Svar: Spiser småt og sover dårligt II
Kære trætte mor
Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne uddybe :)
Når du ammer din datter om aftenen, så kan du forsøge at amme hende af to omgange, for at se om du derved kan få hende fyldt ekstra op og således undgå, at hun vågner efter 30-60 minutter og søger brystet igen.
Det betyder i praksis, at du skal forsøge at lægge en skifting ind mellem amningen om aftenen, så du ammer hende fra det ene bryst, skifter hende, så hun vågner lidt op til dåd, og så ammer du hende fra modsatte bryst, før du putter hende til natten. Ved at gøre det på denne måde, så kan man nogle gange undgå at hun vågner og søger brystet igen, men i stedet falder i dybere søvn og sover et længere søvnstræk, for hun så vågner igen.
Virker det ikke, så er der intet i vejen for, at du ammer hende en ekstra gang i løbet af aftenen, det er bedre at du ammer hende der og at hun så begynder at kunne sove uden brystet midt nat:) Mange børn vil faktisk i denne alder kunne virke lidt ekstra brystsøgende om aftenen og det er helt okay, når bare de så sover godt om natten. Du har naturligvis ret i at det er dejligt, hvis de kan sove fra kl 19.30-24 uden mad, men det er trods alt rarest for alle, hvis de kan sove fra kl 24 til 05/06 uden mad:)
Hvis det lige nu virker at du ammer hende kl 22, fordi du går i seng der, og hun herefter så sover godt, så gør du bare det. Du skal ikke sætte vækkeuret til. Nogle gange kan det også være, at hun ikke er parat til at blive ammet allerede kl 22, hvis du går i seng der, så går du bare i seng og så vil hun måske vågne og melde ...
... sig selv senere, hvor du så må tage hende op, amme hende og putte hende igen. Hun vil netop kunne spise mere eller mindre i søvne og du kan også selv sove videre.
Som det er hos jer lige nu, så lyder det som om at hun allerede ammes omkring kl 19 og så er det ofte passende, at hun ammes kl 22 - et længere søvnstræk kan du ikke regne med at hun tager. Hvis hun tilmed melder sig igen kl 20.30 og amme der, så kan du naturligt ikke amme hende igen kl 22, så går du bare i seng og sover - og så må du amme hende, når hun først på natten viser behov.
Tommelfingerreglen er at hun nu vil trives med 4 amninger og at de ligger hensigtsmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Men om det lige er kl 05 eller 06, kl 13 eller 14, kl 19 eller 20, 23-24 osv. det betyder ikke så meget. Det vigtigste er at I trives med rytmen begge to:) Og at du lige nu forsøger at gøre det samme hver dag, så rytmen stille og roligt etableres:)
Hvis din datter kan sove igennem fra kl 22 til kl 04, så er det super flot - det svarer jo til at hun sover fra 24 til 06 og mere kan man ikke forlange:) Og hun kender jo ikke klokken, så du gør det, som fungerer bedst. Det kan så nogle gange betyde, at hun har brug for en lille ekstra amning tidlig morgen og det må hun også gerne få, men her må du så prøve ikke at amme så meget, at det tager pladsen væk fra morgengrøden… og stille og roligt vil hun så kunne blive ammet f.eks. kl 04 og så starte dagen med grød, uden at få mælk tidlig morgen.
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











