Svar: Baby 9½ måned - søvn og mad

---

Kære Maria

Tak for dit brev :) Det lyder som om, at du har fulgt med på sidelinjen, og det er dejligt, at du nu selv har fået lyst til at skrive - velkommen til:)

Der er nok ingen tvivl om, at flere ting spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

For det første, så er der hans alder og den store udvikling han går igennem lige nu. Han er i separationsfasen, øver sig i rent motorisk at bevæge sig væk fra dig - krabber sig af sted, rejser sig, forsøger at kravle, bevæge sig rundt ved møblerne osv. Rent mentalt øver han sig også i at være på afstand af dig. Han kan blive dybt ulykkelig, når han ikke kan se dig. Vil måske græde, hvis du går ud i køkkenet og lader ham være alene i stuen… Og det påvirker ham naturligt, at han lige nu også stater i vuggestue og derfor er adskilt fra dig om dagen. Det er svært for ham og det er sandsynligvis derfor han har svært ved at falde til ro i vuggestuen, svært ved at spise, når han er der.

Derudover så vil jeg anbefale at I fjerner flaske om formiddagen. Det vil give mere appetit til både mellemmåltid og frokost. Lige nu vil det dog være okay at de i vuggestuen giver ham flaske før middagsluren - men der skal skæres ned i mængden af mælk. Det vil være fint, hvis han får max150 ml mme før sin lur. Det er vigtigt at mængden af mælk holdes nede for at give plads til mere rigtig mad i maven. Han må lige nu gerne få 3 flasker - inden middagslur, før putning om aftenen og sen aften - men samlet bør han ikke få mere end 500 ml mme i alt. Det vil sige f.eks. 100-150 ml før middagslur, 200 ml før putning aften og 150 ml sen aften.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Morgen 6.30-7: Havregrød med frugtmos som topping, vand af kop.

Formiddag 8.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden at få flaske først. Mellemmåltidet erstatter flasken. Hvis de i vuggestuen putter ham og først giver mellemmåltidet, når han vågner, så må det være sådan. Så kan de evt. tilbyde ham lidt vand at sove på.

Frokost 11-11.30: Varm eller kold mad som nu. Der skal være mos og også gerne mad i stykker. Da han lyder til at være glad for at smage på mad og gerne putter det i munden, så prøv med adskilt mad i stykker - det kan være godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), kogte grøntsager osv. Suppler gerne med lidt mos (rester fra aftensmaden eller fra glas/frost). Vand af kop.

Puttes til middagslur ca kl 12 med 100-150 ml mme i flaske.

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frugt. Da han er glad for frugt, så prøv med lidt frugtmos eller frugtgrød med lidt mme på. Vand af kop.

Aften 17.30: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop

Kommer i bad, gøres klar til natten

Tilbydes godnatgrød - f.eks. en havregrød eller flerkornsgrød, vand af kop.

Flaske med 200 ml mme og puttes til natten ca kl 19

Sen aften 23.30: Flaske med 150 ml mme og sover uden mælk til næste morgen tidlig.

Det er vigtigt, at du lige nu ikke fokuserer på hvor meget han spiser, men derimod på at han skal tilbydes mange små måltider og at lidt og tit er bedre en få og store portioner. Forsøg at holde fast i spisetiderne, da de er vigtige for at han fornemmer sult og behov for at spise, når han rent faktisk sættes til bordet:) Og sæt så mængden af mælk ned og flyt formiddagsflasken, så den ikke tager pladsen og lysten væk fra formiddagsmad og frokost:)

Og så til ...

---

---

... udfordringerne om natten - det lyder for mig som om at I har fået det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn..

Det er sådan at vi alle sammen vågner 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og når vi har disse små opvågninger om natten, så er det vores søvnassociation, der skal få os til at sove videre igen.

Vi registrerer simpelthen i vores underbevidsthed om alt er som det var, da vi faldt i søvn, og hvis det er det så sover vi roligt videre, men hvis det ikke er det, så vågner vi yderligere op og kan ikke sove, før vi finder det igen.

Hvis du konsekvent giver din dreng sutten i munden, hver gang han har disse små opvågninger i sin søvn, så udløser du et behov hos ham om at sutten skal være i munden. Han lærer, at han ikke kan sove uden sin sut, han lærer, at hver gang han vågner, så kommer du og giver ham sutten.

Når din dreng sover godt, så slappes alle muskler i kroppen også kæbemusklen og sutten falder ud, det er helt naturligt. Det må den gerne. Men når du så hjælper ham med stillingsskift, med at få dynen på igen osv. så skal du passe på at du ikke per automatik kommer sutten i munden på ham. Prøv om han kan lære at undvære den, komme videre i søvnen med dine kærtegn og beroligende ord, men altså uden sutten.

---

---

Prøv også at øve det med sutten om dagen - lære ham at sove uden at få sutten i munden - og prøv også at øve at han selv skal finde sin sut. Giv ham ikke sutten i munden, men giv ham den i hånden og lad ham selv føre den til munden. Prøv nogle gange at lægge sutten på bordet foran ham og lad ham selv tage den, finde ud af at vende den rigtigt og selv putte den i munden. Når han kan om dagen, så skal I øve det om natten.

Her må du så give ham ekstra sutter i sengen, evt. trække en stofble igennem suttens ring, så han bedre kan få fat i den. Og når han å vågner om natten, mangler sin sut, så hjælper du ham med at lede efter den, fører hans hånd, han får fat i en sut og skal så selv putte den i munden. Han er stadig meget lille, men motorisk godt med, så måske vil han kunne det - mange børn kan det fra 10 måneders alderen og op…

Allerbedst er det naturligvis, hvis I helt kan undvære sutten igen og igen hele natten, men kan han ikke det, så er det en god løsning, at du lærer ham at finde den selv, så du ikke behøver stå op for at give ham sutten og dermed får din egen søvn afbrudt.

Og så er der det med at han græder, når de andre børn græder - det er helt normalt. Han spejler sig i de andre børn og bliver naturligt ked af det, når han oplever at de bliver kede af det. Samtidig er han jo som sagt i separationsfasen, så det er lige nu rigtig svært for ham at opleve, at du går - og at andre forældre går fra deres børn. Han er så lille, at han ikke forstår, hvor man går hen. Han kan ikke forholde sig til at man er lige ude på den anden side af væggen eller i et andet rum - når han ikke kan se dig eller pædagogerne, så føler han sig forladt og alene. Han har heller ikke nogen fornemmelse for tid og derfor ved han ikke, om I er væk i 3 minutter eller i 3 timer, for ham er I bare væk - og så bliver han ked af det, ligesom de andre børn bliver kede af det.

Når det er sagt, så kan smil og latter også smitte, så hvis et andet barn griner og pludrer, så kan det være med til at gøre, at de alle sammen pludselig synes, det er sjovt og har en fest:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---