Svar: Madplan og MME
Kære Eva
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og har haft glæde af andres spørgsmål og svar, men nu selv har fået lyst til at skrive:)
Det lyder som om, at I har ramt det helt rigtige tidspunkt at starte med skemaden. Jeres datter lyder parat, og det går rigtig fint med majsgrøden. Og nu hvor hun bliver 6 måneder, vil det være rigtig godt, at I går hurtigere frem. Hun må meget gerne få grovere grød, som f.eks. havregrød og øllebrød og hun skal også have grøntsagsmos, ligesom I stille og roligt i løbet af de næste uger skal begynde med kød og fisk i mosen.
Det er vigtigt, at I forsøger at finde balancen mellem mængden af skemad og mængden af mælk. Det er vigtigt, at hun stadig får masser af mælk, det betyder at hun skal have mange små måltider skemad, så der fortsat er plads til mælk i maven. Det kan således være bedre at tilbyde hende ¾ dl skemad sammen med vand af kop og hun så efterfølgende drikker sin flaske, end at tilbyde hende 1-1.5 dl. skemad og hun så ikke drikker flasken eller drikker for lidt - eller ender med at gylpe sin mælk op...
Hun bør fortsat få mellem 800-900ml mælk i døgnet, som hun plejer at få - men I skal være opmærksomme på, at hun nu sandsynligvis vil have behov for at få en flaske sen aften. Det er helt naturligt, at hun netop vil have brug for mælk her, for at få døgnbehovet/væskebehovet tilstrækkeligt dækket.
Som jeg læser jeres brev, så har I skåret ned på antallet af flasker og øget mængden af mælk i hver flaske, så hun ofte nu bliver tilbudt 4 flasker med 200 ml i hver. Det lyder til at være for tidligt - det er bedre at hun tilbydes 6 flasker og så får lidt mindre i hver flaske, netop fordi skemaden jo også fylder. Det er sandsynligvis derfor I oplever, at hun er begyndt at gylpe og har svært ved at holde mælk/mad i sig.
Det vil også være en rigtig god idé, hvis I kan arbejde på en rytme, hvor hun begynder at få skemad, når hun vågner af en lur og så tilbydes ...
... flaske før hun skal sove. Det vil sige, at der godt kan gå 1-1.5 time imellem, at hun tilbydes skemad og tilbydes flasken og på den måde skaber I bedst plads i maven til begge dele.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 06.30: Tilbydes en lille flaske, når hun vågner
Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt grød, gerne hirsegrød, boghvedegrød, quinoagrød, havregrød, vand af kop. Evt. lidt frugtmos som topping
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl 9
Frokost 11: Tilbydes lidt grøntsagsmos, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca. 12.30
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes lidt frisk frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop og tilbydes også en lille flaske
Powernapper evt.
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig
Som du kan se, indgår der i min plan 6 flasker og de ligger tidlig morgen, før formiddagslur, før middagslur, eftermiddag, før putning aften og sen aften. Hvis I synes 6 flasker er for meget, så kan I fjerne flasken om formiddagen eller eftermiddagen. Mælkemængden lige nu samlet ca 800 ml - som en rettesnor.
Når jeres datter bliver 7 måneder, vil det være passende med fire flasker og disse fire flasker kan så ligge hensigtmæssigt tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det er her altså netop flaskerne formiddag og eftermiddag som forsvinder og i stedet givet et mellemmåltid og vand af kop. Mælkemængden mellem 650-750 ml - som en rettesnor.
Det vil være naturligt, at hun f.eks. før natten og sen aften drikker 200 ml i en flaske, men at hun i løbet af dagen måske kun drikker 150 ml, netop fordi hun jo har mere skemad i maven.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Glæder mig til at følge jer fremover!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











