Svar: Aronia vs D-dråber
Hej med dig
Tak for dit brev :) Jeg er ked af at høre, at jeres datter ofte er syg - men som du skriver, så er det svært at undgå i en vuggestue, hvor mange børn er samlet og netop nu er mange børn syge…
Jeg arbejder efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og derfor anbefaler jeg, at man giver barnet D-vitamin fra barnet er 14 dage til det er 2 år. Der bør gives 10 mikrogram dagligt - svarende til 400 IE. Det kan variere lidt fra produkt til produkt, hvor mange dråber barnet skal have, ofte vil det være ca. 5 dråber, men I bør følge anvisningen på produktet.
Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet: "Generelt er der ikke behov for at give tilskud af vitaminer og mineraler ud over de anbefalede til raske børn. Kosttilskud er uegnede og unødvendige for børn under 1 år. Naturlægemidler bør ikke bruges til børn under 2 år".
Omkring kosttilskud og regler, så skriver Sundhedssstyrelsen: "Kosttilskud må ikke markedsføres som havende en forebyggende eller helbredende virkning. Det er således i strid med Fødevarelovgivningen, hvis producenterne hævder, at man kan forebygge eller helbrede sygdomme med et kosttilskud".
Omkring naturlægemidler, så skriver Sundhedsstyrelsen: "Naturlægemidler ...
... skal registreres af Lægemiddelstyrelsen. Naturlægemidler godkendes normalt ikke til børn under 2 år".
Ovenstående citater kan du finde i "Anbefalinger for Spædbarnets ernæring - vejleding for sundhedspersonale, SST 2006".
Biostrath er så vidt jeg ved et kosttilskud, jeg kan ikke helt gennemskue Aronia. Så vidt jeg kan finde frem til, findes dette både som mixtur og som en juice, der skal blandes op som saft… Det er naturligvis op til jer, hvad I vil gøre og hvad I tænker jeres datter vil have det bedst med. Generelt styrkes immunforsvaret ved at sikre hende så stor en variation af fødevarer som muligt - og derudover er det desværre også sådan, at man skal have en del infektioner, for at immunforsvaret bygges op. En tommelfingerregel er, at man skal gå igennem to vintre med "hoste og snot", før immunforsvaret er nogenlunde stærkt…
Jeg vil foreslå jer at læse min bog "Helens bog om børn og sygdom". I den kan I læse om de forskellige sygdomme, men også læse om immunforsvaret, om hvordan I giver hende medicin, observerer og plejer hende, når hun er syg - og hvornår hun må komme i institution efter sygdom:)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke - og rigtig god bedring:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine







