Brev:
Umotiveret vredesudbrud
Kære Helen.
Tak for din mail den 20. December omkring "Voldsomt vredesudbrud", som min datter havde haft et af dagen forinden, at jeg skrev til dig. Dit svar beroligede mig meget, og det skal du virkelig have tak for.
Jeg skriver faktisk om det samme denne gang. Forskellen nu er bare, at disse vredesudbrud umiddelbart er umotiverede. Og det er stadig min dejlige datter, som jeg bekymrer mig om.
Jeg har gennemlæst dit svar til mig flere gange og det har også denne gang hjulpet mig et stykke hen ad vejen. Og alligevel ikke nok til, at jeg kan undlade at skrive.
Jeg fremstår måske ikke, som en mor som formår at klare min datter. Det synes jeg dog godt at jeg kan. Men jeg har behov for nogle værktøjer til at kunne håndtere min datters vredesudbrud/frustrationer når de opstår. Og derfor er det vigtigt for mig, at du er klar over, hvor voldsomt det foregår.
De sidste 14 dage til 3 uger har min datter haft tiltagende mange udbrud af ustyrlig vrede, ja nærmest på et hadefuldt niveau imod hendes far og jeg, som jeg sjældent kender årsagen til. Nogle stykker er sket om dagen, men to gange er de opstået om natten. Jeg har spekuleret på, om der kunne være tale om nightterror, men det tror jeg ikke, for det har begge mine børn før haft, og det var helt anderledes.
De situationer vi har haft er opstået meget pludseligt og har udviklet sig lynende hurtigt til, at hun dissideret skriger af os. Hun siger især ting som: "jeg kaster med mine ting", "jeg ødelægger mine ting", "jeg slår dig", "nu går jeg", "dumme mor", og sådan i den dur. Ordene er ikke så slemme i sig selv. Men kombinationen af, at det er en pludselig opstået situation, ganske umotiveret og så med de skrigende trusler, ja så bliver vi forskrækkede.
Indtil videre har vi ikke formået, at håndtere situationen så godt, som jeg kunne ønske. For i de nævnte situationer, så kan man ikke tale med vores datter, for hun VIL ikke høre, som jeg også sidst skrev til dig. Hun vil ikke ha' at vi rører hende, men går vi fra hende, så kalder hun på os. Og går vi så ind til hende igen, så fortsætter hun med at skrige af os og afviser os. Det eneste der virker er, at lade hende rase ud, og det tager en times tid. Men det er hårdt at ...
... være genstand for en sådan omgang, og det har medført at jeg frygter, at situationerne skal opstå. For på mig fungerer det som psykisk terror. Jeg bliver bange for hendes udbrud, og forstår ikke årsagen til dem, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere dem.
Om det er et tilfælde ved jeg ikke, men de sidste 3 til 4 gange har jeg bemærket, at situationerne opstår, hvis jeg har været ude med nogle veninder eller min mor og søster nogle timer, for at få lidt alenetid eller har haft en aftenvagt på arbejdet. Ja faktisk tør jeg ikke rigtig at tage lidt ud i weekenderne eller hverdagene, fordi jeg frygter at det kan medføre et udbrud hos hende. Og det er ikke fordi jeg er meget væk fra mine børn. Men jeg er på grund af stress blevet tilrådet af min læge, at tage en pause en gang imellem. Det tør jeg bare næsten ikke mere.
Det er nok svært at give en forklaring på, når du ikke kender vores datter. Men jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvad der tricker denne vrede hos hende, og i den grad den gør.
Hernæst vil jeg meget gerne vide, hvad min mand og jeg helt konkret kan gøre, når vi står i situationen. Hun skriger af os, truer med alt muligt, slår ud efter os, og er helt igennem utilnærmelig både fysisk og verbalt; Hun vil ikke snakke med os, og vi må ikke sige noget, vi må absolut ikke røre hende/trøste hende eller på anden måde være i nærheden af hende. Men vi må heller ikke gå.
Hjælp os med at hjælpe vores pige, som jeg frygter i en eller anden grad ikke trives, selvom vi gør alt for, at hun har det godt. Vi elsker hende jo, ligesom hendes broder! Og vi ønsker hende alt det bedste!!
Det skal også nævnes at hun har en storebror, som tidligere har haft voldsomme vredesudbrud, men som ikke var nær så svær at trøste, og hvor det langsomt fadede ud efter et kvarters tid. Nu er han en ret nem dreng, men som også påvirkes MEGET af sin søsters udbrud.
Jeg håber meget at du kan hjælpe os, så vi forhåbentlig kan komme disse udbrud til livs eller i hvertfald lære at håndtere dem på en måde, så vores datter ikke tager skade på nogen måde, og her mener jeg følelsesmæssigt, men også udviklingsmæssigt. For det er jo i bund og grund min største frygt!!
På forhånd tak!
En bekymret mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.