Annonce

Annonce

Svar: Mavekneb og amning


28. april 2015

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Gry

Tak for dit brev og velkommen til - og stort tillykke med den lille dreng:)

Det lyder som om, at du har rigtig fint med mælk, og din dreng tager på som han skal. Han må meget gerne tage 250 gram på om ugen, det er ligesom det skal være, og du skal ikke "rationere" ham:)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på, at han skal spise så længe fra et bryst af gangen, at han får den "fede mælk" med ud. Nu hvor din mælk er løbet godt til, så er det rigtig godt, hvis han kan "tømme" et bryst af gangen. Han vil aldrig kunne tømme det helt, men du skal kunne mærke, at det bryst han har spist af er mere eftergiveligt og blødt, end brystet, som stadig er fyldt. Hvis han spiser lidt fra det ene bryst og lidt fra det andet, så kan han få for meget af den vandholdige mælk, og det kan give uro i maven.

Man kan ikke sætte tid på en amning - hvor længe en amning varer afhænger helt af hvor hurtigt din mælk løber og hvor stort et vakuum han har, hvor godt han dier. Nogle børn kan sagtens tømme et bryst på 7-15 minutter, andre børn skal bruge 30 minutter eller mere på det.

Det er rigtig hårdt for ham at amme. Det kræver stor energi og han bliver naturligt let træt. Og det lyder som om at han måske nogle gange falder i søvn, før han er helt færdig. Det er okay - jeg har engang hørt at det i energiforbrug svarer til at du skal gå til 10. sal af trapperne - så ville du også blive træt:) Men for at holde ham igang og sikre, at han bliver mæt nok, så vil jeg anbefale dig, at du prøver at lægge en skiftning ind undervejs i amningen.

Det vil sige, at du kan starte med at amme ham fra det ene bryst og lade ham spise det han vil der - f.eks. 7-15 minutter. Når han så slipper brystet, så skifter du ham. På den måde får du vækket ham lidt igen. I forbindelse med skiftning må du gerne svøbe ham, fordi det kan hjælpe dig med at få ham puttet fra din favn, når han skal sove. Så du ammer ham, skifter ham, svøber ham, og så tilbyder du ham så brystet igen. Nogle gange samme bryst, men i en anden stilling. Andre gange modsatte bryst, hvor han så dier kortvarigt. Mælken anden gang er et tilbud, så nogle gange vil han spise mere, andre gange mindre, atter andre gange måske takke nej. Men det er fint at tilbuddet er der.

Hvis han har spist fra samme bryst, så tilbyder du modsatte bryst, når han vågner og skal lægges til igen. Hvis han har taget toppen fra modsatte bryst, så starter du på dette bryst, når han vågner og skal ammes igen, og lader ham så spise i bund der, skifter ham osv. før du så tilbyder modsatte bryst igen.

Hvis han efter at have spist hos dig på et bryst, er helt færdig, slap i kroppen, har mælk i mundvigene og tydeligt er mæt og klar til søvn, så lægger du ham til at sove i liften. Så skal du lade ham sove og du behøver ikke skifte ham for at vække ham - det vil han sandsynligvis blot blive irriteret over. Men hvis han stadig virker til at kunne spise mere, så er skiftningen godt, fordi du så ved at lægge ham til igen, får ham fyldt det ekstra op.

Når han har fået mælk og spist, hvad han virker til at have behov for, så kan du give ham en sut. Mange børn har glæde af at få en sut efter amningen, fordi det gør dem rolige at sutte og det hjælper også mælk og bøvs igennem systemet. Herefter skal han så flyttes fra din favn ned hvor han skal sove. Se på hans øjne og lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er stadig svøbt, han kan som sagt få en sut. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, ...


Annonce

... så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - hvis han ligger i liften så sving liften stille og roligt frem og tilbage.

Stil liften lidt afsides og ikke hvor der er for meget larm af fjernsyn, radio, jer forældre der snakker osv. Gerne i et lidt køligt rum - det er især vigtigt når han er svøbt, at I sikrer jer at han ikke bliver overophedet… Af risikoen for vuggedød, er det derfor meget vigtigt at I løsner på klædet, så han kan komme af med varmen eller sørger for at han står køligt, når han sover. Stil ham også gerne til at sove i barnevognen udenfor i løbet af dagen, så han lærer at sove ude.

Det er rigtig godt, at I cykler med benene, hjælper ham med at få pruttet, komme af med afføringen, giver ham lidt mavemassage osv. Og det er også vigtigt og godt, hvis I kan hjælpe ham af med en bøvs, i forbindelse med måltidet. Ofte vil han måske bøvse i forbindelse med at du skifter ham undervejs i amningen, andre gange kommer der også en bøvs efter sidste tår - og det er godt, hvis luften kan komme ud som en bøvs, så den ikke skal bevæge sig igennem mave- og tarmsystem…

Når han skal bøvse, skal hans ryg være så rank som muligt og hold gerne hans arme lidt højt, på den måde finder luften bedre vej op. Han kan ligge hen over din skulder, men bør så ligge så højt, at han har armene oppe ved din skulder, altså ikke kun ligge på din brystkasse. Du må gerne klappe med små lette klap på blenumsen og op af ryggen for på den måde at hjælpe luften op og ud. Hvis ikke der er kommet en bøvs inden for 2-4 minutter, så kommer den højst sandsynligt ikke. Så må du gerne lægge ham fra dig og putte ham. Nogle gange vil bøvsen så finde vej et sted mellem 25-40 minutter, og her vil du kunne se, at han begynder at blive urolig, ligger og smasker, drejer hovedet, klemmer sig lidt sammen, han småklynker måske lidt. Her er det bøvsen som er på vej op. Du kan her vælge at tage ham op, lade ham komme af med luften, give ham sutten igen og atter putter ham. Andre gange vil bøvsen finde vej af sig selv, uden at du behøver tage ham op. Du skal altid sørge for at han ligger med hovedet drejet til skiftevis højre og venstre side - det sikrer at han ikke får lejringsbetinget skævhed af kraniet, men det sikrer også at hvis der kommer en bøvs og han samtidig gylper lidt, så kan det løbe ud af munden på ham:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Om en slyngevugge er noget for jer er helt individuelt. For nogle fungerer det rigtig godt og barnet sover godt i sin lille hule, hvor han kan blive vugget og bevæget undervejs i sin søvn og dermed holdt sovende. For andre fungerer det ligeså godt med f.eks. liften og et svøb, barnevognen osv.

Hos jer tænker jeg, at det lige nu nok handler meget om, at du skal prøve at finde det rigtige tidspunkt at flytte ham fra din favn. Når han ligger hos dig, så dufter han din mælk og får naturligt lyst til at ville die hele tiden, men han skal også have pauser fra brystet og perioder, hvor du hjælper ham til at sove. Derfor er det super godt at du ammer ham og dejligt at du har masser af mælk, men efter amning skal du prøve at putte ham lidt på afstand og gerne med en sut, for at se om han så kan finde bedre ro. Lad også meget gerne fra sidde med ham, da far giver tryghed, varme, nærhed osv. men ikke dufter af mælk…

Med hensyn til at din mælk løber fra modsatte bryst, når du ammer, så kan du bruge det der hedder "dørklokke-teknikken". Du skal trykke ind på din brystvorte, som hvis du trykkede på en dørklokke. Det vil ofte stoppe din nedløbsrefleks lidt:)

Rigtig meget held og lykke og glæder mig til at følge jeres lille familie:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.

Flaske med modermælk

Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.

De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....

Læs mere i Babylex

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce