Svar: Stort tryghedsbehov ved søvn

---

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Hvor er det dejligt at høre, at I har lyttet til jeres datter og har givet hende al den tryghed og nærhed hun har vist behov for - startet helt forfra med at være på skødet, mærke jer og stille og roligt fået hende lært at sove i seng, så dejligt! Og så bliver lillepigen syg, starter i vuggestue, hverdagen ændrer sig og hun søger jer naturligt mere og mere - og det er svært at lave om, men ikke umuligt og I har ikke gjort noget forkert:)

Jeres datter er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor I går hen, hvis I putter hende i seng og går fra hende. Hun forstår ikke, at I er lige ude på den anden side af væggen. Når hun ikke kan se jer, så føler hun sig forladt og alene. Derfor er det vigtigt, at I stadig viser hende, at I er der, at I ikke er forsvundet.

Hun er sandsynligvis begyndt at gå mere omkring nu, og det betyder at der kommer en ny periode, en fase - som minder om separationsfasen i 8-10 måneders alderen. I 13-15 månedersalderen kan man tale om en "separation-gentilnærmelses-fase", hvor hun på den ene side klynger sig, så vil hun op, men så vil hun ned igen og skubber jer måske fra sig. Det kan nogle gange være svært helt at finde ud af, om hun vil jer eller vil selv…

At hun nu er i vuggestue dagligt og derfor adskilt fra jer om dagen, gør naturligt hendes behov for nærhed større, når I er sammen. Det er helt okay, at hun klynger sig lidt ekstra og på den måde får sit "mor-depot" fyldt op, så hun har noget at tære af i løbet af dagen, hvor hun skal undvære dig. Men stille og roligt kan du godt i hverdagen begynde at øve lidt mere afstand. I kan f.eks. lege gemmeleg, hvor I ...

---

---

... skiftes til at gemme jer, sammen med hende, hvor den anden skal sige lyde og I skal gå efter lyden, lede efter hinanden osv. På den måde kan I hjælpe hende til at forstå, at man kan lytte efter den anden, og at den anden ikke behøver være forsvundet, selvom man er ude af syne - og på sigt kan det hjælpe hende, når hun skal sove.

Ellers tænker jeg, at det vil være en god idé, hvis du forsøger at øge den fysiske afstand mellem je gradvist, så hun ikke behøver ligge oven på dig, men kan ligge ved siden af dig, til at du kan sidde op tæt ved siden af hende, til at hun kan ligge i sin seng og du så sidder ved siden af. Ved på den måde at øge afstanden mellem jer gradvist tænker jeg, at hun kan følge med og ikke bliver for ulykkelig.

---

---

Samtidig med at du øger denne afstand så skal der sættes et nyt ritual i stedet, som så vil tage mere og mere over. Det er her rigtig fint, at I nu har indført en godnathistorie og en godnatsang, ligesom du kan give hende puttebamse/putteklud. I starten ligger du med hende, synger, læser lidt højt, hun har kluden osv. og stille og roligt sætter du dig mere og mere op. Hun kan fortsat mærke dig, du er der, du forsvinder ikke. Du læser, viser hende billeder i bogen, holder i hånden osv. hvad der nu er behov for, - og stille og roligt tager dette mere og mere over og hun lærer at sove fysisk lidt mere på afstand af dig. Fra at hun lige nu ligger med hovedet på din brystkasse, kan hun ligge med hovedet på dit skød imens du sidder op og kan stille og roligt lære at ligge ved siden af dig osv. Små ændringer af gangen, så hun hele tiden er tryg.

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---