Annonce

Annonce

Svar: Vågen om natten - 18 mdr.


24. februar 2015

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Laila

Tak for dit brev og velkommen til:)

Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig:)

For det første, så oplever mange forældre, at deres børn netop omkring 1.5 års alderen får en periode, hvor de sover dårligt om natten. De kan have rigtig svært ved at overgive sig til søvnen og de har ofte også svært ved at sove sammenhængende. Dette hænger sammen med at de i den alder begynder at få lidt farefornemmelse.

Farefornemmelsen betyder at han lige nu oplever verden større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han bevæger sig hurtigere omkring, falder og slår sig. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og han møder også modstand fra dig, du holder f.eks. fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, du siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og også om natten.

Alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og gør det svært at slippe en dag fyldt med oplevelser. Oplevelserne bearbejdet, når han drømmer og netop i denne alder oplever mange forældre at børnene vågner om natten, fordi de våger af en drøm. Nogle børn vågner med skrig og er meget kede af det, nogle gange virker det voldsomt og det er i denne alder at nogle børn også begynder at have anfald af natteskræk.

Så man kan sige at generelt er der ofte tale om en urolig søvnperiode i 18-20 måneders alderen, som handler om at barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt.

Din dreng vågner dog ikke med skrig og han er umiddelbart ikke ked af det, når han vågner - hvilket er godt:) Derfor tyder det ikke på, at han drømmer ubehagelige drømme, men han kan naturligvis stadig godt vågne fordi han drømmer, fordi han har en masse oplevelser, der skal bearbejdes…

Så er det også meget tænkeligt at jeres dagsrytme spiller ind. Du fortæller at du ofte lader ham soe længere om morgenen, når han har været vågen om natten - de dage, hvor der er mulighed for det, så får han lov til at sove. Det forstår jeg godt! Men, hvis jeres dagsrytme varierer ...


Annonce

... meget, så kører hans indre ur ikke stabilt og det kan være det, som giver problemerne om natten. Børn skal have hjælp til en stabil rytme og derfor er det en god idé, hvis du kan forsøge at køre samme rytme hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend.

Det vil sige op til samme tid hver morgen, være aktiv og vågen til faste tider, spise mad til faste tider og sove til faste tider - hele dagen igennem og uanset om det er hverdag eller weekend. Måden dagen fungerer på vil naturligt spille ind på nattens forløb. Og hvis din dreng varierer sit stå op tidspunkt meget, så vil hans middagslur og tidspunktet for denne lur ofte også variere og dermed vil nattesøvnen blive påvirket.

Det er rigtig fint, at du er opmærksom på, at han så vidt muligt ikke skal sove om eftermiddagen, fordi søvn efter kl 16 kan "æde" af nattesøvnen med den alder han har og jeg forstå godt dine bevæggrunde for at vække ham kl 14. Men du skal være opmærksom på om han nogle gange alligevel når at powernappe om eftermiddagen i bilen eller på cyklen på vej hjem. Hvis han "når at falde hen", når I er på vej hjem, så kan det være forklaringen på at han har en opvågning midt nat og så vil det være bedre at lade ham sove en lidt længere middagslur, så du sikrer, at han kan holde sig vågen fra han hentes og til han skal i seng om aftenen…


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du skal også sikre dig, at han ikke vågner fordi han er sulten og tørstig. Du må meget gerne tilbyde ham en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Så I f.eks. har en aftenrytme, hvor I spiser aftensmad kl 17.30-18, herefter kommer han i bad, så tilbydes han en godnatgrød i køkkenet sammen med lidt mælk af en kop ca kl 18.45, så får han børstet tænder og bliver puttet i seng ca kl 19 som nu…

Og så kan det også være, at han lige nu blot vågner, fordi han nyder de stille nattetimer, han nyder mørket, det at kunne pludre og høre sig selv. Og det vil han højst sandsynligt vokse fra igen :)

Det bedste du kan gøre, når han vågner, er at hjælpe ham videre i søvnen, betrygge og berolige og signalere at det er sovetid nu, og så er det som sagt rigtig fint, at han ikke er ked af det:)

Håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce