Svar: Søvn tvillinger - 6 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev, og hvor dejligt at høre, at begge børn faktisk har haft en god periode, hvor de begge har sovet godt! Lad os komme tilbage dertil:)
Det er rigtig godt, at I er kommet godt igang med skemaden, og at de er glade for mad. Nu hvor de er 6 måneder skal de have flere måltider hele dagen igennem og et større udvalg af både grød og grøntsager. Det er vigtigt, at de fyldes godt op hele dagen igennem, så de ikke behøver søge brystet eksta om natten. De skal ikke spise store mængder, men tilbydes mange mindre måltider, så der stadig er plads til mælken. De skal lige nu ammes ca 6 gange i døgnet ved siden af deres skemad og den mængde vand, de kan drikke af en kop.
Det vil være godt at begynde med de lidt grovere grødtyper nu, som f.eks. havregrød og øllebrød. De må også gerne få næsten alle slags grøntsager, du kan f.eks. give gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv. Du kan også prøve med græskar og bagte rodfrugter - når grøntsager bages i ovnen, får de ofte en naturlig sødme, som så kommer frem i mosen.
Grøntsager som selleri, spinat, fennikel og rødbede bør de ikke få dagligt, men de andre typer grøntsager må du gerne variere mellem og det vil være en rigtig god idé, at lade maden tage udgangspunkt i jeres mad. Så du ikke skal lave specielle retter, men så I spiser det samme, men hvor deres mad naturligt er i en konsistens, som de kan kapere:)
Du skal igang med kød og fisk i grøntsagsmosen. Det skal være kogt eller laves i ovnen. Hakket kød er lettest at bruge i starten, fordi det let moses ud, endten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød, indmad osv. alt kan bruges:)
Og så skal de have mad i hånden, det kan være f.eks. ristede rugbrødsbjælker, agurk lidt bløde frugtbåde eller lignende, som de kan sidde og sutte på. Det er med til at stimulere dem mundmotorisk samtidig med at lære at koordinere deres bevægelser (føre maden til munden) og også bliver stimuleret lidt mentalt:)
Det vil være en rigtig god idé, hvis du nu kan arbejde på en rytme, hvor de tilbydes skemad, når de ...
... vågner og tilbydes bryst før de skal sove næste lur. På den måde sikre du dem bedst plads i maven til både skemad og mælk/væske. Så de får nok og ikke behøver søge det ekstra om natten.
En dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30-9: Frisk frugt i hånden og frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl 9
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød/fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 14
Eftermiddag 16.30: Tilbydes frisk frugt i hånden, lidt frugtmos, vand af kop. Ammes også stadig her.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten kl ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, puttes tilbage i seng og sover her uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se, så indgår der i min dagsplan rigtig mange små måltider og rytmen kører, så de får skemad og vand af kop, når de vågner af lur og tilbydes bryst fast før hver lur.
Og så skal du, som du også selv er inde på, forsøge at få dem til at slippe brystet før de sover helt. De skal stadig ammes, amning indgår som en fast del af putteritualet, men du skal forsøge at putte dem, der hvor de næsten sover, men lige når at registrere at brystet er ude af munden, ligesom de også skal fornemme, hvor de bliver lagt til at sove. Hvis de falder i søvn i din favn og derefter flyttes sovende i seng, så vil de kunne vågne og blive kede af det, græde og søge dig ekstra, fordi de ikke forstår, hvor du er - fordi de ligger et andet sted. Det er derfor en god idé at arbejde på, at de puttes næsten sovende, men stadig så de når at følge lidt med i, hvad der sker, når de puttes…
Hvis de indtil skemaden og rytmen om dagen kører, fortsat har behov for brystet midt nat, så må du gerne give dem det, men prøv at afkorte amningen mere og mere, så de får mindre og mindre mælk hver gang. I takt med at deres indtag om dagen øges, skal de så stille og roligt helt kunne undvære mælk midt nat. At sove igennem i denne alder vil være at sove fra ca 23.30 til 05…
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











