Brev:
Terrible twos
Hej Helen,
vil du godt være sød at fortælle mig, hvem hulen, der har taget min søde, rolige og nysgerrige datter og erstattet hende med en tikkende bombe?
Vores yngste datter fyldte 2 i januar og har altid været mere temperamtensfuld end sin søster, men dog altid på den gode måde. Hun havde kolik de første 3 mdr. og vågnede hvert kvarter hele natten igennem, frem til hun var 8 mdr., men derefter er hun blevet god til at sove. Hun er mere robust, både fysisk og mentalt, sover bedre og har mere appetit, men på det seneste har hun udviklet en så ekstrem vilje og selvstændighed, at vi andre nærmest ikke kan være i huset mere.
For det første, må far overhovedet ingenting. Det er kun mor, der duer. Sætninger som "NEJ, FAR!", "mor gøre!" og "gå væk, far" er noget, vi hører et utal af gange i løbet af en dag. Vi efterkommer dog ikke hendes ønsker, for vi vil ikke drives rundt med, men når far skifter, putter mm, foregår det under stor skrig og skrål, spark og kast med ting. Hun bliver så frustreret, når hun ikke får sin vilje.
Hun kan finde på, at nægte, at spise sin morgenmad - bare fordi! Når vi så er ved at være klar til at tage af sted, så skal hun pludselig spise. En enkelt gang har jeg ladet hende komme af sted uden morgenmad, dog med en karton yoghurt i tasken, men jeg var i tvivl om, hvorvidt hun forstod konsekvensen af sin stædighed. Hun er fræk som en slagterhund. Hun er begyndt at spytte maden ud, tilsyneladende for at sætte os på prøve. Selvom vi irettesætter hende, bliver hun bare ved og ved.
Når hun får et nej eller noget ikke går efter hendes hoved, smider hun konsekvent med det, hun står med i hånden. Hun sparker til ting, der ligger på gulvet eller river ting ned fra hylderne. Hun slår også sin søster og de andre børn i dagplejen, hvis hun bliver sur og ...
... selvfølgelig hyler og skriger hun. Skal der ryddes op, surmuler hun og reagerer fysisk. Hun vil bare selv bestemme!
Vi prøver at opretholde en god tone, uden at råbe af hende, men hun er fuldstændig ligeglad. Vi er i tvivl om, hvorvidt hun forstår os, når vi prøver at forklare, hvorfor hun ikke må det, hun har gang i. Vi har prøvet at ignorere hende i et hidsigshedsanfald eller når hun prøver grænser af, og vi har prøvet at sende hende på værelset. Dette virker lige kort og så er den gal igen. Vi deles om opgaverne med hende, selvom hun kun vil have mor. Når hun nægter at følge med, har vi prøvet bare at gå vores vej. Det virkede på hendes søster, men det virker overhovedet ikke på hende. Hun er fuldstændig ligeglad.
Jeg er bange for, far er ved at udvikle uheldige følelser i forhold til hende, så vi har indført, at hun og far gør nogle ting alene, så de kan få et bedre forhold, men så snart, de er hjemme igen, vender tingene tilbage til normalen.
Vi lader hende altid gøre ting selv, når hun ønsker det. Hun kan selv tage tøj på, spiser næsten uden at spilde, kan hælde vand op i en kop og diverse andre ting. Vi roser hende, når hun når nye mål, som f.eks. udtaler ord rigtigt, tæller til 10 eller lægger et puslespil.
Generelt er hun en dygtig pige, der er både praktisk og kreativ. Hun er et ordensmenneske og hun elsker at tegne. Hun er noget af en entertainer, som laver sjov hele tiden, griner, synger og pjatter. Hun har hænderne skruet rigtigt på og er motorisk godt begavet, men hendes sprog er ikke så godt udviklet, som hendes søsters. Jeg ønsker ikke at sammenligne de to, men min fornemmelse er, at hun reagerer fysisk fordi, hun ikke kan udtrykke sig så godt endnu. Hun er dog ikke bagud sprogligt.
Så...... hvad i alverden gør vi med vores lille tasmanske djævel?
Med venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S