Svar: Ked af børnehaven

---

Kære frustrerede forældre

Tak for jeres brev - og åh, hvor jeg føler med jer. Det betyder bare alt, at børnene har det godt og når man mærker, at barnet ikke trives, så trives man bare heller ikke som forælder…

Jeres datter har en alder nu, hvor hun begynder at kunne sætte ord på, hvad det er der er galt. Hun har svært ved at håndtere især to jævnaldrene drenge, som har tendens til at bide. Det skræmmer hende, og hun har ikke lyst til at være der, når de er der.

Det kan man jo godt forstå. Og et eller andet sted, så skal hun naturligt hjælpes til at kunne klare dette, for de vil være der altid - de urolige drenge (eller piger), som forstyrrer, slår, bider, sparker, holder en udenfor, eller som bare er meget voldsomme, hvilket hun ikke bryder sig om. MEN bliver hun hjulpet?

I fortæller, at I har talt med pædagogerne omkring problemet, og jeg tænker også, at de må være meget opmærksomme på hvor svært det er for jeres datter? Hun har jo rigtig svært ved at blive afleveret, skriger højt "Nej!" og siger "Bliv her!", når I forsøger at gå. Du fortæller at pædagogerne nogle gange afleder og kan logge hende med f.eks. en sang - men hvad sker der i løbet af dagen… Det her har jo stået på længe. Hun har, som du skriver, ikke haft en eneste dag, hvor hun har glædet sig til at skulle i børnehave - og når I spørger pædagogerne, så siger de "hun trives fint" - men det er bare ikke den fornemmelse, I har i maven, og det er jo heller ikke det hun signalerer, når hun bliver afleveret… Så hvordan kan de modtage hende dag efter dag, måned efter måned og opleve hendes protester og samtidig give udtryk for at hun trives godt… Har I under de samtaler I har haft, lavet nogle planer, drøftet ...

---

---

... hvordan I hjemme og hvordan de i institutionen kan sikre, at hun har en god dag, som hun kan glæde sig til? Eller er alt bare fint - uden at der bliver gjort noget for at ændre det?

Jeg får mellem linjerne indtryk af at samarbejdet mellem jer og pædagogerne ikke er helt godt - I føler ikke, at der bliver lyttet. Jeres datter trives ikke, og der er ikke umiddelbart tegn på, at der vil blive arbejdet på at ændre dette… Måske tager jeg fejl, men hvis det er sådan I har det, så synes jeg det lyder som en god idé at undersøge, hvilke muligheder der ellers er. I nævner en anden børnehave, hvor en af hendes kammerater går - og valget skal ikke være på grund af kammeraten, for det er ikke sikkert, at de vil kunne finde ud af at lege sammen i længden, men valget skal være ud fra det I ser, det I møder.

---

---

Det lyder fint med et mindre sted med færre børn. Der kan dog også være voldsomme drenge der… Det der så er vigtigt er, at der så er nogle voksne som vil hjælpe hende med at tackle de svære situationer. Hun skal føle sig set, mødt og lyttet til, så det bliver okay og måske ganske dejligt at komme af sted hver dag, fordi hun føler, at der er plads til hende… Det lyder som om, at hun ikke helt føler dette nu.

At hun samtidig er blevet storesøster kan naturligvis godt spille ind. Men som I beskriver det, så er det jo ikke noget nyt, at jeres datter ikke trives i institutionen. Det har hun egentlig aldrig gjort… Og netop nu, hvor hun skal finde sin nye rolle som storesøster og finde ud af at dele mor og far med en anden, så ville det være rigtig godt, hvis børnehaven var et trygt sted. Et frirum… Og det er det ikke for hende.

Jeg håber, I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---