Svar: Fladt baghoved - 12 uger
Kære Mor til lille M
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din lille datter og alt det du gør, for at afhjælpe hendes flade baghoved:)
Når man siger, at det især er de første 4 måneder, man kan gøre en forskel, så er det fordi spædbarnets kranieknogler er bløde og dermed påvirkelige af, hvordan barnet lejres, og hovedformen hos spædbørn kan påvirkes, så længe kraniesuturer og fontaneller ikke er lukkede. Det er altså derfor at problemer med skævhed og fladhed ofte opstår i løbet af de første måneder - og derfor at det også er i denne periode man har bedst held med at få det rettet op igen.
Kraniesuturer og fontaneller lukker dog ikke fra den ene dag til den anden og derfor vil man godt kunne hjælpe barnet selvom det bliver ældre - op til 6-8 måneders alderen, som du også har læst, derfor skal du blive ved med at forebygge. Men lettest er det at gøre en forskel i de første måneder:)
Baghovedet bliver fladt, hvis barnet altid sover på ryggen og uden at man drejer hovedet skiftevis til højre og venstre side. Børn skal sove på ryggen - for at forebygge vuggedød. Vælger du at lægge din datter på siden, bør du have hende under opsyn hele tiden! Sundhedsstyrelsen anbefaler rygleje.
Du gør det helt rigtige, og det vigtigste er, at hun ligger på maven, maven, maven. Når hun ligger på maven er der ikke noget pres på hovedet. Derudover - sidder hun i skråstol? I givet fald, så skal hun ud af den nu. Og sidder hun i autostol? I givet fald så bruges denne kun i bilen og ikke indendøre. Når hun sidder i skråstol og autostol, så vil hun hvile sit hoved mod stolen og kikke lige frem, og der vil derfor komme et ekstra pres på baghovedet.
Når du sidder med hende hos dig, så skal du på samme måde være opmærksom på at hendes hoved skal være frit - kan hun holde hovedet selv? Ellers skal du forsøge at støtte hende med din arm, krop osv. men hvor hun ikke ligger fladt med hovedet hos dig, men med hovedet drejet.
Når det anbefales at lejre hende, så hovedet ligger til siden, så er det fordi trykke/presset på kraniepladerne vil være på siden af hovedet i stedet for på ...
... baghovedet og på den måde vil kraniet blive påvirket og kraniepladerne flytte lidt på sig og hovedfaconen blive bedre. Du skal her naturligvis være opmærksom på netop at presset sker ligeligt på venstre og højre side, så hun ikke bliver skæv - ud over at være flad…
Vær opmærksom på hvordan hun holder sit hoved, når du giver hende mad. Hvis du ammer vil du naturligt skifte side, men hvis du giver flaske kan det være en god idé at skifte arm, så hun vender skiftevis til højre og venstre, når hun spiser.
Vær opmærksom på at legetøj med fordel kan hænges op til siden, så hun er nødt til at dreje hovedet og sig selv til siden, for at se det, række ud efter det osv. Hvis legetøj, rangler osv. hænger lige over hende, så vil hun ligge "fladt på ryggen" og dermed vil der være pres på baghovedet. Igen skal rangler osv. så hænge skiftevis til venstre og højre, så hun ikke får en foretrukken side og dermed skævt hoved.
Og ja - hele hovedet vokser og vil derfor også ændre facon løbende - samtidig med at hun jo også får mere hår, som vil dække for fladheden, så man ikke ser det på samme måde.
Det lyder som om at du i øvrigt gør alt hvad du kan og det skal du blive ved med. Det lyder heller ikke som om at hun har problemer med for stramme halsmuskler eller lignende, hvilket er vigtigt og rigtig godt. Lige nu er det bedste du kan gøre at være opmærksom på hendes lejring 24 timer i døgnet. Du kan ikke lave "specielle øvelser" med hende eller lignende, men er nødt til igen og igen at være opmærksom på, hvordan hendes hoved vender - både når hun er vågen og når hun sover. Og det kan være nødvendigt, at du aktivt går ind og drejer hendes ansigt, når hun sover.
Hvis du synes det er meget udtalt, så vil det være en god idé at drøfte det med jeres læge. Lægen kan henvise videre til både fysioterapeut og børneafdeling, hvis det skønnes nødvendigt. Jeg kan jo ikke gennem dit brev se hvor slemt det er - men måske er det ikke helt så slemt, som du selv synes… Prøv at få en vurdering af jeres læge:)
Håber du kan bruge dette lidt videre og glæder mig til at følge jeres lille familie:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor











