Svar: Far kan alt - mor må intet

---

Kære trætte mor

Tak for dit brev og stort tillykke med at du venter dig igen :)

Det er helt normalt, at børn i perioder foretrækker den ene forældre mere end den anden, men jeg kan godt forstå at det gør ondt, og at du synes det er svært at blive afvist, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig:)

At hun afviser dig betyder ikke, at hun elsker sin mor højt, tværtimod. Det kan sagtens handle om, at hun jo mærker, at det gør noget ved dig, når hun skubber dig væk, ignorerer dig. Når man er 2.5 år gammel, så er man rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer - hvad gør det, jeg gør, ved andre. Og når hun afviser dig, så får hun en reaktion, som hun naturligt vil undersøge og udforske. Hun mærker, at du bliver ked af det, skuffet, at du trækker dig, bliver sur, irriteret osv. og det er alt sammen følelser og reaktioner, som er spændende at undersøge og lære om. Hun gør det altså ikke for at være ond, men for at lære.

Derfor vil det være rigtig godt, hvis du nogle gange prøver at reagere modsat, at du i stedet for at trække dig og blive ked af det, at du i stedet for at lade hende skubbe dig væk, griber fat i hende og siger f.eks. "din lille bølle, skal du være fræk, her kiiiilder vi de frække børn" - så hun ikke får lov til at skubbe dig væk, så du ikke trækker dig men i stedet giver hende ekstra nærhed og fysisk kontakt.

Det er på samme måde super godt og dejligt og også vigtigt, at du og din datter laver noget, hvor det kun er jer to. Hvor far ikke er med. Det er med til at styrke jeres bånd, at I gør noget sammen. Falder hun, bliver ked af det, utryg osv. så er du der med det samme til at hjælpe hende, trøste og guide - det har I begge brug for. ...

---

---

... Samtidig er det dejligt at opleve sammen, se på ting, tale om det I oplever - jer to uden far og hjemme kan I så fortælle far om jeres oplevelser.

Det er vigtigt, at far bakker op om dig, og at du kan. Det er vigtigt, at far signalerer at mor kan ligeså godt, som far kan, og at far ikke automatisk tager over, når jeres datter afviser dig, men lige vurderer situationen og støtter op om dig. Hvis jeres datter f.eks. protesterer over, at du giver hende jakke på, og hun vil have far til det, så må far godt sige "nu er det mor der giver dig jakken på skat, far er lige her imens" så hun hører direkte, at far faktisk synes det er okay, det du gør.

Hun skal også se, at I forældre er glade for hinanden. Det er vigtigt, at hun ser jer knuse og kramme hinanden. Det er vigtigt, at I overfor hende fremstår som en enhed og ikke diskuterer over hovedet på hende om I nu skal reagere på den ene eller den anden måde. I skal knuse, kramme, kysse, holde i hånden, sidde sammen i sofaen. Hvis hun kommer hen til jer og bliver sur, fordi far kysser mor, så skal I holde fast i at far gerne må kysse dig - men samtidig vise hende, at hun også har plads. Der er plads til jer alle tre:)

---

---

Og så spiller det nok også ind, at du nu er gravid. Måske har du haft kvalme og trukket dig, far har taget mere over. Det er også tænkeligt, at hun fornemmer, at du ikke bærer hende rundt som før, at du kræver lidt mere selvhjulpenhed, hun skal måske gå selv, selv tage tøj på osv. Og det reagerer hun på - hun reagerer på at der er forandringer på vej, også selvom hun ikke forstår, hvad det betyder, så mærker hun forandringen.

Håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt ro med på vejen:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---