Annonce

Annonce

Svar: Virkelig svær at putte - 9.5 måned


15. april 2015

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Nanna

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 9 måneder er 14 timer i døgnet, ofte fordelt sådan, at barnet sover 2.5-3 timer i løbet af dagen og ca 11 timer om natten. Når det er sagt, så er det et udregnet behov og faktum er, at rigtig mange børn netop i denne alder sover lidt mindre.

Det handler om, at jeres dreng lige nu udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, og han er rigtig godt igang med separationsfasen. Han er meget mere interesseret i at lege, følge med, opleve verden og øve sin selvstændighed, se hvordan du reagerer på ham osv. - end han er interesseret i at sove. Derfor vil han protestere over at blive puttet både om dagen og om aftenen og vil ofte have en længere indsovningsperiode, hvilket kan være frustrerende for jer begge:)

Det vil være rigtig godt, hvis du kan sikre ham et fast stå op tidspunkt om morgenen og sørge for at han ikke kommer for sent op. Det betyder, at det kan være nødvendigt at vække ham. Jo før I kan stå op og jo mere fast stå op tidspunkt I har, jo større sandsynlighed vil der være for at han føler sig parat til at blive puttet, når du putter ham om dagen - og samtidig sikrer det at han ikke skubber sine puttetidspunkter så meget, at hans puttetidspunkt om aftenen også bliver for sent. Du kan derfor lige nu overveje, om du skal forsøge at starte dagen sådan, at han altid spiser morgenmad omkring kl 7, senest 7.30 i håb om at han så er parat til at sove formiddagslur kl 9 til senest 9.30 og ikke pludselig først sover kl 10-10.30 og på den måde får rykket hele dagens rytme.

Du kan naturligvis også lade ham sove til han vågner af sig selv om morgenen, men så vil han ofte blive sværere at putte i løbet af dagen, hans lure vil rykke sig og han vil trække tiden om aftenenen - og ja netop ofte blive lidt overtræt og derfor få sværere ved at falde i søvn.

Det er lige nu ikke fordi du ikke rammer søvntoget, men fordi han naturligt på grund af sin udvikling stritter imod det at sove. Og for at han ikke skal komme til at sove for sent, så kan det altså ofte hjælpe at starte dagen lidt før…

Mange børn vil i denne alder være vågen i 4-5 timer fra de vågner fra deres middagslur og til de er parate til at sove om aftenen. En plan for dagen kan se således ud:

Morgen 7: Havregrød, øllebrød. Vand af kop. Vækkes, så han er parat til at spise her, hvis ikke han vågner af sig selv

Formiddag 8.30-9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur og sover her måske blot 45 minutter

Frokost 11-11.30: Brødhapsere med ...


Annonce

... forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsager, ris, pasta, kød, fisk og også gerne grøntsagsmos. Vand af kop.

Ammes eller mme af kop (eller flaske) og puttes til middagslur f.eks. ca kl 13-13.30, hvor han sover ca 2 timer og således vågner ca. kl 15-15.30

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion frugtgrød med mme eller lignende. Vand af kop.

Aften 17.30-18: Udgangspunktet er familiemaden, almindelige børnevenlige retter.Der skal være mad i stykker, men også stadig mos. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød ca. kl 19.30, får børstet tænder.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til natten ca kl 20. Det vil sige at de ca. 11 timers nattesøvn ligger mellem kl 20-07.

Sen aften 23-01: Ammes en gang efter behov.

Som du kan se af denne plan, vil han få en lille times lur om formiddagen, samt 2 timers middagslur - han vil måske stå op omkring kl 15.30 og vil herefter være vågen indtil han så sover ca. kl 20…

Når du putter ham, så skal du prøve at vurdere om han har brug for at kunne tumle lidt rundt, rejse sig, bruge sig selv motorisk osv. før han kan sove. Mange børn har i denne alder brug for at tumle lidt, før de er parate til at sove. Og det er helt okay, det må han gerne, hvis han er glad og tilfreds.

Han kan også godt græde lidt protestgråd, hvor han ikke er ulykkelig, men snarere lidt utilfreds med, at du holder fast i at det er sovetid. Hvis du oplever dette, så vil det være rigtig fint, at du blive hos ham, holder dine hænder beroligende på ham, hjælper ham med at blive lagt ned, putter dynen godt om ham, står ved ham og hjælper ham til fysisk ro og siger "sshh-sshh" eller lignende. Ofte vil han så overgive sig til søvnen inden for få minutter, fordi han er træt, han har bare rigtig svært ved at koble fra dagen og alle oplevelserne og man kan næsten kalde det en "overtræt-gråd", hvor han overgiver sig, fordi det jo er reelt nok at han bliver puttet, han har bare ikke lyst til at sove:)

Og så kan han naturligviss også græde ulykkeligt. Stå op, strække armene op mod dig og signalere "tag mig op", "gå ikke fra mig". Hvis han gør dette, så skal du naturligvis tage ham op, trøste og berolige ham, sidde med ham osv. og når han er faldet til ro, så prøver du så at putte ham igen. Det kan godt være nødvendigt her at tage ham op et par gange, før han så er parat til at ligge ned og kan falde i søvn ved at du igen holder hænderne op ham, kærtegner ham, synger godnatsang eller lignende og på den måde hjælper ham til ro og ind i søvnen:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce