Svar: Vågner om natten og morsyghed, 3 måneder
Hej med dig
Og tillykke med barnedåben, - jeg kan lige se det for mig - det er vist en temperamentsfuld lille herre du der har fået dig:o)
Din dreng er meget nært knyttet til dig og det er jo i princippet rigtig godt, selv om du godt kunne bruge lidt tid for dig selv bare en gang imellem.
Jeg tror dog at der er en sammenhæng imellem din e hyppige amninger og hans behov for at være i nærheden af mor. Han finder trøst ved brystet og bliver derfor helt ulykkelig, når mor ikke er i nærheden. Hverken mormor eller far kan jo give ham det han savner.
Han har fra starten været en stor dreng, som har skulle spise hyppigt for at få sit behov dækket og den vane har han et eller andet sted bibeholdt. Også selv om han er så stor/gammel nu at han har kræfter til at tage godt fra på en gang og dermed spise med længere interval. Han er dog også nået en alder, hvor der sker så meget omkring ham, som han samtidig skal følge med i og interessen for at blive liggende længe ved brystet, er derfor mindre.
Det er klart at hvis man går ind og giver erstatning, så er der en risiko for at din mælkemængde nedsættes. Du må derfor vurdere, hvorvidt han/I er parate til at give noget ekstra udover amning og hvad det i givet fald skal være.
I princippet bør man ikke give vælling eller begynde på skemad før 4 mdr´s alderen og du skriver at han er 3 mdr. Sundhedsplejersken har dog anbefalet vælling, så spørgsmålet er om du skal forsøge med ...
... vælling to gange om dagen.
Fra 4 mdr´s alderen kan du også give ham en tilskudsblanding, f.eks. allomin 2, som er et fuldgyldigt præparat og som netop anbefales til de meget sultne børn, som skal have store mængder mælk for at blive mætte.
Fra 4 mdr´s alderen kan du også så småt begynde med skemad. Det kan være grød eller mos - hvad du nu synes er bedst for jer.
Du skriver at der ingen forskel er på hans søvn, selvom du ændrer hans sovetid, eller hvornår du giver ham sit sidste aftenmåltid. I den forbindelse tænker jeg om du har forsøgt at give ham mad, når du selv går i seng. Børn har jo en fantastisk evne til at kunne spise i søvne (hvilket han vel også gør om natten) og derfor kan det være en fordel at give dem mad sent. Det vil sige, at hvis du f.eks. har puttet ham kl 20 og han er godt mættet af her, så kan du med fordel give ham mad igen ved 22-23 tiden eller hvornår du selv går i seng, simpelthen for at rykke hans tider, således at han ikke behøver vågne kl 01.30, men så I kan sove til 03.00. Det ville jo være rigtig dejligt, hvis I begge kunne få lidt sammenhængende timer først på natten.
Tro nu ikke at det virker som et mirakel, det er to skridt frem og et tilbage, - som en mor sagde til mig en dag 'jeg har nu skældt dig ud mange gange de sidste nætter, for det hjalp overhovedet ikke, men nu virker det faktisk og du havde ret!', se det er jo dejligt! Håber det lykkes for jer:o)
Rigtig meget held og lykke
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...








