre det imens hun mere eller mindre sover, så I måske bare i sengen, fjerner bleen og giver hende en ny på, uden at hun næsten registrerer det…
Det er, som I skriver, vigtigt at hun får lov til at få sit behov for væske dækket, så hendes mave også fungerer og derfor skal hun ikke nægtes vand. Men som jeg startede med at skrive, så bør væskeindtaget lægges fra morgenstunden og man kan nogle gange også komme ind i en rutine, hvor hun så pludselig begynder at skulle drikke vand hele natten - og det dur ikke på sigt. Prøv om I hjemme kan have en kop med vand stående, så hun altid kan se den og ved at hun kan få lidt at drikke, hver gang hun viser behov:)
Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...









