Annonce

Annonce

Svar: Er ikke vild med almindelig kost / ønsker flaske


26. februar 2015

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Agnes´ forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Det er vigtigt at finde ud af, om Agnes manglende lyst til at spise hænger sammen med hendes mælkeindtag eller om det skyldes, at hun ikke er fysiologisk parat.

I fortæller at hun ofte drikker fire flasker i døgnet og kan nå op på ca 800 ml mælk. Det er for meget og hendes mælkeindtag kan derfor godt spille ind på hendes lyst til at spise rigtig mad. Hun er simpelthen ikke sulten nok, fordi hun får for meget mælk og det er let at drikke af flasken… Hun bør få 400 ml mme i døgnet med den alder hun har nu, altså ca. halvdelen af hvad hun får og meget gerne fordelt på 2 flasker.

De to flasker kan f.eks. ligge aften og sen aften, så mælken helt forsvinder fra dagen og dermed skabes der appetit til mere rigtig mad. De to flasker kan også ligge inden middagslur og inden putning om aftenen, så hun efter at være puttet ikke får mælk i løbet af natten og derfor vågner op sulten og parat til at spise morgenmad.

En plan for dagen, lavet ud fra jeres angivne tider, kunne se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, øllebrød, mysligrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur og får IKKE længere en flaske om formiddagen. Luren bliver måske lidt kortere, fordi hun ikke får flaske før - og samtidig skulle appetitten gerne være lidt større til frokost:)

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, pølse, godt kogte pastaskruer osv. som du også forsøger med nu. Vand af kop.

Tilbydes en frugtmos eller frugtgrød med lidt mme på og puttes direkte herefter til middagslur ca kl 14. Dette måltid erstatter flasken om dagen.

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at spise selv. Vand af kop.

Aften 17.30-18: Familiemad, børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs. Der kal være mad i stykker og også mos. Frikadeller kan f.eks. gives i stykker og kartofler moses med sovs. Vand ...


Annonce

... af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en banan, som en fast del af putteritualet. Flaske og puttes til natten ca kl 19.30

Sen aften 23-24: Flaske - denne flaske gives mere eller mindre i søvne, før I selv går i seng. Det er en god idé at forsøge at lægge den her, fordi I så kan undgå opvågningen kl 02.30 og fordi mælkeindtaget midt nat, godt kan forstyrre hendes appetit om morgenen. Når flasken ligger sen aften, er der større sandsynlighed for at hun er sulten og kan spise, når I serverer morgenmad:)

Jeg har på fornemmelsen at jeres udfordringer skyldes hendes mælkeindtag og at I derfor at nødt til at skære ned til 2 flasker og lade disse ligge aften og sen aften, for at få skabt appetit til mere rigtig mad.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I beskriver jo en pige, som er interesseret i maden, hun vil gerne smage, putte i munden, sutte og gumle, vil gerne deltage i måltiderne - men hun er ikke sulten nok til at spise og afviser derfor maden, og så foretrækker hun flasken, fordi det er lettere for hende at få mælken…

Der er naturligvis også den mulighed, at hun mundmotorisk ikke er parat, men det lyder ikke sådan, netop fordi hun gerne vil tygge, smag og putter i munden…

Jeg ved godt at I tænker "et eller andet skal hun jo have" og at I derfor gerne vil give hende flasken de fire gange i døgnet - men det er vigtigt, at hun ikke tilbydes så meget mælk, fordi det mætter hende for meget.

I skal ikke tænke på mængden af mad lige nu, men sørge for at hun tilbydes mange små måltider og hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun forhåbentlig mere til det næste. Lidt er bedre end ingenting.

Hvis hun trods nedsættelse af sit mælkeindtag ikke begynder at spise, så kan det være en god idé at få tjekket om hun har mundmotoriske problemer, sansemæssige problemer, som hun skal have hjælp til at løse. Der findes ergoterapeuter, som er uddannet specielt til at hjælpe børn med disse problematikker. I kan f.eks. se hjemmesiden lebahn.dk

Jeg håber, du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce