Brev:

Umotiveret vredesudbrud

Kære Helen.

Tak for din mail den 20. December omkring "Voldsomt vredesudbrud", som min datter havde haft et af dagen forinden, at jeg skrev til dig. Dit svar beroligede mig meget, og det skal du virkelig have tak for.

Jeg skriver faktisk om det samme denne gang. Forskellen nu er bare, at disse vredesudbrud umiddelbart er umotiverede. Og det er stadig min dejlige datter, som jeg bekymrer mig om.

Jeg har gennemlæst dit svar til mig flere gange og det har også denne gang hjulpet mig et stykke hen ad vejen. Og alligevel ikke nok til, at jeg kan undlade at skrive.

Jeg fremstår måske ikke, som en mor som formår at klare min datter. Det synes jeg dog godt at jeg kan. Men jeg har behov for nogle værktøjer til at kunne håndtere min datters vredesudbrud/frustrationer når de opstår. Og derfor er det vigtigt for mig, at du er klar over, hvor voldsomt det foregår.

De sidste 14 dage til 3 uger har min datter haft tiltagende mange udbrud af ustyrlig vrede, ja nærmest på et hadefuldt niveau imod hendes far og jeg, som jeg sjældent kender årsagen til. Nogle stykker er sket om dagen, men to gange er de opstået om natten. Jeg har spekuleret på, om der kunne være tale om nightterror, men det tror jeg ikke, for det har begge mine børn før haft, og det var helt anderledes.

De situationer vi har haft er opstået meget pludseligt og har udviklet sig lynende hurtigt til, at hun dissideret skriger af os. Hun siger især ting som: "jeg kaster med mine ting", "jeg ødelægger mine ting", "jeg slår dig", "nu går jeg", "dumme mor", og sådan i den dur. Ordene er ikke så slemme i sig selv. Men kombinationen af, at det er en pludselig opstået situation, ganske umotiveret og så med de skrigende trusler, ja så bliver vi forskrækkede.

Indtil videre har vi ikke formået, at håndtere situationen så godt, som jeg kunne ønske. For i de nævnte situationer, så kan man ikke tale med vores datter, for hun VIL ikke høre, som jeg også sidst skrev til dig. Hun vil ikke ha' at vi rører hende, men går vi fra hende, så kalder hun på os. Og går vi så ind til hende igen, så fortsætter hun med at skrige af os og afviser os. Det eneste der virker er, at lade hende rase ud, og det tager en times tid. Men det er hårdt at ...

... være genstand for en sådan omgang, og det har medført at jeg frygter, at situationerne skal opstå. For på mig fungerer det som psykisk terror. Jeg bliver bange for hendes udbrud, og forstår ikke årsagen til dem, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere dem.

Om det er et tilfælde ved jeg ikke, men de sidste 3 til 4 gange har jeg bemærket, at situationerne opstår, hvis jeg har været ude med nogle veninder eller min mor og søster nogle timer, for at få lidt alenetid eller har haft en aftenvagt på arbejdet. Ja faktisk tør jeg ikke rigtig at tage lidt ud i weekenderne eller hverdagene, fordi jeg frygter at det kan medføre et udbrud hos hende. Og det er ikke fordi jeg er meget væk fra mine børn. Men jeg er på grund af stress blevet tilrådet af min læge, at tage en pause en gang imellem. Det tør jeg bare næsten ikke mere.

Det er nok svært at give en forklaring på, når du ikke kender vores datter. Men jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvad der tricker denne vrede hos hende, og i den grad den gør.

Hernæst vil jeg meget gerne vide, hvad min mand og jeg helt konkret kan gøre, når vi står i situationen. Hun skriger af os, truer med alt muligt, slår ud efter os, og er helt igennem utilnærmelig både fysisk og verbalt; Hun vil ikke snakke med os, og vi må ikke sige noget, vi må absolut ikke røre hende/trøste hende eller på anden måde være i nærheden af hende. Men vi må heller ikke gå.

Hjælp os med at hjælpe vores pige, som jeg frygter i en eller anden grad ikke trives, selvom vi gør alt for, at hun har det godt. Vi elsker hende jo, ligesom hendes broder! Og vi ønsker hende alt det bedste!!

Det skal også nævnes at hun har en storebror, som tidligere har haft voldsomme vredesudbrud, men som ikke var nær så svær at trøste, og hvor det langsomt fadede ud efter et kvarters tid. Nu er han en ret nem dreng, men som også påvirkes MEGET af sin søsters udbrud.

Jeg håber meget at du kan hjælpe os, så vi forhåbentlig kan komme disse udbrud til livs eller i hvertfald lære at håndtere dem på en måde, så vores datter ikke tager skade på nogen måde, og her mener jeg følelsesmæssigt, men også udviklingsmæssigt. For det er jo i bund og grund min største frygt!!

På forhånd tak!

En bekymret mor.

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Voldsom separationsangst

Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...

Læs hele brevet og Helens svar

22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...

Læs hele brevet og Helens svar

10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.

Fridage fra institution

Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...

Læs hele brevet og Helens svar

9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Trodsalderen - 3 år, 6 mdr.

Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar

5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Tv om eftermiddagen

Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: