Annonce

Annonce

Svar: Power naps og sove-spiserytme


12. februar 2015

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære M & I

Tak for jeres brev og velkommen tilbage :) Det er dejligt at høre fra jer igen og stort tillykke med at I har fået en lillesøster!

Som det er hos jer lige nu, så lyder det som om at jeres lillesøster trives med sin rytme. Hun trives med sine 4 lure dagligt, hun sover når hun er træt, vågner når hun ikke behøver sove mere, hun er kommet godt igang med skemaden, virker glad, pludrer, leger osv. og udvikler sig i rigtig fin retning - men I trives ikke så godt med det eller bekymrer jer over hendes rytme…. Og I skal naurligvis vurdere, hvis behov I lige nu forsøger at dække, for som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer.

Der er rigtig meget godt i den rytme hun lige nu har - hun vågner af sig selv om morgenen og er frisk og parat til at starte dagen, i stedet for at I skal vække hende og hun dermed virker træt og uoplagt.

Hendes lure ligger hensigtsmæssigt i forhold til at storesøster skal hentes. Når hun sover imens, så har I mere tid til at møde storesøster og være der for hende, give hende tid. Lurene er også hensigtmæssige i forhold til at I driver butik og derfor spiser sent, så det vil passe meget dårligt, med en rytme, hvor I skal spise kl 18 og hun skal i seng kl 19.30 - hos jer passer det faktisk bedre, at hun ofte først sover kl 20.30. Og som du selv er inde på, så er det lige nu sandsynligvis svært for hende at finde ro før, fordi der er en del uro og aktivitet om aftenen og når storesøster er puttet, så kobler lillesøster fra og så er hun parat til at sove.

Ulempen er, at I forældre har mindre tid til hinanden om aftenen og da far jo ofte kommer sent hjem, så er det svært for jer at have tid, hvor det kun er jer to. Samtidig er du/I naturligt trætte om aftenen, I er jo tidligt oppe og igang hele dagen og derfor har I forældre også brug for at gå i seng i nogenlunde tid om aftenen. Jeg forstår det godt.

Du spørger om man kan rydde lidt op i hendes powernaps og det kan man godt. Men jeg tænker at tiden vil arbejde lidt for jer her. I første omgang tænker jeg, at det vil være rigtig godt, at hun begynder at få flere små måltider hele dagen igennem og mere varieret mad. Det vil naturligt kunne påvirke hendes afføringsmønster og I kan være heldige, at hun begynder at have afføring på et andet tidspunkt end kl 06. Det lyder nemlig som om, at det ofte er afføringen, som vækker hende her og hvis I kan få skabt en rytme, hvor hun har afføring i løbet af dagen, vil det kunne hjælpe hende til at sove længere om morgenen og dermed vil hele dagsrytmen og altså powernappene kunne ændres. Som jeg ser det, skal ændringen nemlig helst ske om morgenen, så hun sover ...


Annonce

... lidt længere. Når dagen starter senere, vil hun sove formiddagslur og middagslur senere - måske vil hun stadig have behov for en powernap om eftermiddagen, fordi jeres rytme er sen - eller måske vil hun begynde at kunne springe den over, det må tiden vise.

Hvis I vil ændre på noget nu, så kan det være en god idé at forsøge at afkorte hendes opvågning om morgenen, så hun ikke er vågen fra 06-08 men stille og roligt er vågen kortere og kortere tid, så hendes opvågning bliver til netop en opvågning, hvor hun så tilbydes mælk, men sover videre derefter… Og så som sagt flere måltider i løbet af dagen.

En plan lavet ud fra jeres nuværende tider kunne se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og prøve at få hende til at sove videre eller afkorte hendes opvågning mere og mere.

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Puttes til dagens første lur

Formiddag 10: Frisk frugt i hånden, suppleres med lidt frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Ammes og puttes til dagens anden lur

Frokost 12.30-13: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ammes og puttes til dagens tredje lur mellem 14-15

Sen eftermiddag 16.30-17: Tilbydes lidt frugt i hånden, frugtmos og puttes til powernap efter behov.

Aften 19: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 20.30

Sen aften/først på natten 24-01: Ammes

Midt nat: Amingen springes over/trappes ud, så hun nu sover fra ca midnat til kl 05 uden mælk:) Det vil også kunne påvirke hendes afføringsbehov tidlig morgen, så hun måske begynder at kunne sove lidt længere og ikke vågne helt så tidligt…

Det lyder rigtig fint at du nu forsøger at trappe ud af amningen om eftermiddagen og i stedet erstatte med lidt frugt og vand af kop. Du kan købe frugtmos på glas, evt. blandet med bær - forsøg dig lidt frem og se om ikke der er noget hun kan lide. Nogle børn får kvalme af banan, så prøv med pæremos, mos af forskellige bær, mango eller lignende. Du kan købe frugt- og bærmos på glas, i små plastbøtter, som smoothies osv. og på den måde få lidt variation ind:)

Længden af lurene vil ofte tilpasse sig, hvis stå op tidspunktet og puttetidspunktet er det samme. Nogle gange skal man hjælpe lidt på vej og det kan være nødvendigt at vække barnet, hvis det sover meget længe, men hos jer lyder det lige nu ikke til at være nødvendigt og jeg synes I skal forøge at se om ikke rytmen vil ændre sig lidt med tiden…:)

Jeg håber at I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce