Annonce

Annonce

Svar: Pasning - 5 mdr.


10. marts 2015

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære forvirrede mor

Tak for dit brev :)

Det er dejligt, at I har så tæt et forhold til mormor, og at hun passer jeres dreng hver tirsdag. Det lyder som om, at hun umiddelbart passer ham i flere timer, og de er begge vant til, at mormor giver flaske, og putter ham i løbet af dagen. De kender derfor hinanden godt, og derfor kan mormor også godt passe ham, når I skal i byen næste lørdag.

Når det er sagt, så er det dog vigtigt at du er opmærksom på, at det jo ikke er jeres drengs behov at blive passet med den alder han har - han har aller mest brug for sin mor og far:) At I gerne vil i byen og kan have brug for dette - det forstår jeg godt, men du skal være bevidst om, at det er et voksent behov, det er ikke hans behov. Når du vælger at lade ham passe og lade en anden tage over, så er det dog rigtig vigtigt, at det her er mormor, fordi hun lyder til at være en fast del af hans liv og hverdag, og det er rigtig godt.

Børn har brug for tilknytning til vigtige voksne, det er vigtigt for barnets udvikling. Barnet vil fra fødslen knytte sig særligt til en person, som vil være den der fungerer som barnets sikre base, altså den ...


Annonce

... som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet kan godt have flere primære omsorgspersoner - oftest mor og far.

Barnet har også sekundære omsorgspersoner, som det vil gå til, når den/de primære ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejer, en pædagog i en vuggestue osv. Det er altså en person som barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er til stede.

Hvis man er meget sammen med bedsteforældrene og f.eks. mormor deltager meget i barnets pleje og i barnets hverdag, så kan mormor også være en primær omsorgsperson, og det vil være naturligt, at det netop så er hende, der træder ind, når mor og far ikke kan være der.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Og så med hensyn til søvnen - det vigtigste for at han kan sove godt er, at han er tryg. Han skal være tryg ved at blive puttet og tryg ved den, som putter ham. Hvis han er helt tryg ved mormor, så kan hun altså sagtens putte ham, når I ikke er hjemme, og han vil derefter sove som han plejer:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce